Claus Bratt Østergaard: Den anden mand

Anmeldelse i Weekendavisen den 24. juni 2011.

Tabula Rasa. Der er sket noget. Men hvad? Claus Bratt Østergaard debutroman handler om en mand uden erindring.

Skyggebilleder

Der er noget særdeles inciterende over det komplette hukommelsestab. Tanken om et menneske som en tabula rasa, en rengjort tavle, er både foruroligende og fascinerende, men desværre fanger Claus Bratt Østergaards romandebut om en mand uden erindring ikke stoffets potentiale.

Den anden mand åbner i en hospitalsseng, hvor fortælleren ligger med flækket halshvirvel og forsøger at få hold på sine tanker. Han kan ikke huske, hvem han er, og hvad han har været ude for. Hver gang hans tanker er ved at få fast kontur, flyder figuren ud til en plamage: “Noget skete. Det er derfor jeg er her. Men hvad? Tilbage er kun omrids. Skyggebilleder.” Læs videre “Claus Bratt Østergaard: Den anden mand”

Lars Skinnebach: Digte 04-09

Anmeldelse i Weekendavisen den 10. juni 2011.

Kh Lars. Skinnebach x 3: frapperende, fribytteragtigt og med sylespids sarkasme.

Svar på ingen menneskers spørgsmål

Lars Skinnebach er en en sprogstærk, nyskabende kvalitetsdigter med politisk engagement, læst og respekteret af feinschmeckere – og milelangt fra et folkeligt gennembrud. Og skulle det nu betyde noget? Nej, naturligvis ikke. Det paradoksale er blot, at digteren faktisk rigtig gerne vil mobilisere folket og opdrage det med lyrik. Det er en temmelig enestående ambition. Læs videre “Lars Skinnebach: Digte 04-09”

David Winner: Oranje

Anmeldelse i Weekendavisen den 10. juni 2011.

Cruyff & co. Der er kommet en ny sindsstemning i Holland. Derfor fejrer folket et landshold, der har droppet idealerne.

Den orange revolution

I 1970’erne, hvor tiden var præget af frisind og flower-power, opfandt Holland det æstetiske, livsglade og fantasifulde totalfodbold. Nu, hvor Geert Wilders nationalisme dominerer, er de orangeklædte fodboldspillere uopfindsomme, kyniske og voldelige.

Analysen er groft trukket op, men der er noget om snakken. Det mener i hvert fald den engelske journalist og Holland-kender, David Winner, der med bogen Oranje – totalfodbold og viljen til skønhed har skrevet en fantastisk underholdende analyse af den hollandske fodboldmentalitets indbyggede selvdestruktive karakter.

David Winners bog udkom oprindelig i 2000, men den danske oversættelse har været værd at vente på, fordi den har fået tilføjet et splinternyt kapitel (specielt skrevet til den danske udgave, hatten af for det!) om VM-finalen i fjor – den finale, hvor Holland endelig skulle prøve at vinde det VM, som de har anglet efter siden de tabte finaler mod Vesttyskland i 1974 og Argentina i 1978. Læs videre “David Winner: Oranje”

Den privatiserede krig

Artikel i Amnesty 2/2011

Hvad sker der, når private sikkerhedsfirmaer fra USA og England scorer milliardkontrakter i Irak og Afghanistan?Hvad er konsekvensen af den irakiske lov, der fra 2003 til 2009 sikrede disse sikkerhedsfirmaer immunitet, så deres handlinger hverken blev efterforsket eller straffet? Den engelske filminstruktør Ken Loach rejser spørgsmålene i sin nye film, Route Irish.

Man kan godt tage en soldat ud af krigen, men man kan ikke tage krigen ud af en soldat. Det synes at være hovedbudskabet i mange romaner og film, som i disse år skrives og instrueres under indtryk af krigene i Irak og Afghanistan. Og Ken Loachs nye film,Route Irish, er ikke nogen undtagelse med sin skildring af karrieresoldaten, der både gør tjeneste i hæren og i et privat sikkerhedsfirma inden han vender hjem til Liverpool, hvor skelletterne vælter ud af skabene. Læs videre “Den privatiserede krig”

Ulrik Gräs: Gongong

Anmeldelse i Weekendavisen den 27. maj 2011.

Vejle i 60’erne. Ulrik Gräs afslutter sin bemærkelsesværdige trilogi om indvarslingen af en ny tid.

Hvor der er vilje, er der en vej

Den unge journalistelev Tino har netop forladt ringside, hvorfra han skal rapportere om aftenens boksekamp i Arbejdernes Forsamlingsbygning. Nu sidder han i en biograf, hvor en atlet slår på en gongong oppe på lærredet før filmen begynder. Hjemme hos svigerfar venter hans gravide kone, som han er blevet gift med på kongebrev. Samtidig slår musikerne i jazzklubben takten an, og i det samme stopper frimurerne deres kædedans i logens hus ved signal fra endnu en gongong. I det samme fantaserer en pyroman om at brænde byen af, og en kirkegårdsassistent ligger søvnløs, fordi den strenge pastor anklager ham for tyveri. Fagforeningspamperen fester derimod igennem, men han ved heller ikke endnu, at hans bedragerier står for fald… Læs videre “Ulrik Gräs: Gongong”