Anmeldelse i Weekendavisen den 8. oktober 2010.
Auster. Man kan ikke kan blive menneske, før man på en eller anden måde er blevet såret.
Det menneskelige sår
Det er ikke overraskende et lille brudstykke af tilfældets musik, der danner den hemmelighedsfulde og uheldsvangre grundtone for Paul Austers nye roman. Og lige så lidt overraskende er romanen et velgennemtænkt og fermt kontrolleret scenisk spil for en håndfuld menneskeskæbner, hvis veje krydses og samles i ”den enorme, ubeboelige by”, naturligvis New York.
Vi er i 2008. Den unge Miles Heller bor i Florida, hvor han arbejder for et firma, der rydder huse som folk har forladt over hals og hoved, fordi de ikke kunne betale terminen. De risikable boliglån har slået bunden ud af den amerikanske middelklasses privatøkonomi, og overalt kaster finanskrisen lange slagskygger ind over samfundet.
Det eneste lyspunkt i Miles’ liv, er den purunge og intelligente cubanske pige Pilar, som han har mødt i en park, hvor de sad i nærheden af hinanden og læste i hver sit eksemplar af Den Store Gatsby (endnu et eksempel på tilfældets musik, eller nok snarere et udtryk for Paul Austers evne til at planlægge og plante vigtige symboler i sine plots). Læs videre “Paul Auster: Sunset Park”