Af Klaus Rothstein

Kommentar i Weekendavisen den 31. december 2010.

Frie ord. Fra i dag er Ungarn EU-formand. Og fra i dag har landet en antidemokratisk medielov.

Den 12. december 2010 sprængte Taimour Abdul Wahab Al-Abdaly sig selv i luften i Stockholms centrum. Udenrigsminister Lene Espersen udtalte straks, at der ”desværre i vores nærhed findes kræfter, der forsøger at true og undergrave vores vestlige livsform og værdier.”

Få dage efter, den 21. december 2010, vedtog parlamentet i Ungarn en ny medielov, der indskrænker presses frihed på det groveste. Udenrigsminister Lene Espersen lod meddele, at hun ikke havde nogen kommentarer, fordi loven endnu ikke var implementeret.

Jeg ved godt, at det er nemmere at komme med en indlysende solidarisk udtalelse om vestlige værdier, når en fundamentalistisk bombemand har sprængt sig selv i luften, end det er at kritisere EU’s kommende formandsland for at være udemokratisk. Men samtidig ærgrer det mig, at Lene Espersens bekymring for vores værdier stopper dér hvor Ungarns grænse begynder: Læs videre “Det åbne samfund”

Anmeldelse i Weekendavisen den 31. december 2010.

©. Kan man have ophavsret til en idé som man har beskrevet i en roman? Jacob Billing gør forsøget.

I 1999 tiltrak Jacob Billings tv-dokumentar De pædofile danskere sig stor opmærksomhed, fordi journalisten i et år havde levet undercover for at afsløre en pædofiliring. Hvad der senere skete for Jacob Billing, ved jeg ikke, men professionelt gled han måske i glemsel, og personligt gik han måske i hundene, ligesom Verner Liebling, der er hovedperson i Copyright. I hvert fald har Lieblings journalistkarriere træk, der minder ganske meget om Billings (og navnene er næsten hinandens anagrammer). Men vi skal naturligvis ikke drage forhastede konklusioner. Læs videre “Verner Lieblings patent”

Kommentar i Weekendavisen den 23. december 2010.

Politisere. Dansk Folkeparti kræver at Institut for Menneskerettigheder skal holde politisk mund. Venstre bakker op.

Den 30. dec. 2008 sagde Jonas Christoffersen, der netop var blevet udnævnt til direktør i Institut for Menneskerettigheder (IMR), sådan her til Weekendavisen:

”Jeg respekterer inderligt Dansk Folkepartis standpunkter, og jeg vil til hver en tid tale med dem, men jeg forventer ikke, at de skifter mening. Jeg vil yde min hæderligste indsats for at sikre at IMR er respektabelt ud fra højeste juridiske, faglige og etiske standarder.”

Til det citat kan man i dag sige, at 1) den inderlige respekt er på ingen måde gensidig, og 2) direktørens indsats har ikke været hæderlig nok. I hvert fald er menneskerettighedernes edsvorne fjender i Dansk Folkeparti (DF) igen-igen på krigsstien overfor IMR, som partiet nu forsøger at stække med et forslag om, at instituttet kun må forske og rådgive, men ikke deltage i den offentlige debat om politik og menneskerettigheder. Læs videre “Menneskeret og mistillid”

Kommentar (direkte til bloggen) den 21. december 2010.

Danmark nominerede to unge forfattere til Nordisk Råds Litteraturpris. Så gik der politik i det.

I sidste uge udbrød en spektakulær litterær strid om de to nominerede danske værker til Nordisk Råds Litteraturpris, Harald Voetmanns Vågen og Josefine Klougarts Stigninger og fald. De to er udpeget af litteraturforskeren Lilian Munk Rösing og forfatteren Asger Schnack, hvorefter suppleanten for de to, forfatteren Sven Holm, først undsagde kandidaterne og komitéen og siden tog sit gode tøj og smækkede med døren. Meget opsigtsvækkende!

Sven Holm skrinlagde al loyalitet overfor priskomitéen, fordi han stik imod normal procedure hverken blev taget med på råd eller orienteret om valget. Det var han så vred over, at han har kritiserer sine kolleger for at devaluere den ellers så prestigefyldte pris: ”Med et snuptag kan valget af de to, ganske vist dygtige og talentfulde, men spinkle danske bøger sende betydningen af denne pris i frit fald, både i publikums og den litterære verdens.” Læs videre “Litteraturhistorisk mod”

Anmeldelse i Weekendavisen den 17. december 2010.

Fra bygden. Norske Levi Henriksen er melankolsk på den tålmodighedstærende måde-

Mand i tranedans

Jeg må tilstå, at prisbelønnede og meget populære Levi Henriksens Lige østen for regnenhar været laaaaaangsom læsning, hvor jeg nærmest har haft moralkvababbelser over ikke at elske det lavmælte og melankolske norske portræt af en mand på jagt efter rødder og identitet. Nej, jeg har aldrig været den store fan af de nyere norske bygdekrøniker, så er det sagt. Anne B. Ragdes grusomt storsælgende Berlinerpopler-trilogi lærte jeg ganske vist at holde af hen ad vejen, men det tog sin møjsommelige tid. Og med skam at melde finder jeg at de finlitterære Jon Fosses og Per Pettersons smukke, indfølte prosa ofte er skæbnesvangert tempoløs. Læs videre “Levi Henriksen: Lige østen for regnen”