Weekendavisen den 26. juni 2015.
Krig. Irene Pedersens soldaterroman får desværre ikke rigtig fodfæste, men har en fin skildring af demens.
Demensen bliver tilbage
Det er sgu sørgerligt. En gammel kvinde, enke og kroatisk flygtning i Danmark, falder om i sin lille lejlighed i Mimersgade på Nørrebro i København. På hospitalet bliver hun behandlet for dehydrering. Men senere begynder den gamle dame at hallucinere og tale om sin mand og datter, der blev dræbt af serberne under krigen, som om de bare lige er henne om hjørnet. Det er ikke bare dehydrering, det er demens.
Desværre er denne historie om den snigende glemselssygdom, der forandrer den menneskelige personlighed, kun en sidefortælling i Irene Pedersens Gale hunde – desværre, fordi jeg gerne havde hørt meget mere om den psykologisk rørende og sørgmodige eksilskæbne, som faktisk er mere væsentlig og interessant, end romanens trivielle hovedspor. Læs videre “Irene Pedersen: Gale hunde”