Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 7. september 2012.

Kommentar. Alt for mange kommunalpolitikere er ikke kompetente til at stemme om økonomi.

De danske lokalpolitikere forstår ikke de sager, de stemmer ja eller nej til. Det fremgår af en undersøgelse, som nyhedsmagasinet Danske Kommuner bragte i sidste uge. Hele 24 % af de adspurgte svarede, at de har stemt i byrådet uden at forstå, hvad der var på dagsordenen!

Undersøgelsen – der omfatter 910 af landet 2475 kommunalpolitikere – viser også, at næsten halvdelen af politikerne har svært ved at forstå det talmateriale, der følger med embedsværkets sagsfremstillinger. Det betyder altså, at de folkevalgte blandt andet stemmer om den kommunale økonomi sådan lidt på lykke og fromme. Tænk at de har nerver til det.

Kommunalpolitik har traditionelt været det folkelige modstykke til den mere elitære landspolitik. Mens akademikerne huserede på Borgen sammen med de andre akademikere og lagde de lange linjer, sad måske den lokale murermester eller buschauffør med i byrådene, hvor der skulle tages beslutninger om forhold tæt på borgernes hverdag. Men det politiske arbejde i kommunerne er blevet mere og mere krævende, og efter kommunalreformen er embedsværket i de nye, større kommuner blevet mere professionaliserede – og dermed mere akademiske. Læs videre “Amatørernes magt”

Weekendavisen den 7. september 2012.

Blæksprutten. Forlagenes katalogtekster er en genre, hvor der kalkuleres med risikoen for at oversælge. Vi ser nærmere på nogen af efterårets nyheder.

Med de seneste ugers udgivelser af store forfatternavne som Pia Juul, Naja Marie Aidt og Nielsen blev efterårssæsonen skudt tidligt – og godt! – i gang, og i den kommende tid kommer romanerne, novellerne og digtsamlingerne væltende ud af alle knaphuller på forfattere og forlag.

Allerede i dag udkommer en bog, som påkalder sig vores nysgerrighed. Katrine Marie Guldager genudgiver de to første bind i sin stort anlagte Køge-krønike, der er begyndt med Ulven og Lille Hjerte. Mens vi venter på bind tre, kommer de to første romaner nu i ét bind, hvor Ulven er revideret (hvad det så vil sige?) og forøget med fem nye historier skrevet af Hr. Fink, en nabobifigur fra romanerne. Det lyder som en slags kunstnerisk bonusmateriale, der gør bøgerne til andet og mere, end et traditionelt genoptryk – en snedig måde at genudgive og vedligeholde romanerne på.

Om Katrine Marie Guldager bemærker vi i øvrigt, at hun har forladt Gyldendal til fordel for Lindhardt og Ringhof, hvilket betyder at Lille Hjerte optræder i begge forlags kataloger for 2012, ordinærudgaven hos Gyldendal, genudgivelsen hos Lindhardt og Ringhof, hvilket må siges at være ganske usædvanligt, ja gad vide om den slags er sket før i samme katalogsæson? Læs videre “Magt. Erotik. Kriminalitet. Magi…”

Anmeldelse i Weekendavisen den 31. august 2012.

Vild med mord. Pia Juul rammer dybt og smertefuldt med sine episoder og sit sprog.

Det er naturligvis altid en litterær bogs tekst, der skal læses og vurderes, bære eller briste. Men også bogens såkaldte paratekst – for eksempel omslag, genrebetegnelse, bagsidetekst, forfatterportræt og indholdsfortegnelse – er interessant, fordi det kan rumme en nøgle eller røbe en hensigt. Så lad os lige se lidt på den paratekst, der omgiver Af sted, til stede, Pia Juuls nye bog.

Forsidesillustrationen, der spejlvendes på den tekstløse bagside, viser et togspor i nattemørke, vistnok i Københavns nordhavn. Bogen har genrebetegnelsen ‘noveller, episoder’ (i hvert fald på titelbladet, men ikke på omslaget, det må vist være en fejl?). Bagklappen fortæller næsten intet om forfatteren, der er intet foto, men citater fra anmeldelser. På den forreste klap står et citat fra bogen. Eller gør der? Nej, ved nærmere øjesyn er det ikke et citat, det er en selvstændig tekst, som ikke står inde i selve samlingen samtidig. Man kan nemt overse det, men bogen begynder altså på klappen, ja der er faktisk tale om selve titelteksten, Af sted, til stede. Læs videre “Hvad er det hun ikke kan?”

Weekendavisen de, 24. august 2012.

Kommentar. Det forhenværende Das Beckwerk æder sin partner i ny roman. Bogstavelig talt.

Skuespilleren Mads Mikkelsens skal spille Hannibal the Cannibal i en tv-serie på 13 episoder over Thomas Harris’ lufthavnsromaner om den psykopatiske menneskeæder. Men også dansk litteratur har sin helt egen kannibal, nemlig manden der kalder sig Nielsen.

Kort repetition: Forfatter med meget mere Claus Beck-Nielsen erklærede sig selv og sin statsborgerlige identitet for afdød i 2001, hvorefter han fungerede som navnløs værkfører for kunstinstitutionen Das Beckwerk, inden han også bragte denne identitet til ophør og var principielt navnløs med selvpålagt taleforbud i et år.

Dette forbud udløb i januar 2012, hvor han bekendtgjorde, at han nu slet og ret hed Nielsen – det navn, som han også har beskrevet sig selv under i de romaner, der er udkommet som en del af det intelligente, udfordrende og uoverskuelige multiplot-illusionsnummer af et enigmatisk gesamtkunstwerk, som i mere end ti år har dissekeret begreber som identiteter, krig og demokrati. Læs videre “Kannibal Nielsen”

Weekendavisen den 10. august 2012.

Kommentar. De Radikale vil revidere folskeskoleloven og sætte mangfoldighed på skoleskemaet. Det er overflødigt.

Det kunne ligne en sommerballon, men er tilsyneladende et egentligt politisk udspil, som vi kommer til at høre mere til. De Radikale ønsker at eleverne allerede i de små klasser skal undervises i tolerance og mangfoldighed, og det bør skrives ind i den forestående revision af folkeskoleloven. Det varsler partiets ligestillingsordfører Sofie Carsten Nielsen.

“Danskerne har ikke helt indstillet sig på, at mangfoldighed er kommet for at blive, og at man kan leve og være på mange forskellige måder,” sagde hun i sidste uge. Hun pegede på at der er modstand mod muslimske bederum på arbejdspladserne, og at nye undersøgelser viser, at seks ud af ti danskere mener, at folk fra Mellemøsten kan betegnes som religiøse fanatikere.

Spørgsmålet om bederum på arbejdspladserne er en gammel traver, men mig bekendt er det irrelevant. Jeg husker engang i 90’erne, hvor Poul Nyrup Rasmussen som statsminister lige ville vise, at han også kunne være hård i filten med en kommentar om, at vi måtte sige fra overfor krav om at man skulle kunne bede fem gange om dagen på sit job. En hurtig rundspørge hos de store virksomheder viste, at problemet var ukendt, og måske er det stadig et fatamorgana i debatten. Det samme så vi for et par år siden, hvor der var stor opstandelse over bederum på gymnasierne – lige indtil det viste sig, at der rent faktisk ikke var nogen gymnaiser med bederum… Læs videre “T for tolerant”