Af Klaus Rothstein

Artikel i Weekendavisen den 15. januar 2010.

Essay. Jeg er parat til at blive biometrisk fotograferet, visiteret, og afklædt hvis det kan forhindre at jeg og min familie bliver sprængt i stumper og stykker.

På ugedagen for bombeangrebet på busserne og undergrunden I London den 7. juli 2005 gik hverdagen i stå overalt i England. I butikkerne hang opslag om, at personalet ville stoppe arbejdet i to minutter, og man inviterede kunderne til at deltage i en kort mindehøjtidelighed for at vise ofrene respekt. Da klokken slog 12 stod jeg i den kolde krypt under Canterburys berømte domkirke. Folk bøjede hovederne, mange mumlede en lydløs bøn. Men pludselig drev en sær lydtåge ind over tavsheden. Fra kirkesalen lige over kælderhvælvingerne kunne man høre det dæmpede brus af klappende hænder i hundredvis. Derefter et lydløst øjeblik. Nye klapsalver i det fjerne. Lydløst, klap, lydløst, klap. Læs videre “Den Nøgne Maskine”

Kommentar i Weekendavisen den 15. januar 2010.

Forfattermod. Ugebrevet A4’s undersøgelse om selvcensur fortæller kun en halv historie.

I mandags offentliggjorde LO’s Ugebrevet A4 en undersøgelse, der viste at danske kunstnere var offer for massiv selvcensur (= bange for muslimer). Undersøgelsen blev dog straks anfægtet af forfatteren Trisse Gejl, der bl.a. fremførte at hun havde tænkt på sagen om Jægerbogen, da hun svarede ja til at ytringsfriheden er truet – men det fremgik ikke af artiklen i nyhedsbrevet, der kun handlede om frygten for fundamentalister. I et blogindlæg skrev hun: ”Ugebrevet A4 kan trække to-tre paranoide kunstnere frem af de 654 personer, der har besvaret spørgsmålene, og vupti, en groft fremmanipuleret paranoia blomstrer så åbenbart i dansk kunstnerliv.” Læs videre “Publicistisk mod”

Anmeldelse i Weekendavisen 15. januar 2010.

Lars Kepler. Endnu et svensk psyko-splatter krimi-fænomen.

Hypnosemordene

Erik Maria Bark er læge med hypnose som speciale. Dén kunst har han dog lagt fra sig for nogle år siden, fordi der skete noget skæbnesvangert i en gruppe af psykisk syge patienter, som han var terapeut for. Hans kone driver et kunstgalleri i Stockholm, og sammen har de en søn, der lider af en blødersygdom, og derfor er i livsfare hvis han ikke får sine injektioner. En nat bliver Erik ringet op af politiet, der har brug for hans hjælp: En dreng på 15 år er gået i chok efter at have set sin familie bliver slagtet med en grotesk brutalitet, og opklaringen afhænger af hans vidneudsagn, for han har set gerningsmanden. Er Erik parat til at bryde sit løfte om aldrig at hypnotisere igen?
Læs videre “Lars Kepler: Hypnotisøren”

Anmeldelse i Weekendavisen den 8. januar 2010.

Debut. Josefine Klougarts første roman er en talentfuld sansning af naturen og sindets skrøbelighed.

Øjne på en død ræv

Josefine Klougart afslutter snart sin eksamen fra Forfatterskolen, men debuterer allerede nu med romanen Stigninger og fald. I decembernummeret af DSB’s magasin Ud & Se var hun den sidste bidragyder til 2009-serien hvor danske forfattere på bestilling skrev noveller med udgangspunkt i ordet ritualer, og her kunne man få en forsmag på romanens helt særlige stil og tone. Seriens redaktør, Anders Abildgaard, skrev at digteren er optaget af naturen og landskabets rolle, hendes prosa er ordnende og afsøgende, og den bevæger sig i kraft af de afprøvende beskrivelser, ikke ved at søge uden om dem.

Det er en udmærket beskrivelse af den 25-årige Josefine Klougarts skrivestil, og Anders Abildgaard kunne med fordel have tilføjet, at hun lader begivenheder opløse sig til fordel for indtryk, sansninger og stemningsmættede nedslag i natur og psykologi. Ud & Se’s læser ved det ikke, men jeg ved det: Josefine Klougarts ”novelle” er slet ikke en novelle, den er et uddrag af romanen, eller rettere sagt: Tre vidt forskellige passager fra romanen, her sat sammen på en ny måde, oven i købet i en ny kronologi og uden hensyn til hvad der ellers sker (eller ikke sker) i romanen. Der er altså tale om en slags cut up og tekstgenbenyttelse, hvor det er den poetiske og naturlyriske prosa med de sansemættede registreringer, der er pointen. Læs videre “Josefine Klougart: Stigninger og fald”

Kommentar i Weekendavisen den 31. december 2009.

Kommentar. Trykkefrihedsselskabet holder debatmøde om sig selv i næste uge. Mener medlemmerne som formanden, at muslimer voldtager deres egne børn?

Selveste juleaften blev vi endnu engang mindet om, at små katolske drengebørn gennem mange år er blevet seksuelt misbrugt af præsterne i den irske kirke, og at kirkelederne systematisk dækkede over forbrydelserne. Det var den irske ærkebiskop Diarmuid Martin, der i julemessen talte om tre årtier med pædofile overgreb på messedrengene, alt sammen beskrevet i en rapport som undersøgelsesdommer Yvonne Murphy offentliggjorde i sidste måned. Ærkebiskoppen talte om behovet for en ærlig og brutal erkendelse af de forbrydelser, som kirken har gjort sig skyld i. Kloge ord (men dog kun ord), tænkte jeg, for organiseret børnemishandling er en tragedie, der kun kan forekomme i korrupte og degenererede systemer. Men hvem angriber den katolske kirke, verdens katolikker og katolicismen som sådan af den grund? Læs videre “Ytringsfrihed som skalkeskjul”