Anmeldelse i Weekendavisen den 27. maj 2011.
2034. I en fremtid nær dig gennemfører Konsekvente Demokrater et stykke totalitært social ingeniørkunst.
Det Bedste i Mennesket?
I Mellemøsten har demokratierne vundet magten, Kina og Afrika er hærget af krige, og klimakatastrofer hærger jorden. Derfor modtager Region Nord tusindvis af flygtninge, og via hjernescanninger udvælges dem, der bekender sig til ”gode værdier”. Sådan lyder i hvert fald den officielle historie, som den fortælles af partiet Konsekvente Demokrater og dets magtfulde støtteorganisation, DBiM, Det Bedste i Mennesket. Men kan man stole på staten?
Hanne Richardt Becks 7 Sydøst er samfundskritisk science fiction fra år 2034. Efter klimakatastroferne er det blevet almindeligt at man skjuler sine hænder i handsker, man tager Xymo-piller og bruger caps, der sender beroligende bølger ned i hovedet – og hjemme i stuen transmitterer screenen grønne bøgeskove til lyden af beta-a-rytmer. Region Nords indbyggere er opdraget til at føle efter deres indre stemmegaffel, og selvjustere. Det lyder smukt, men det er autoritær ensretning af borgerkorpset. Læs videre “Hanne Richardt Beck: 7 Sydøst”