Af Klaus Rothstein

Anmeldelse i Weekendavisen den 22. marts 2013.

Mesterværk. Friedrich Dürrenmatts perfekte krimier er blevet nyoversat til dansk.

Den gamle mand kommer til byen

Den schweiziske dramatiker Friedrich Dürrenmatt (1921-1990) skrev i 1950’erne en række fuldkommen fremragende mordmysterier, der udkom på dansk i 60’erne og 70’erne. Nu er de lykkeligvis blevet smukt og stemningsfuldt nyoversat af Henning Goldbæk, og dermed får vi anledning til at læse noget af det bedste kriminalistiske litteratur, der kan opdrives.

Friedrich Dürrenmatt kendte som dramatiker til kunsten at skrive prægnant prosa. Hans detektivromaner er prisværdigt korte og koncentrerede, hermetisk renset for omsvøb og overflødigheder. Derfor kan man udgive hele tre novellaer i ét bind, nemlig Dommeren og hans bøddel, Mistanken og Løftet, tre miniromaner med suverænt godt udtænkte plot. Læs videre “Friedrich Dürrenmatt: Dommeren og hans bøddel, Mistanken, Løftet”

Anmeldelse i Weekendavisen den 15. marts 2013.

Garageroman. Hallgrímur Helgasons prosa er som altid kraftfuldt insisterende og fuld af energi og atmosfære.

Krigen og krakket

Velkommen til en vild roman med en vild forhistorie. Vild som i utrolig, vild som i utæmmet, vild som i hæmningsløs og grænseløs. Velkommen til Hallgrímur Helgasons Kvinden ved 1000°.

I en vis udstrækning bygger romanen på virkelige personer fra nyere islandsk historie, og i en lille note minder forfatteren om, at bogens personer er romanfigurer i en opdigtet fortælling, skønt den delvis bygger på virkelige hændelser og personer. Alligevel har romanen skabt stor debat og forfatteren er blevet angrebet for litterær nekrofili. Sådan kan fiktion sætte sjæle i brand.

Forhistorien er denne: For nogle år siden hjalp Hallgrímur Helgason sin daværende kone, der er politiker, med en rundringning for at hverve stemmer. Tilfældigvis fik han en gammel kone i røret, og en time efter havde han stoffet til sin nye roman. Læs videre “Hallgrímur Helgason: Kvinden ved 1000°”

Weekendavisen den 8. marts 2013.

Blæksprutte. Er Niels Franks avantgarderoman stor skrivekunst eller sproganarki til skade for demokratiet?

Niels Franks roman Nellies bog er skrevet som én lang, rablende strøm af stavefejl, grammatiske katastrofer, tegnsætningsskandaler og alle mulige andre tænkelige og utænkelige ortografiske overgreb, som vil få enhver retskriver til at række ud efter den røde rettepen.

Alle Niels Franks fejl – alle hans bevidste fejl! – har skilt vandene mellem anmelderne, hvor for eksempel Informations Erik Skyum-Nielsen placerer forfatteren blandt verdenslitteraturens største, mens Jyllands-Postens Erik Svendsen mener, at romanen nærmest er en trussel mod demokratiet. Til begge kunne man måske sige: spis brød til! Læs videre “Sort snak”

Teateranmeldelse i Weekendavisen den 8. marts 2013.

Sydkraft. Sofia Saaby Mehlum bærer Teater Nordkrafts dramatisering af Jakob Ejersbos ‘Eksil’, som fungerer på trods af flere problematiske valg.

Det giver god mening, at det er Teater Nordkraft, der nu dramatiserer Jakob Ejersbos roman Eksil. Teateret deler navn med forfatterens gennembrudsroman fra 2002 og har naturligvis til huse i det gamle, udtjente Nordkraft-kompleks, der tidligere producerede elektricitet til ålborgenserne, og som i romanen kaster sine lange, trøstesløse slagskygger over byens undergangsmennesker.

Om dem kunne man sige, at de alle befandt sig i en eksileret tilstand, isoleret fra det omgivende samfunds normer og værdier, fra andre mennesker og fra sig selv. Derfor kunne romanen Nordkraft ganske udmærket have heddet Eksil, og Eksil kunne ganske udmærket have heddet – ikke Nordkraft, men Sydkraft. I denne roman – og i skuespillet – er vi nemlig i det Tanzania, hvor Jakob Ejersbo som helt ung boede i et par omgange med sine udviklingsarbejdende forældre. Og ganske som i Ålborg-romanen handler det om mennesker, der møder deres egen undergang. Læs videre “Samanthas deroute”

Anmeldelse i Weekendavisen den 1. marts 2013.

Havfruefortælling. Vores anmelder blev hensat i en optimistisk og sært sympatisk stemning…

Dorthe skifter linje hele tiden

Dorthe skriver romaner og noveller.
Dorthe hedder Nors til efternavn.
Dorthe er ikke en specielt kendt forfatter, men hun er god.
Dorthes noveller er faktisk lige blevet oversat til amerikansk.
Dorthes nye roman er et eksperiment.
Dorthe skifter linje hele tiden.
Dorthes prosa ligner derfor poesi ved første øjekast.
Dorthes roman består af tørt konstaterende hovedsætninger.
Dorthes roman handler om Minna.
Minna mangler et øvelokale.
Minna er komponist og kan spille fire instrumenter.
Minna vil gerne være kæreste med Lars.
Minna tør bare ikke trykke på parforholdsapplikationen.
Lars er et netværksmenneske. Læs videre “Dorthe Nors: Minna mangler et øvelokale”