Af Klaus Rothstein

Kommentar i Weekendavisen den 2. september 2011.

Meta-meta. Karl Ove Knausgård på scenen.

Karl Ove Knausgård ruller ind på Fanefjord Skovpavillon i sin hvide minivan. Han er årets gæst på Verdenslitteratur på Møn, og denne søndag skal han sidde på scenen foran 200 betalende gæster og svare på spørgsmål fra mig og publikum, spørgsmål der med garanti ikke adskiller sig væsentligt fra de spørgsmål han plejer at besvare, når han rejser rundt på højskoler, festivaler, bogmesser m.m. og tålmodigt fortæller om sin kamp med Min kamp. Men hvis arrangementet ikke kan overraske forfatteren, så er det jo fantastisk at forfatteren kan overraske arrangementet. Læs videre “En handelsrejsende i alvor”

Kommentar i Weekendavisen den 2. september 2011.

Kommentar. Dansk Folkepartis og De Radikales fællesannonce er fuld af tvetydigheder.

Der var udsendt varsler for en beskidt valgkamp, og det kan naturligvis nås endnu. Men ingen spinolog havde forudsagt denne forbløffende overskrift som Jyllands-Postens netavis udkom med onsdag aften: “De Radikale samarbejder med Pia Kjærsgaard”. Hvad var den nu af? Margrethe Vestager havde jo netop skubbet en elegant kile ind i den borgerlige lejr ved at få De Konservative til at undsige den blokpolitik, som Dansk Folkeparti har lukreret så effektivt på i de seneste ti år, og Pia Kjærsgaard var rasende.

Naturligvis var der heller ikke tale om nogen form for politisk alliance mellem modsætninger, men om en banal annonce. Jyllands-Posten skrev, at Ekstra Bladet torsdag ville bringe de to partiers fællesannonce for et debatmøde om grænsepolitikken, som samme aften (dvs. i går efter avisens deadline) skulle finde sted i Tønder med Margrethe Vestager og Pia Kjærsgaard som kamphøner. ‘Samarbejdet’ var altså et valgkampteknisk sammenskudsgilde. Læs videre “Jeg stoler. Måske på Margrethe”

Anmeldelse i Politiken den 27. august 2011.

Gode viljer rækker ikke

Tarek Omars debut som forfatter bærer titlen MuhameDANEREN, og selvom vi på dansk savner et gennembrud for den skønlitteratur, der rører grundigt rundt i den etniske suppe, tænder sådan en titel alle advarselslamper hos mig. En forfatter, der bøjer sin pædagogiske pointe i blinkende neon på dén måde har næppe et kunstnerisk tilbud, som jeg ikke kan afslå.

Men ok, fordomme har det jo med at stå for fald, så jeg går til læsningen med åbent sind og et ærligt håb om at titlen dækker over et muslimsk remake af M.A. Goldschmidts klassiske En Jøde, der udkom for ca. 160 år siden. Eller bare noget, der minder en smule om det. Læs videre “Tarek Omar: MuhameDANEREN”

Anmeldelse i Weekendavisen den 26. august 2011.

Thriller. Malene Kirkegaards debut mangler overraskelser og vildspor.

Hvad skete der med Susanna Lachesky?

Hvorfor vil et notorisk kvalitetsforlag som Rosinante udgive Malene Kirkegaards debutroman Hotel Rudolph, spørger jeg mig selv. Svaret må være, at de regner med at tjene penge, for de forventer næppe gode anmeldelser til denne omgang skuddermudder af traditionel femikrimi tilsat en knivspids gotisk mystik rørt sammen med et halvt pund vold, voldtægt og vanvid.

Romanen – der har titel efter et autentisk hotel i Korsør, hvor handlingen udspiller sig – handler om kvinden Anna, der flygter fra ægtemanden Lars, som er en sygeligt jaloux sadist. Sammen med sin lille søn Lui søger hun tilflugt på Hotel Rudolph, hvor hun indlogerer sig under falsk navn, nemlig sin afdøde mors, Susanna Lachesky. Moren døde da Anna var helt lille, og da hun begynder at interessere sig for omstændighederne, opdager hun at der er ugler i mosen. Læs videre “Malene Kirkegaard: Hotel Rudolph”

Anmeldelse i Weekendavisen den 19. august 2011.

Djævlepagt. Steve Sem-Sandbergs roman om ghettoen i Lodz kan kun læses med lidelse, ikke med nydelse.

Der står en ung soldat med kraftigt rugblond hår på en ladvogn ved et sygehus. I hånden har han et gevær med bajonet. Fra et vindue kaster en anden uniformeret mand små, nøgne spædbørn ud af et vindue. Med bajonetten spidder den unge soldat de skrigende kroppe i luften, så blodet løber ned langs hans uniforms opsmøgede ærmer.

Den svenske forfatter Steve Sem-Sandberg beskriver denne rædselsscene i sin dokumentariske roman De fattige i Lodz, som skildrer tilværelsen for den kvarte million polske jøder, der 1940-44 var spærret inde i en forseglet bydel på ca. fire kvadratkilometer. Her skulle de først arbejde som slaver for nazisterne, siden skulle de deporteres og tilintetgøres. Læs videre “Giv mig jeres børn…!”