Af Klaus Rothstein

Anmeldelse i Weekendavisen den 25. marts 2011.

1948. Claes Johansen har skrevet en effektiv spionroman om Danmark efter samarbejdspolitikken.

Kold krig og varmt blod

I en tid hvor forfattere som Jussi Adler Olsen, Sara Blædel, Elsebeth Egholm osv. osv. dominerer bogmarkedet med deres velkalkulerede (men ikke nødvendigvis velskrevne) krimier, kommer her et yderst interessant alternativ i form af en vaskeægte, bundsolid og klassisk spændingsroman, der i stil, tone, miljø og politisk tema afslører at forfatteren kan sin Graham Greene.

Claes Johansens historie er henlagt til København i de tidlige koldkrigsår efter befrielsen, nærmere bestemt i nogle kolde martsdage i 1948. En dag ankommer en ung kvinde med London-flyet i Kastrup Lufthavn. I passet står der Irene Larsen, men kvindens virkelige navn er Anita Gerholdt, dansk medarbejder i den britiske efterretningstjeneste. Læs videre “Claes Johansen: Anitas hjemkomst”

Anmeldelse i Weekendavisen den 25. marts 2011.

Noveller. Julia Butschkows personer er kørt i grøften i et mennesketomt landskab.

Angst for den grå sofa

Det er evnen til at ændre på rutinen, der kendetegner normaliteten. Det mener en psykiater i åbningsnovellen i Julia Butschkows Der er ingen bjerge i Danmark. Han siger, at de af hans patienter der er mest syge, enten slet ikke har nogen rutiner at ændre på, intet system i noget som helst – eller omvendt: så faste rutiner at de ikke er i stand til at bryde dem.

Dét er et nøgleafsnit i novellesamlingen, hvor vi i tretten korte snapshots møder mennesker på kanten af det normale: Psykiaterens hjemmegående kone holder f.eks. døren ind til dagligstuen aflåst, fordi hun er angst for den grå sofa. Læs videre “Julia Butschkow: Der er ingen bjerge i Danmark”

Kommentar i Weekendavisen den 18. marts 2011.

Kommentar. Ib Michael angriber sine kritikere på samme måde som Anders Samuelsen angriber journalister. Der er mere på vej…

På Gyldendals hjemmeside har jeg set mig selv citeret for at have skrevet følgende om Ib Michaels seneste roman: ”Orbit er en på alle måder grænseløs roman, der udforsker tid og rum med en entusiasme og appetit, som kun kan opfattes som en som en hyldest til kærligheden og fortællingen.” Og det har jeg i sandhed skrevet. Men Gyldendal glemte desværre – det må altså være en menneskelig fejl! – at citere resten af afsnittet, som lyder sådan: ”Her er intet umuligt, intet lades uforsøgt – og intet indfald er for åndssvagt til at nyde fremme.” Læs videre “Tomme trusler buldrer mest”

Anmeldelse i Weekendavisen den 18. marts 2011.

Dokumentarroman. Færøske Silvia Henriksdóttir debuterer med en dokuroman i Knausgård-traditionen.

To millimeter fra retfærdighed

Forleden kunne man læse denne nyhed i Færøernes største dagblad Dimmalætting: ”300 bøkur frá bókaforlagnum People’s Press eru á veg til Føroyar sum ekspress-postur”. Den bog, som ekspresposten er på vej med til øflokken, hvor der er kø hos boghandleren i Tórshavn, er debutanten Silvia Henriksdóttirs dokumentariske roman, Sig at du lyver. Den er enhver nyfigen færing nemlig nødt til at læse på samme måde som nordmændene læser Karl Ove Knausgård: Her gøres gammelt familieregnskab op, og ingen bliver skånet. Læs videre “Silvia Henriksdóttir: Sig at du lyver”

Anmeldelse i Weekendavisen den 18. marts 2011.

Debutroman. En banal pubertetshistorie forfremmet til en kompliceret kunstnerroman redder sig hjem på selvironi.

Jeppe Krogsgaard Christensen: Natjager. 144 sider, 199 kr. Roman. Byens Forlag.

Det er nu meget durkdrevent gjort af Jeppe Krogsgaard Christensen: Alt hvad man kan indvende mod hans debutroman – og det er ikke så lidt! – har han taget højde for i portrættet af den studentikose og patetiske universitetsstuderende, der så desperat gerne vil være forfatter. Så hvad nytter det, at jeg siger, at det hele er for almindeligt, uden dybde, karakter eller nødvendighed? Læs videre “Spildt mælk”