Af Klaus Rothstein

Anmeldelse i Weekendavisen den 4. marts 2011.

Samtidskunst. Stig Dalager afslutter sin politiske romanserie om advokaten, der er lige så restløs som verdenshistorien.

Det handlede vidne

Hvem har magten: forfatteren, eller forfatterens hovedperson? Jeg spørger, fordi noget kunne tyde på, at den fiktive Jon Bæksgaard for fem-seks år siden traf en beslutning henover hovedet på sin egen forfatter, Stig Dalager, nemlig en beslutning om, at han – Jon – skulle have stillet mere plads, tid og liv til rådighed, end den oprindeligt planlagte trilogi rummede mulighed for.

Mig bekendt havde Stig Dalager tænkt sin romanserie om den evigt eksilerede Odysseus-skikkelse af en advokat, Jon Bæksgaard, som tre bind, der (groft sagt) først skildrede tiden under kommunismen i DDR (Glemsel og erindring, 1992), dernæst jagten på en naziforbryder og krigene på Balkan (Labyrinten, 2005), for så at slutte med terrorkatastrofen i New York 11. september 2001 (Skyggeland, 2007). Trilogien fik altså et forløb, som forfatteren ikke havde kunnet forudse, da han skrev det første bind, og på samme måde kunne han ikke vide, at han var nødt til at fortsætte efter at han havde skrevet det, han troede var afslutningen. Læs videre “Stig Dalager: Den lange dag”

Kommentar i Weekendavisen den 18. februar 2011.

Forlagskonkurrence. Lindhardt & Ringhof har hentet en ny direktør hos Gyldendal. Han vil give danske forfattere flere døre at gå ind ad.

For nogle måneder siden fortalte en dansk forlagschef mig, at han havde haft en samtale om diverse brancheforhold med Gyldendals administrerende direktør Stig Andersen, der havde sagt sådan her om konkurrenterne fra Lindhardt & Ringhof: ”Tænk nu hvis de var dygtige!”

I den replik lå en meget tydelig underforstået pointe, nemlig denne: ‘Heldigvis er de ikke særlig skarpe, for hvis de var, ville de virkelig kunne gøre livet surt for os…’ Læs videre “Handsken er kastet”

Anmeldelse i Weekendavisen den 18. februar 2011.

Utilregnelig. I Ide Hejlskovs debutroman tager røgsløret magten fra forfatteren.

Mening efterlyses

Ide Hejlskov er fhv. litteraturanmelder ved diverse aviser, og nu debuterende romanforfatter på et nystartet forlag, Autre, der kalder sig Forlaget for utilregnelig litteratur. Forlaget vil kun udgive ”utilregnelig litteratur på utilregnelige præmisser”, og med til utilregneligheden hører så, at Ide Hejlskov ”af praktiske årsager” er et pseudonym for bogens egentlige forfatter, nemlig K.L. Smith, der ifølge pressemeddelelsen også ejer og bestyrer forlaget. ”K.L. Smith”, ja så tror vi på den… Læs videre “Ide Hejlskov: Pårørende efterlyses – 10 spor af en roman”

Anmeldelse i Weekendavisen den 11. februar 2011.

Dåbsdrama. Flannery O’Connors sydstatsroman om en dreng, der er fanget mellem religiøs fanatisme og sekulær humanisme, er en demonstrativ opvisning i suveræn skrivekunst.

Man ved at der er noget ganske alvorligt i gære, når en roman begynder på denne måde:

”Francis Marion Tarwaters onkel havde kun været død en halv dags tid da drengen blev for fuld til at grave hans grav færdig og en neger ved navn Buford Munson der kom for at få en krukke fyldt, måtte gøre den færdig og slæbe liget væk fra morgenbordet hvor det stadig sad, og begrave det på sømmelig og kristen vis, med Frelserens tegn for gravens hovedende og jord nok over til at hindre hundene i at grave det op.”

Det er den amerikanske forfatter Flannery O’Connor (1925-1964), der åbner sin foruroligende karismatiske sydstatsroman Voldsmænd river det til sig med denne sære scene. Romanen udkom i USA i 1960, hvor den med god ret betragtes som et moderne hovedværk i det berømmede forfatterskab, der desværre kun rummer to romaner og et par novellesamlinger, fordi forfatteren døde i en alder af blot 39 år af en uhelbredelig bindevævssygdom. Læs videre “”Jeg ville ikke døbe ham, jeg ville drukne ham først””

Anmeldelse i Weekendavisen den 4. februar 2011.

Øystein Lønn. Det afsluttende bind i trilogien om Simen Linde forbliver et tilløb uden afsæt.

”Du skriger om natten. Hvorfor skulle du ikke gøre det?”

Simen Linde er magtfuld chefredaktør på en indflydelsesrig avis i Norge, frygtet af sine modstandere og benyttet som politisk taleskriver af de ministre, der er enige med ham. Hans kone, den smukke kirurg Sofia, har ikke nok i sin ægtefælle, og hun udlever en polyamorøs drøm med mange mænd i sengen. Det accepterer Simen tilsyneladende uden at miste kærligheden til sin kone – og uden at føle sig som hanrej.

Gennem de to første bind i den Simen Linde-trilogi, som den norske eliteprosaist Øystein Lønn har udgivet op gennem 00’erne (Ifølge Sofia, Simens storme og Efter Sofia), har læserne mødt ægteparret og andre personer i deres liv, særligt mændene i Sofias. Læs videre “Øystein Lønn: Efter Sofia”