Hvor meget frihed vil vi afgive?

Weekendavisen den 23. januar 2015.

Kommentar. Vi kan bedst modarbejde terror ved at blive ved med at håndhæve åbenhed.

Terroren virker efter hensigten. Den spreder skræk og rædsel, den ændrer vores handlinger og holdninger, og den får os til at gøre det frie og åbne samfund mindre frit og åbent.

Derfor må vi igen spørge os selv, hvor meget frihed vi er parat til at afgive i bytte for øget sikkerhed – eller forestillingen om øget sikkerhed. Sagen er nemlig, at hvert attentat udløser politiske krav om øget overvågning og kontrol og flere ressourcer til efterretningstjenesternes hemmelige arbejde, og dermed er vi i risiko for at kvæle vores egen frihed i beskyttelse. Læs videre “Hvor meget frihed vil vi afgive?”

Alt det, vi ikke ved, hvad er

Weekendavisen den 23. januar 2015.

Kosmos. Hotel Pro Forma indtager Den Grå Hal på Christiania i februar med en faktafabel for hele familien om universet over vores hoveder. Weekendavisen har set forestillingen, der havde verdenspremiere i Litauens hovedstad, Vilnius, i 2014.

VILNIUS
“Fotoner, bosoner, gluoner, atomer, protoner, neutroner, kvarker, kosmologisk konstant, tyngdekraft, galakser, planeter, mørk energi, mørkt stof, begivenhedshorisonten, sort hul, hvid dværg, rød gigant, supernova, kernekraft, kometer, meteor, vacuum, big bang, rumtid, plasma…”

Jo, han har styr på det hele på sin tjekliste, og vi er klar til at følge en 12-årig dreng med lidenskab for videnskab ud i verdensrummet, helt derud i det funklende og uendeligt poetiske univers, som vi i grunden ved en hel del om, men som primært rummer alt det, vi ikke ved hvad er. Og nu lægger drengen ved navn Tom7 så an til endnu en universudflugt. Læs videre “Alt det, vi ikke ved, hvad er”

Cristian Ceresoli: Lort (La Merda)

Weekendavisen den 23. januar 2015.

Monolog. Danica Durcic kan det hele i tankeunderstrømmende misbrugsfortælling om kvindeliv i moderniteten.

Kvinden og menneskeheden

“Fem stærke spotlights koncentrerer sig om et punkt midt på scenen, stramt, iskoldt, så får vi et klart billede af kvinden, fuldkommen som i en reklamespot. Skuespilleren sidder der allerede i det skarpe, kolde lys på en piedestal, nøgen, når menneskeheden (eller publikum) kommer ind i salen.”

Sådan står der i den italienske dramatiker Cristian Ceresolis indledende regibemærkninger til Lort (La Merda), som Husets Teater nu introducerer med Danica Durcic i rollen som en skadet kvinde, der fysisk og mentalt nøgen udspyr ord som glødende lava fra den rødmalede munds dybe, vrængende krater. Læs videre “Cristian Ceresoli: Lort (La Merda)”

Kristen Bjørnkjær: Kærestesorg. Digte. 75 sider. 150 kroner. / Øst for Suez. En rejse med Mærsk – og gennem livet.

Weekendavisen den 23. januar 2015.

Mærsk-kæreste. Kristen Bjørnkjær genudgiver sine bestsellerdigte fra 1976 – og bliver ramt af Stockholm-syndromet.

“Kapitalismen vandt, fat det dog…”

På YouTube kan man finde et klassisk klip fra en fjernsynsudsendelse fra 1984, hvor 80’er-digterne Pia Tafdrup og Michael Strunge diskuterer lyrik med 70’ernes knækprosaister Lola Baidel og Kristen Bjørnkjær i DR’s litteraturmagasin, Bazar.

Dengang stod det helt klart, at Tafdrup & Strunge var de egentlige digtere, mens Baidel & Bjørnkjær måske nok havde – eller havde haft – et større publikum med deres lettilgængelige knækprosa om ugengældt kærlighed, om sorg, smerte og savn, som enhver læser kunne spejle sig i. Og i tiden efter stod det lige så klart, at tiden var løbet fra den hverdagsagtige, aforistiske lyrik, og at kærestesorg på knækprosa var faldet ud af tidsånden. Læs videre “Kristen Bjørnkjær: Kærestesorg. Digte. 75 sider. 150 kroner. / Øst for Suez. En rejse med Mærsk – og gennem livet.”

Blandet nyt fra krigsfronten – og hjemmefronten

Weekendavisen den 17. januar 2015.

Blæksprutte. Nu kommer de nye bøger snart. Vi har browset i forlagenes forårslister.

Det siges at flommen af krimier er nedgraderet, men det må i så fald være fra orkan til stærk storm. Der er i hvert fald ingen frygt for at læserne skal undvære den daglige dosis blod her i foråret, hvor forlagene atter dækker op med drab og deslige.

Mest interessant er måske Eva Maria Fredensborg, der udgiver sidste roman i sin trilogi om en efterforsker, en sociolog og en profileringsekspert. Jeg læste ikke de to første, som udkom på forfatterens eget forlag, men jeg bemærkede dem, fordi de på alle leder og kanter fremstod som skoleeksempler på klog og gennemarbejdet selvudgivelse med ekstern redigering og professionelt design. Romanerne solgte rigtig godt, og så sagde Politikens Forlag haps. Eva Maria Fredensborg fik et tilbud, hun ikke kunne afslå, og alle besungne fordelene ved at udgive selv, blev byttet ud med en status som forfatter i stald hos et forlag. Læs videre “Blandet nyt fra krigsfronten – og hjemmefronten”