Kommentar i Weekendavisen den 3. maj 2012.
Kommentar. Danmark bør som EU-formandsland tage initiativ til et europæiske krav om menneskerettigheder i Ukraine forud for EM 2012.
I mandags udkom det danske fodboldlandsholds officielle slagsang forud for EM 2012, der begynder om en måneds tid i Polen og Ukraine.
Vi vandt i dag er skrevet og sunget af den navnkundige popduo Nik og Jay, og helt forventeligt er teksten dejlig banal, patetisk og patriotisk – og blottet for selvironi. Til gengæld leverer Nik og Jay en omgang ufrivillig og utilsigtet ironi, som retter sig mod opdragsgiverne bag sangen, altså Dansk Boldspil Union, der ejer landsholdet. Sangen handler nemlig om et lille land, hvor visionerne har vokseværk og vi ikke har mundkurv på.
Ikke har mundkruv på! Ha! Hvordan harmonerer det så lige med det tossede forbud mod at bruge Twitter og Facebook under EM, som DBU udstedte til spillerne i forrige uge? Noget tyder på, at landstræner Morten Olsen og hans kommunikationskommissær Lars Behrendt har glemt at få Nik og Jays tekst til censur inden skønånderne gik i studiet. Læs videre “Fodbold uden mundkurv”