Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 29. november 2013.

Blæksprutte. Skal man have ret til at svare igen i en fodnote eller efterskrift, hvis man bliver angrebet i en bog? Norge diskuterer “det forlagsjournalistiske kompleks”.

Er der brug for et etisk kodeks for journalistik i bogform?

Det er der mange der mener i Norge, hvor debatten for tiden går højt om et par bøger om massemorderen Anders Behring Breivik og hans mor.

Journalisten Marit Christensens skandalebiografi, Moren, om Breiviks mor, Wenche, der døde i marts, er en af bøgerne i fokus. Wenche Behring Breivik samarbejdede først med forfatteren, men trak til sidst sin accept tilbage kort før hun døde, og det er derfor uklart om bogen er udkommet på et utilstrækkeligt juridisk grundlag. Desuden ligger Marit Christensen i åbent skænderi med den internationalt berømte journalist Åsne Seierstad, som hun har anklaget for at tiltvinge sig adgang til den døende Wenche på hospitalet for at tappe hende for oplysninger til En av oss – en fortelling om Norge. Læs videre “Vær varsom!”

Den 26. oktober skrev forfatteren Niels Barfoed dette læserbrev i Politiken:

“Forfatteren Janina Katz er død, og dermed standser et polsk-jødisk bidrag til dansk litteratur, et kunstnerisk islæt af høj karat, der havde forbindelser til det humanistiske Østeuropa, hun kom fra. Hun medbragte hårde erfaringer og hårdt prøvede idealer fra det forrige århundredes Polen. Det Polen, der både var plaget af Hitler og Stalin. Hun blev en flosset, egensindig og sjælden plante i vores lille drivhus. Læs videre “Yahya og Janina – igen”

Kommentar i Weekendavisen den 22. november 2013.

Kommentar. Jakob Scharf skal levere en mirakuløs redegørelse til justitsministeren om PET’s brug af Pia Kjærsgaards kalender.

Pia Kjærsgaard er rasende. Hun er overbevist om, at chefen for Politiets Efterretningstjeneste, Jakob Scharf, har forsøgt at spænde ben for hendes besøg på Christiania med Retsudvalget sidste år.

Sagen kom frem i denne uge da Ekstra Bladet kunne citere et klagebrev, som en gruppe PET-medarbejdere har sendt til Rigspolitichefen. Brevskriverne anklager Jakob Scharf for at beordre sine folk til at finde datoer for Retsudvalgets Christiania-besøg på dage, hvor Pia Kjærsgaards kalender allerede var overtegnet. På den måde kunne tjenesten nemlig spare store udgifter til personbeskyttelse på en svær adresse. Læs videre “Tilsyn og tillid”

Anmeldelse i Weekendavisen den 22. november 2013.

Eksistens. Juliane Preislers rørende roman om en dreng, der prøver at skubbe verden på plads.

Ham selv og hans hænder

Ariél – med overdrevent, frankofilt tryk på sidste stavelse – cykler hver dag gennem snedriverne for at bringe pakker ud til særlinge bag opgangenes lukkede døre. Bagefter tager han hjem til sin ensomme mor, der drikker for meget rødvin, stolper rundt på alt for høje hæle og forgæves prøver at sætte hår og bøje øjenvipper i en dekadent og desperat kamp imod sin alder.

Ariél har fået sit franske navn, fordi hans mor har denne romantiske faible for sproget, som hun underviser i. Hvad man ikke er, kan man jo fantasere og fiktionalisere frem, måske gennem et navn, måske gennem en selviscenesættelse, ikke mindst ved at søge efter en mand, der kan udfylde den indvendige tomhed. Moren har således en idé om, at det ikke er for sent at få et barn. Læs videre “Juliane Preisler: Ariél”

Den 19. november 2013.

Digteren Yahya Hassan blev i går aftes overfaldet på Københavns Hovedbanegård. En mand slog ham flere gange og skældte ham ud for at være “vantro”.

Det må siges at være mere end et tilfældigt overfald på en ung mand. Det kan kun være et angreb, som bunder i Yahya Hassans kulturkritiske digte om faren, familien og islam.

Et angreb på en digter er et angreb på hans digte, et angreb på digte er et angreb på frie ord, et angreb på frie ord er et angreb på ytringsfriheden, et angreb på ytringsfriheden er et angreb på demokratiet. Angrebet på Yahya Hassan er derfor et angreb på os alle.

Nyheden om anholdelsen og varetægtsfængslingen af den 24-årige gerningsmand faldt sammen med det danske kommunevalg i dag, et valg som Hizb-ut-Tahrir sørgeligt nok har brugt som anledning til at slå en kile ned mellem samfundet og de danske muslimer.

Demokrati er ifølge den fundamentalistiske forening uforeneligt med islam, fordi mennesker – siger de i deres visdom – ikke kan bemyndiges til bestemme, det kan nemlig kun Allah!

Manden, der overfaldt Yahya Hassan, blev ifølge flere medier i dag dømt i Danmarks første terrorsag, Glostrup-sagen, i 2007, hvor han som 17-årig blev kendt skyldig i planlægning af terror mod et stadig ukendt mål i Danmark. Han har altså papir på at være terrorist.

Efter syv års afsoning i fængsel går terrorplanlæggeren Abdul Basit Abu-Lifa nu frit omkring under nyt navn, det sært jødisk (!?!) klingende Isaac Meyer. Når han har afsonet den dom, han sandsynligvis får for at slå Yahya Hassan, vil han desværre ikke have ændret holdninger eller værdier. Han er stadig en skamplet på demokratiet, en potentiel terrorist og en politisk hooligan.

Yahya Hassan, derimod, er en modig ung mand, der godt ved at han løber en enorm risiko. Han kæmper med det fineste våben af alle, det frie ord. Den historie han har fortalt i sine aggresive råbedigte, er vidnets historie og – sandt nok – den vantros historie. Vantro er der for få af, digtere eller ikke-digtere. Religiøse antidemokrater er der derimod for mange af, men deri ligger jo demokratiets vidunderlige paradoks: at det skal give taletid til dem, der vil det til livs. Det er derfor vi accepterer at Hizb-ut-Tahrir findes. Og Danskernes Parti (apropos KV2013).

Den vantro digter Yahya kan – Gud-der-ikke-findes forbyde det – risikere at blive Danmarks egen Salman Rushdie, en digter under mere eller mindre permanent beskyttelse, en digter under jorden på flugt fra denne selvretfærdige voldsmand Isaac Meyer og typer som ham.

Som samfund kan vi danne kreds om Yahya Hassan med moralsk opbakning og sympati, idet vi må antage at Politiets Efterretningstjeneste så gør deres til at sikre den unge mand når det er nødvendigt. Samtidig må vi forvente at Forfatterskolen, hvor han studerer, og Gyldendal, der udgiver hans digte, bistår med hjælp og vejledning, ligesom Dansk PEN støtter og rådgiver.