Af Klaus Rothstein

Anmeldelse i Weekendavisen den 4. februar 2011.

Noveller. Hanne Marie Svendsen er bedst når hun er vild, makaber og sær.

Safterne sprøjter

Hanne Marie Svendsens spændvidde som novelleforfatter er enorm, hun skriver både om det lyriske og sarte, det sære og groteske, det sanselige og erotiske – og så mestrer hun den fine forvirringskunst, så vi aldrig helt ved, hvad der venter. Det fremgår tydeligt af dette udvalg af sytten historier fra årene 1982 til 2010.

Gyngende grund, hedder samlingen efter den nyeste novelle, der begynder nøgternt, fortsætter uhyggeligt og kulminerer mærkeligt (og tillad mig at ignorere handling til fordel for stemning), da en gammel mand blotter tænderne så hans ansigt bliver til en dyremaske stivnet i et hånligt grin – inden himlen bliver oversået med skyer i uheldsvangre naturmotiver. Læs videre “Hanne Marie Svendsen: Gyngende grund”

Anmeldelse i Weekendavisen den 28. januar 2011.

Hal og ræv. Josefine Klougarts nye roman er sanset skønskrift uden tydelig handling.

Hendes krop var et værksted

Josefine Klougarts debutroman fra i fjor, Stigninger og fald, havde to problemer: For det første skulle man lede med mikroskop efter synlig handling, og for det andet brugte den teknisk stil- og sprogsikre forfatter to eller tre sansebeskrivelser, hvor hun nok burde nøjes med én. De problemer udvikler hun til sit varemærke i forfatterskabets anden roman, Hallerne.

Et navnløst par bor sammen sig i en københavnsk lejlighed, hvor han udsætter hende for en seksuel ydmygelse, som hun tilsyneladende både lider under og accepterer. Han er universitetsansat, hun er en kvinde uden selvstændig identitet, ja det hedder oven i købet, at hun aldrig havde kendt nogen, men at han overtog hende, hvor hendes mor slap. Læs videre “Josefine Klougart: Hallerne”

Kommentar i Weekendavisen den 14. januar 2011.

Mudde og Malik. Den højreradikale tiårsdrøm om det etnisk og nationalt homogene samfund er snart forbi. Men hvad vil venstrefløjen?

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, siger man jo. Hvis det er sandt, kommer den økonomiske krise som kaldet. I hvert fald, hvis man følger logikken i den amerikanske professer Cas Muddes interessante analyse (Orientering på P1 i tirsdags), der siger, at højreradikalisme vinder frem i perioder med økonomisk overskud, men taber terræn når krisen kradser.

Professorens pointe er denne: I tider med tryghed er der masser af plads til en debat om nationalidentiteter og værdier – og det er som bekendt hovedernæringen for de højreradikale. I finanskrisetider koncentrerer den politiske og offentlige debat sig derimod om økonomiske emner – og så får de højreradikale partier problemer med at sætte dagsordenen. Læs videre “Masseindvandring og multikultur”

Anmeldelse i Weekendavisen den 7. januar 2011.

Etnisk import. Anders er adopteret fra Columbia og pæredansk. Men han kan vælge at være…

Abdulla Badalla fra Sudan

Ved første øjekast så jeg, at der står PERKER-DANSK med store, hvide typer på omslaget. Ved andet øjekast opdagede jeg at forsidetegningen af en grumsetgrøn pære skal læses med som en del af bogens fulde titel: PÆRE-PERKER-DANSK. Ved tredje øjekast tænkte jeg så at bogen var en interessant sprogsociologisk redegørelse fra Dansk Sprognævn. Og først ved fjerde øjekast opdagede jeg, at der rent faktisk er tale om en novelleantologi.

Disse øjekast med omveje bærer faktisk (utilsigtet) en pointe i sig. Bogens redaktør, Tine Flyvholm, har nemlig sammensat en antologi, der skildrer unge mennesker, som bliver opfattet som noget andet, end det, de i virkeligheden er. Det handler med andre ord om, at du kan føle dig nok så meget pæredansk, men hvad nytter det, hvis de andre ser dig som perker? Læs videre “Tine Flyvholm (red.): Pære-perker-dansk”

Anmeldelse i Weekendavisen den 31. december 2010.

Gøgerede. Beate Grimsruds nye roman nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris af både Norge og Sverige.

Den 12. april 2011 sætter de nationale komiteer bag Nordisk Råds Litteraturpris navn og titel på dette års modtager af al prestigen og de 350.000 gode danske kroner. Prisen overrækkes for 50. gang ved Nordisk Råds session, denne gang i København til november.

Og mens den danske debat foreløbig kun har budt på kras kritik af Lilian Munk Rösing og Asger Schnacks nominering af Harald Voetmanns smalle roman Vågen og Josefine Klougarts debutantværk Stigninger og fald, er man i Norge og Sverige i fuld gang med at diskutere forholdet mellem fiktion og virkelighed og den litterære substans og metode i den roman, der meget vel kan ende med at vinde prisen, nemlig En dåre fri af Beate Grimsrud.

Hvad den debat handler om, vender jeg tilbage til om lidt. Først vil jeg lige give et par gode grunde eller tre til at sætte en tusse på Beate Grimsrud hos nærmeste bookmaker:

For det første er der tale om en særdeles interessant og vedkommende roman med et dybt bevægende og indsigtsfuldt psykologisk portræt af en schizofren kvindelig forfatter, hvis liv bliver styret af en række magtfulde og insisterende stemmer inde i hovedet. Læs videre “Velkommen til galskaben”