Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 22. oktober 2024

Prisvinder. Den norske forfatter Niels Fredrik Dahl modtager Nordisk Råds litteraturpris 2024 for en dyb og rørende roman om ensomhed og identitet.

Niels Fredrik Dahl: Fars ryg. På dansk ved Anne Mathiessen. 350 sider. 299,95 kr. Gyldendal.

Norge gennemlever en litterær guldalder, som vi hernede ikke kan hamle op med. Det, som Carl Frode Tiller, Karl Ove Knausgård, Vigdis Hjorth, Linn Ullmann, Trude Marstein og mange andre storartede romanforfattere skriver i disse år, er i en klasse for sig.

En af de velskrivende og betydningsfulde norske forfattere, som hidtil har stået lidt i skyggen af mere berømte landsmænd, er Niels Fredrik Dahl, men tirsdag aften blev han først blandt ligemænd, da han fuldt fortjent modtog Nordisk Råds litteraturpris 2024. Læs videre “Dommerens bog”

Weekendavisen den 18. oktober 2024

Nøgleroman. Morten Pape har skrevet en dygtig og durkdreven roman om fædre, der skubber egne skuffelser videre til næste generation.

Morten Pape: Nøglebarn. 374 sider. 300 kr. Politikens Forlag.

Sjældent, måske aldrig, har jeg læst så beregnende og skamløs en cliffhanger som den, Morten Pape vifter sin læser om næsen med på sidste side i Nøglebarn.

Romanen er, oplyser forlaget, den første i et tobindsværk om forfatterens forældres forhistorier, og Morten Pape bruger alle tricks i manuskriptforfatterhåndbogen for at spænde vores nysgerrigheds bue så hårdt som muligt. Så dygtig er han, at man helt glemmer, hvor triviel historien er. Læs videre “Manden i brønden”

Weekendavisen den 11. oktober 2024

Systemkritik. Eva Tinds opgør med adoptionsmyten er moralsk relevant og politisk aktuelt.

Eva Tind: Min Kim. Roman. 416 sider. 299,95 kr. Gyldendal.

Hvilken lykke har ikke tilsmilet alle de gule, brune og sorte børn, som har fået et fattigt liv på børnehjem byttet ud med en trygt opvækst i det danske smørhul?

Sådan har vi nok altid tænkt om de adopterede, der er kommet hertil som små kønne knaster, der kunne lukke barnløshedens hul i danske familier. Læs videre “Pigen fra syd”

Weekendavisen den 11. oktober 2024

I udbrud. Om sproglige anakronismer i litteraturen.

I min pure ungdom var jeg redaktør i Gyldendals redaktion for børne- og ungdomsbøger. I 1985 udgav vi selveste Peter Seebergs roman fra den jyske jernalder, Uden et navn, om drengen fra skovmårsklanen, der i et navneritual drager ud for at skaffe tre røde nakkefjer fra en trane.

En dag sad jeg og talte med Peter Seeberg ved et ølplettet bord, jeg med store sorte krøller, han med store hvide krøller, jeg benovet, han docerende.

»Der er én ting, jeg fortryder ved den roman,« sagde han, og jeg spurgte, hvad det var. Læs videre “En skruestik i jernalderen”

Weekendavisen den 4. oktober 2024

Frihed. Hvor nær skal man stå en forfatter for at måtte finde sig i at blive gjort til litterær karakter?

I 1877 udgav forfatteren Erik Skram en lille roman, Herregaardsbilleder, hvori han udfoldede en pikant intrige i den privilegerede overklasse. Forfatteren skjulte sig bag et pseudonym, men blev gennemskuet, ikke mindst af sin velynder, den nationalliberale minister C.C. Hall, der var ked af at se sig selv og sin hustru stå model i en amoralsk historie. Skram medgav, at han var inspireret af mennesker fra det virkelige liv, men han forsvarede sig med, at personerne var formede og ikke fotograferede.

Der er med andre ord intet nyt under den litterære sol, når Thomas Boberg bliver kritiseret for at have været på hugst i virkeligheden, da han skrev romanen Insula. Det er værd at tænke på, mens forfatteren og folk på Fejø venter på, om deres tvist får et juridisk efterspil. Læs videre “Materialelivet”