Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 23. december 2014.

Kommentar. Socialdemokraterne vil sende flygtningene tilbage til sikre lommer i Syrien. Men bemærk tilføjelsen: Hvis der er varig, stabil og væsentlig fred…

Jo, det er helt afgjort i orden at et asylland ønsker, håber, forventer og kræver at krigsflygtninge hurtigst muligt returerer til deres hjemland – ligesom det naturligvis er flygtningenes eget største ønske. Hvis det vel at mærke kan ske i sikkerhed. Hvis tilbagerejsen derimod forceres af asyllandet, kan det gøre ondt værre. Og hvad nu, hvis man er kommet til at give vælgerne et løfte, som man ikke kan indfri (og valget nærmer sig)?

Denne politiske, humanitære og moralske kattepine er virkelighed for regeringen, der netop nu opfører den seneste episode af den humanitære gyser, ‘Halløj i herberget’. Læs videre “Halløj i herberget”

Weekendavisen den 12. december 2014.

Ordenes fyrste. Gunnar Ekelöfs sene hovedværk imod konfession og konflikt er – desværre – lyrik til og om nutiden.

Bedst som Sverige stander i våde, kommer nu Gunnar Ekelöfs magiske orientalske poesi fra 1960’erne som et formidabelt memento vivere, for livet skal jo leves, også i det politisk chokramte folkehjem, hvor det främlingsfientliga parti Sverigedemokraterne buldrer frem mod magten og ikke lader sig afficiere af, at statsministeren kalder dem for nyfascister. Men hvad har den politiske krise i vores naboland har med udgivelsen af Diwan at gøre? Ikke så lidt, faktisk. Læs videre “Djævelen er gud og Gud er djævel”

Weekendavisen den 12. december 2014.

Kopi og kunst. En dansk-engelsk kunstnerduo arbejder for tiden i Beijing, hvor de prøver at opsøge de konservatorer og kunstnere, der skaber de perfekte kopier af klassisk kunst.

BEIJING
Man drejer af fra en af de utallige brede hovedveje, hvor bilerne buldrer løs som dyr på træk, og drejer ind ad en sidegade, som strækker sig snorlige af sted, tæt besat med butikker og alt i gademad, fra friske, stegte dumplings til industrikylling kvalt i friture, fra nypresset pomelojuice til frozen yougurt og milk tea med kokossmag og små vingummiagtige klumper af tapioca…

Vi er i en af Beijings hutonger, de gamle fletværk af vinkelrette gyder. Så drejer vi af og slentrer rundt i de mere ydmyge smågader, hvor folk er i fuld gang med dagens dont. I en rolig gyde finder vi den bygning, vi leder efter. Her ligger en gård, der knopskyder med andre bungalower og småhuse, og her holder Institute for Provocation til. Læs videre “Jagten på den store imitator”

Weekendavisen den 5. december 2014.

Kommentar. Når det eneste, der kan bevises er, at intet kan bevises, er den sigtede så renset? Nej.

“Peter Arnfeldt er hermed renset for anklagen mod ham. Tilbage står, at der er sket en forbrydelse, og at det desværre ikke er lykkedes at opklare den.”

Sådan sagde politidirektør Thorkild Fogde i en resigneret pressemeddelelse, som Københavns Politi sendte ud i mandags. Men har politidirektøren ret? Er Peter Arnfeldt virkelig en renset mand, når nu lækagesigtelsen mod ham frafalder?

Svaret er nej. Den forhenværende skatteministers forhenværende særlige rådgiver er jo ikke frikendt. Anklagemyndigheden har blot konstateret, at den ikke kan bevise noget imod ham, og derfor har de opgivet straffesagen. Han er altså ikke bevist uskyldig, han er blot ikke-bevist skyldig. Læs videre “Rigtig ærgerligt”

Weekendavisen den 28. november 2014.

Nuuk Sapiens. Niviaq Korneliussens debuterer med et eksemplarisk ueksemplarisk strømmende sprog.

Niviaq Korneliussen: HOMO sapienne. 184 sider. 249 kr. Milik Publishing.

Jeg er enig med Jes Stein Pedersen, der i sidste uge i Politiken udtrykte en vis ærgrelse over, at Niviaq Korneliussens sorte og skarpe debutroman om grønlandsk ungdom, er forsynet med et et forord af forfatteren Mette Moestrup i den danske udgave.

Naturligvis mener forordforfatteren det kun godt, når hun omhyggeligt skriver, at Niviaq Korneliussen (f. 1990) varsler et generationsskifte inden for grønlandsk romankunst og samtidig blive en markant stemme i ny, dansk litteratur. Men HOMO sapienne skal – og kan – klare sig uden en nok så velmenende introduktion. Hvem ville måske finde på at skrive et forord om en ganske almindelig dansk debutants potentiale? Nej vel? Hvorfor så i en grønlandsk roman, som ikke engang er oversat, men genskrevet til dansk af forfatteren selv? Gid Mette Moestrup, der har fungeret som mentor for debutanten, havde bragt sine forudsigelser alle andre steder, end i romanens forord. Læs videre “Osovider osovider osovider”