Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 29. maj 2015.

Kommentar. Marianne Jelved giver teaterbranchen et Videncenter og viser igen hvor snedig hun er.

Det lyder som en noget, man før har mødt på sine vandringer gennem kulturlandskabet: Dialogmøder + Visionspapir = Videnscenter. Ligningen gik da også så fint op for kulturminister Marianne Jelved, der i sidste uge præsenterede resultatet af et samarbejde mellem ministeriet og repræsentanter for hele det danske scenekunstlandskab. Der er tale om intet mindre, end et ”historisk tiltag”, hvis man spørger ministeren. Det er store ord i maj, for hvad ved hun om det? Der er muligvis ingen fortilfælde. Men om visionen er historisk, kan kun fremtiden afgøre.

Til gengæld er det klart, at ministeren er tilfreds, for ved første øjekast har hun leveret et resultat i stedet for at etablere et omsvøbsdepartement. På kun et års tid har Marianne Jelved bevæget sig fra uformelle kaffemøder med teaterfolk over dialogmøder med femten brancherepræsentanter og til udarbejdelsen af det aktuelle ‘Visionspapir for udviklingen af scenekunsten i Danmark’, hvor man i fællesskab definerer tre vigtige opgaver – og til etableringen af et såkaldt Videnscenter. Dét er naturligvis både dygtigt og målrettet ministerarbejde. Læs videre “Scenekunstens omsvøbsdepartement”

Weekendavisen den 29. maj 2015.

Scene. Ålborg Teaters Borgerscene er dårligt nok teater, men interessant som virkelighedsreportager fra krigen.

Et blodrødt rum

På Ålborg Teaters Borgerscene fortæller instruktør Petrea Søe krigshistorier sammen med fem mennesker, der alle har været udsendt på missioner, men aldrig har stået på en teaterscene før. Det kommer der selvsagt ikke stor kunst ud af (og heller ikke lille kunst), men til gengæld er der stor værdi i de medvirkendes personlige erfaringer.

Feltpræsten John Melchiorsen fortæller – præsteagtigt fidelt – dels om hvordan han lærte sin egen hævnglæde at kende, da englænderne ”piller et par talebaner ud”, dels om hvordan han lagde øre til en mareridtsplaget soldats bekendelser: Han havde skudt tre afghanere i stumper og stykker, og han havde set, hvordan deres hus forvandledes til et blodrødt rum. Han handlede efter ordre og i overensstemmelse med krigens regler, han gjorde det for sit land. Men, spørger han præsten, er det nu også hele sandheden, der er at sige? Læs videre “Hjemvendt. Instruktion og bearbejdelse: Petrea Søe”

Weekendavisen den 29. maj 2015.

Stormfald. Der ligger et mareridsagtigt slør over Mette Søs roman om skovarbejderen Kanel.

Grimme gnister

Der er noget spooky på færde i altid overraskende Mette Søs nye roman, hvor en ung kvinde bliver overstænket med flagermuseblod, hvorefter hun begynder at slå gnister og må søge hjælp i drømmetydning for at finde en vej tilbage til det normale: I en lysning omkranset af træer, skal én hun stoler på sige en sandhed om hende, og denne sandhed skal hun skylle ned med en bjesk ilagt to tvekønnede og intetseende væsener…

Kanel er skovarbejder. Hun er rejst fra København, hvor hun – finder vi langsomt ud af – har lagt en kæreste bag sig. Nu er hun i Vendsyssel, hvor hun skal rydde op efter en orkan, der har væltet træer i haver og skov. Hun bliver indlogeret hos en kollegas forældre, Mamsi og Daddy, hvor hun får stegt flæsk, sover i FC Barcelona-sengetøj, og i det hele taget nyder godt af vendelboernes lavmælte gæstevenlighed. Læs videre “Mette Sø: fordi at”

Weekendavisen den 22. maj 2015.

No Way! Mens EU lægger op til at ødelægge menneskesmuglernes skibe, går Australien en anden vej og vender flygtningebådene ude på åbent hav. Hvorfor kan EU ikke bruge den australske model?

Da antallet af bådflygtninge i Middelhavet steg eksplosivt i april og rådvildheden bredte sig blandt EU’s ledere, kom samtidig historien om, hvordan Australien håndterer asylsøgere, der kommer over havet: De vender skibene om ude i rum sø, færdig ballade.

I den seneste uge skiftede det internationale fokus for en stund fra Middelhavet til Sydøstasien, hvor cirka 6.-8.000 udhungrede flygtninge fra den muslimske Rohingya-befolkning i Myanmar flygtede ud på havet, hvor blandt andet den thailandske flåde har forhindret dem i at nå land. I bedste fald har de smidt drikkevand om bord på bådene, inden de har trukket dem ud på åbent hav igen, siger rapporter fra FN.

Samtidig med at flygtningeskibene driver rundt fordi Thailand, Indonesien og Malaysia gør som Australien, diskuterer man i Europa, om man kan bruge den australske model i Middelhavet.

EU har hidtil afvist at presse flygtningeskibene tilbage, men kravet gentages hele tiden i den politiske debat, senest af Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl, der har sagt, at ”Australien er et civiliseret land, og hvis de kan, kan vi også”. Læs videre “Hvor bådene vendes”

Weekendavisen den 22. maj 2015.

Krønike. Katrine Marie Guldagers Køge-krønike om mistillid, misundelse og illoyalitet.

Katrine Marie Guldager: Bror og søster. 200 sider, 250 kr. roman. Politikens Forlag.

På titelbladet af Katrine Marie Guldagers nye roman, står nogle tankevækkende ord, som nok kan diskuteres: ”Better to be slapped with the truth than kissed with a lie” − altså: det er bedre at blive såret af sandheden, end at blive kysset med en løgn…

Citatet siges at være et russisk ordsprog (hvorfor er det så oversat til engelsk og ikke dansk?), og det dækker det modsatte af den livserfaring, som er udtrykt i ‘Hvad man ikke ved, har man ikke ondt af’. Hvad der er mest sandt, kommer vel an på så meget.

Under alle omstændigheder trækker ordsproget tråde tilbage til de tidligere romaner i forfatterens Køge-krønike, som i det seneste bind nåede bittert frem til, at de eneste mennesker i denne verden, man ikke kan hjælpe, er dem, man er i familie med. Læs videre “Ulven kommer!”