Af Klaus Rothstein

Anmeldelse i Weekendavisen den 19. marts 2010.

Down under. Mikael Josephsen har skrevet en rå og rørende samtidsskildring af folk i frit fald på jagt efter lindring.

Hyldest til småborgeren

Mikael Josephsens seriøst gode Neden under om narkomaner og småborgere i en dansk provinsby, er nært beslægtet med to af de seneste ti års skarpest profilerede portrætter af det underpriviligerede Danmark, nemlig Jakob Ejersbos Nordkraft og Jonas T. Bengtssons Submarino – uden dog at have et vingefang og en potens, der kan matche. Men mindre kan også gøre det. Læs videre “Mikael Josephsen: Neden under”

Kommentar i Weekendavisen den 5. marts 2010.

Kommentar. Vil Socialdemokraterne mon forbyde Marina Cecilie Ronés nye roman?

Det er forbudt at producere og publicere porno med børn i Danmark – og der er vel almindelig enighed om, at denne begrænsning i ytringsfriheden er nødvendig for at beskytte børn for at blive misbrugt til svineriet. Men hvad med den såkaldt animerede børneporno, altså de fiktive billeder der er fremstillet på computer uden at virkelige børn er involveret?

Som det eneste skandinaviske land tillader Danmark denne form for billedpornografi, fordi der ikke er nogen virkelige ofre, mens de andre lande forbyder den udfra den antagelse, at fiktiv børneporno er med til at retfærdiggøre sex med børn og give pædofile en forestilling om, at deres seksualitet er legitim. Animeret børneporno kan altså føre reel børneporno og sexkrænkelser med sig, og derfor har Socialdemokraterne med opbakning fra Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti netop fremlagt et beslutningsforslag i folketinget om forbud. Læs videre “”Hun ville vide noget om sæd””

Anmeldelse i Weekendavisen den 5. marts 2010.

Hævn. Der kommer ikke nødvendigvis god litteratur ud af en sympatisk ambition om at skildre en succesfuld indvandrer.

Hvilket stof var hans lykke gjort af?

De seneste 40 års indvandringshistorie har ikke sat sig de store spor i litteraturen, men med Skrønen om Erkan ønsker forfatteren og TV2-journalisten Karsten Lund at fortælle en positiv historie om en succesfuld indvandrer. Det siger han i pressemeddelelsen fra Gyldendal, og det er jo en meget sympatisk ambition. Men sympatiske ambitioner og god litteratur er to vidt forskellige ting.

Erkan vokser op i en primitiv landsby i de kurdiske bjerge engang i 50’erne og 60’erne. Her kommer han gennem årene i flere konflikter med med en jævnaldrende dreng, Rachid. Først slås de fordi Rachid har stjålet stegte kartofler fra Erkans bål, som voksne skændes de om placeringen af et hegn og bygningen af en skole, og til sidst grundlægges et fjendskab for livet, da Erkans kone og datter omkommer i et bombeattentat, som Rachid udfører for den kurdiske løsrivelsesbevægelse, PKK. Læs videre “Karsten Lund: Skrønen om Erkan”

Anmeldelse i Weekendavisen den 5. marts 2010.

Telemanns teater. Erlend Loe fortsætter sin undersøgelse af det sære, naive menneske i ny roman, der kun er for viderekomne læsere.

Hvor. Er. Dette. Land. På. Vej. Hen.?

Enten elsker man den underfundige, underspillede og sært naivistiske tone i norske Erlend Loes bøger, eller så fatter man simpelthen ikke, hvad manden har gang i – og den nye roman Stille dage i Mixing Part er så afgjort for viderekomne kendere af forfatterskabet, ikke for nye læsere.

Først et par ord om titlen: Engang – altså i virkelighedens verden – skrev Erlend Loes bror en mail til en familie, der udlejede en feriebolig i Garmisch Partenkirschen. Svaret fra Tyskland havde en række sære mislyde, og var ganske tydeligt oversat fra tysk til engelsk i et Google-oversætterprogram – som bl.a. havde forvansket bynavnet Garmisch Partenkirschen til Mixing Part. Tilsyneladende uden at afsenderne havde studset over det. Læs videre “Erlend Loe: Stille dage i Mixing Part”

Anmeldelse i Weekendavisen den 5. marts 2010.

Mord i biblioteket. Havanna er scenen for et bibliofilt mordmysterium, der bl.a. byder på et interessant møde med mafiakongen Meyer Lansky.

Det store navn i nutidig cubansk litteratur, Leonardo Padura, havde egentlig besluttet at droppe kriminalkommissær Mario Conde som sin hovedperson efter afslutningen på den seje og svedige Havanna-kvartet (som jeg har læst og anmeldt med befriende begejstring over de anti-nordiske krimi-kvaliteter), men så meldte en idé sig, som forfatteren ikke kunne lade ligge, så nu er den modvillige Conde nødt til at genoptage sin gamle metier og opklare endnu et mordmysterium. Læs videre “Leonardo Padura: Fortidens tåge”