Sonja Vesterholt: Hunden er rask

Anmeldelse i Weekendavisen den 6. maj 2011.

Sovjet. Hunden er rask, men katten døde! Sonja Vesterholts erindringer er vigtige vidnesbyrd.

Der er intet at frygte

I middelalderen brugte man naturligvis kun levende lys på teaterscenerne, og hvis der opstod brand, sænkede man et et jerntæppe mellem scenen og publikum.

Det fortæller dokumentarfilminstruktøren Sonja Vesterholt (som blev interviewet her i avisen i sidste uge) i sin fine erindringsbog, Hunden er rask. Fortællinger fra mit liv i Sovjet. Og måske var det den middelalderlige brandsikring, Winston Churchill tænkte på, da han engang i 1940’erne brugte netop ordet ‘jerntæppe’ om det, der adskilte Sovjetunionen fra Vesten?

Bag dette jerntæppe voksede Sonja Vesterholt op under beskedne kår. Hun passer sin mor, der er lam. Faren har forladt sin syge kone til fordel for en anden kvinde. Men den russiske livsopholdelsesdrift fornægter sig ikke, og familiens fortid sætter tilværelsens vilkår i relief: Sonjas mor havde mirakuløst overlevet vinterbelejringen af Leningrad under 2. Verdenskrig, hvor hun engang havde tilberedt et sandt festmåltid af en kat, de fangede på gaden! Læs videre “Sonja Vesterholt: Hunden er rask”

Sven Holm: Midt i den blanke nat

Anmeldelse i Weekendavisen den 6. maj.

Nutidsdanskere. Sven Holm markerer sit 50 års forfatterjubilæum med ti erotiske noveller.

Rosenblade og blod

På Ida Balslev-Olesens omslag til Midt i den blanke nat – Sven Holms nye noveller, der markerer hans 50 års forfatterjubilæum – ser man en række slanke høstakke, der står med afstand fra hinanden og kaster lange, sorte slagskygger henover marken. Mon ikke, vi skal opfatte dem som symboler på de ”nutidsdanskere”, som novellerne ifølge bagsiden handler om?

Hvis jeg har billedlæst omslaget rigtigt, er der tale om et uhyre velvalgt motiv. Sven Holms ti noveller skildrer nemlig mennesker i glidning og drift, hen mod hinanden, væk fra hinanden. Og i hver eneste novelle spiller det seksuelle en rolle, ikke mindst i den nænsomme Ries briller, hvor en dreng på seksten, får sin seksuelle debut, naturligvis i en halmstak ved en nyhøstet mark. Læs videre “Sven Holm: Midt i den blanke nat”

Graham Greene: Brighton Rock

Anmeldelse i Weekendavisen den 6. maj 2011.

Katolsk krimi. Brighton Rock er historien om et forudsigeligt mord.

Ondskab og godhed

I forlaget Sohns genudgivelsesserie af Graham Greenes klassiske spændingsromaner, er Brighton Rock fra 1938 nu højaktuel, fordi Rowan Joffes debutfilmatisering af romanen i disse dage har dansk premiere i en lille række kunstbevidste biografer.

Filmen er så absolut værd at se, ganske som Brighton Rock er værd at (gen)læse, man skal bare være opmærksom på, at instruktøren har moderniseret historien, og bl.a. ført den frem til midten af 60’erne, hvilket heldigvis ikke fjerner den greenske stemning. Læs videre “Graham Greene: Brighton Rock”

Skønmaleri

Kommentar i Weekendavisen den 29. april 2011.

Kommentar. Den danske regering har lagt en falsk makeup forud for næste uges FN-eksamination i menneskerettigheder. Men eksaminator er også en del af problemet.

På mandag den 2. maj skal den danske regering for første gang eksamineres af FN’s Menneskerettighedsråd i den såkaldte Universelle Periodiske Bedømmelse, der blev indført efter oprettelsen af Menneskerettighedsrådet i 2006. Det bliver ikke noget kønt syn.

Enten får det stærkt forhenværende dukseland buksevand for en række problematiske krænkelser af menneskerettighederne, hvorefter vores slagfærdige politiske ledere vil lægge polemisk afstand til eksamen og eksaminator – eller så får vi anerkendelse for det meste plus et par velfortjente kritiske anmærkninger, som derefter langsomt glider i glemsel.

Uanset hvad, er der to hovedproblemer: Det ene er den danske regering selv, som har lagt en falsk makeup forud for eksaminationen. Det andet er eksaminatoren, Menneskerettighedsrådet, som er domineret af nationer, der ikke nødvendigvis selv har rent mel i posen – mange af medlemslandene har tværtimod en meget beskidt bagage med hjemmefra, og Rådets forhold til ytringsfrihed er ikke i overensstemmelse med praksis i den demokratiske verden. Læs videre “Skønmaleri”

Judith Hermann: Alice

Anmeldelse i Weekendavisen den 29. april 2011.

Vendepunkter. Judith Hermanns nye bog er en fintfølt novellekreds om døden.

Vil du dø før eller efter mig?

Micha, Conrad, Richard, Malte og Raymond – fem mænd, fem relationer til Alice, fem noveller af tyske Judith Hermann. Tilsammen: En kreds af fortællinger om det at dø og det at være tilbage. Lavmælt, næsten begivenhedsløst, meget intenst og ekstrem fintfølt.

Judith Hermann blev født i 1970 og tilhører dermed den generation af tyske forfattere, der begyndte at skrive i tiden efter Murens fald, men ikke nødvendigvis konkret om Murens fald. Det store opbrud kaldte også på litterære generationsportrætter, psykologiske belysninger af menneskelige relationer, indre afviklinger – og ikke, som i den såkaldte Wende-litteratur, fortællinger om den samfundspolitiske omvæltning. Læs videre “Judith Hermann: Alice”