Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 21. februar 2025

Mere! Forlagenes kendiskrimikarrusel ruller videre. Hvilke kendte mennesker mangler efterhånden at skrive en?

I 1967 skrev entertaineren Ulrich Ravnbøl en ganske genial vise til Tivoli Varietéen, fremragende fremført af Preben Uglebjerg. Et af versene lyder:

»I dag kan man få trykt li’e præcis hva’ det ska’ vær’/ Og man kan købe alt hvad hjertet og … Vendelkær begær’/ Alli’vel ser man pornobetjenten liste frem/ med stav i hånd – for’ få lidt med sig hjem/ Og så skal han i seng og rigtig lig’ og hygge sig med modellen/ Så han tjener ind på gyngerne, hvad han har mistet på karrusellen.«

Dengang, hvor de bornerte tider var ved at miste magten til skamløs hedonisme, kendte hele landet forlæggeren Stig Vendelkær, der gav markedet alt det platte, pikante, frække og frivole – så han kunne få råd til også at udgive Fjodor Dostojevskijs samlede værker. Læs videre “Krimikarrusellen”

Romandebut. Susan Simonsen stiller et stort spørgsmål fra fødegangen: »Han døde. Hun døde. Hvordan forklarer man det?«

Weekendavisen den 15. februar 2025

Susan Simonsen: Er jeg mor nu? Roman. 172 sider. 269 kr. Gladiator.

For præcis otte år siden debuterede Susan Simonsen (født 1987) som forfatter med en lille reportagemontage fra livet som praktikant i Venstres folketingsgruppe, Det underdanige og det magtfulde.

Bogen fik fyldige foromtaler, men også en række hovskisnovskianmeldelser, hvortil min egen nok kunne henregnes. Jeg anerkendte forfatterens oplevelser og kulturkritik, men kaldte hende naiv.

I dag står det mig klart, at hun – naiv eller ej – kom med et vigtigt budskab om en rådden og sexistisk arbejdskultur, og når den danske MeToo-debats litteraturhistorie engang skal skrives, bør Det underdanige og det magtfulde have en pionerplads (selvom det ikke var en egentlig offerfortælling, men også handlede om, hvordan forfatteren optrådte som halvnøgen bartender). Læs videre “En membran mod verden”

Romandebut. Jonas Fruensgaard er på en mission med sin nye debutroman. Han vil pille pynten af den kontroversielle aktivistiske udenrigspolitik.

Weekendavisen den 14. februar 2025

Jonas Fruensgaard: Alt det der kunne blive dit. 508 sider. 299 kr. Byens Forlag.

For ti år siden udgav jeg bogen Soldatens år om forfatteres skønlitterære reaktion på Danmarks engagement i ørkenkrigene i Irak og (især) Afghanistan.

Bogens titel kom sig af, at tidens litteratur mere fokuserede på den hjemvendte soldat, der typisk led af posttraumatisk stress, end på det politiske krigsgrundlag og de retslige og humanitære implikationer.

Nu kommer så journalisten Jonas Fruensgaards (født 1984 og journalist i Red Barnet) 500 sider lange Alt det der kunne blive dit, der forbinder soldaten som individ med ørkenkrigen som politisk fænomen i en ambitiøs fortælling om flugt, asyl, integration, identitet og social mobilitet, om at finde sin plads i det store samfundsmaskineri. Med andre ord: en vaskeægte socialrealistisk udviklingsroman. Læs videre “Et helt lands galskab”

Weekendavisen den 7. februar 2025

Handsker. Amalie Skrams debutroman er stadig vigtig, men dens nye sprogdragt er problematisk.

Amalie Skram: Constance Ring. Oversat af Anna Jessen i samarbejde med Ida Jessen. Forord af Stine Askov. 380 sider. 249,95 kroner. Gyldendal.

I udstillingskataloget til Statens Museum for Kunsts og Den Hirschsprungske Samlings udstillinger om de kvindelige maleres moderne gennembrud sidst i 1800-tallet og først i 1900-tallet skriver kurator Lene Bøgh Rønberg om skindhandsken som et symbol, der går igen i flere af epokens vigtige portrætter af kvindelige kunstnere.

I 1880erne herskede den såkaldte sædelighedsfejde i Norden. En strid om ægteskab, (dobbelt)moral og seksualitet, hvor kristne konservative kræfter krævede, at kvinder skulle holde sig på dydens smalle sti, mens frisindede radikale mænd argumenterede for fri erotik, også for ugifte kvinder.

I 1883 kastede den norske dramatiker Bjørnstjerne Bjørnson sig ind i kampen med skuespillet En handske, hvori han lader en ung kvinde smække en skindhandske i ansigtet på sin tilkommende, da hun opdager, at han allerede har haft erotiske forbindelser. Bjørnson krævede seksuel afholdenhed før ægteskabet – også for mænd. Læs videre “Undersat klassiker”

Weekendavisen den 7. februar 2025

Manifest. Amalie Sehested Rom romandebuterer med en poetisk og bastant kapitalismekritik – og et forstemmende blowjob.

Amalie Sehested Rom: Hun har altid lyst til, at der skal være en til. 152 sider. 170 kr. Forlaget Amulet.

Den sociale indignation kan være en god drivkraft for en forfatter. Men den kan også være en spændetrøje. I Amalie Sehested Roms debut, Hun har altid lyst til, at der skal være en til, er den begge dele. Den fortættede kortroman består af tre spor, som ikke hænger sammen i ydre handling.

Første spor handler om Timéa, der arbejder for teleselskabet Orange i Paris. Hun er på jagt efter en fremlejebolig, men konkurrencen er hård. Da hun kommer til fremvisning på en lille lejlighed, hvor udlejeren virker rimelig og ikke spekulerer i høj husleje, synes hun, at han ser forladt ud. Hun tager derfor fat om hans bæltestrop og trækker ham til sig: »Hun lyner hans bukser op og tager hans pik frem. Den er allerede halvstiv, medgørlig og rosa.« Læs videre “Et skarpt smæld i brystet”