Kommentar i Weekendavisen den 17. februar 2012
Kommentar. Nu har cigaretpakkerne fotos af rygerlunger, kræftsvulster, sprukne læber og ødelagte tænder, tunger og mundhuler. Det kan man da kalde en vaskeægte skræmmekampagne.
Tre små oplevelser fra de seneste par uger:
1) En mail fra min mor tikker ind: Fredag den 17. er det 40 år siden jeg holdt op med at ryge. Det fejrer vi med middag for hele familien!
2) Ved cykelstativerne på en af mine freelancearbejdspladser møder jeg en mørk eftermiddag en kollega fra en anden redaktion. Vi siger hej og småsnakker indtil jeg opdager en fin røgsøjle, der stiger op bag hendes vinterhue. Hun er ved at ryge en fyraftensmøg, men gemmer den på ryggen. Jeg er så flov over at jeg ryger engang imellem, siger hun.
3) Ved hovedindgangen til en af mine andre freelancearbejdspladser møder jeg chefredaktøren, der får sig en cigaret sammen med et par medarbejdere. Her er der ingen flovhed, tværtimod. Rygerne minder om en gruppe stolte dissidenter. Og som chefen siger: Hvis ikke man ryger, går man glip af pausen foran porten, hvor der bliver talt om mange vigtige ting. Læs videre “Forebyggelsesfascismen længe leve!”