Af Klaus Rothstein

Kommentar i Weekendavisen den 31. december 2009.

Kommentar. Dansk-jødisk litteratur er under forvandling. Den skrives i dag af bl.a. Hanne-Vibeke Holst.

Danmark har en stolt tradition for dansk-jødisk litteratur – fra M.A. Goldschmidt til… ja, til hvem? Har vi overhovedet nogen danske jøder, der skriver for tiden? Altså skriver litteratur. Vi har jo masser af jøder, der skriver journalistik og det, der ligner (jeg selv er, om end religiøst frafalden, bare én blandt mange). Men hvem skriver moderne dansk skønlitteratur om jødiske emner?

Jeg ville aldrig have stillet spørgsmålet, hvis det ikke var fordi, jeg har et litteratursociologisk bud på et interessant svar. Spørgsmålet i sig selv er nemlig kulturelt/religiøst isolerende og kunstnerisk intimiderende. Det kan jo aldrig være en kvalitet i sig selv, at noget er jødisk. Men når vi pludselig oplever et temmelig brat ophør i skrivningen af dansk-jødisk litteratur, er det relevant at overveje, hvad det er, der foregår. Læs videre “Assimileret litteratur”

Anmeldelse i Weekendavisen den 31. december 2009.

1985. Hvad skete der da Martins ven druknede efter halballet? Thomas Aagaard Skovmand mikser ungdomsroman og krimi.

Skygger fra fortiden

Åh, de gode gamle firsere: I den lille fynske flække Ullerslev, spionerer Martin og Kent på pigerne, når de bader efter håndboldtræningen. I skolen hylder de lærerne ud af den, kaster med mælkekartoner og bliver dødsfjender med med slagsbroren Søren Bendixen, der bl.a. bruger Martins hoved som toiletbørste. Når jobbet som flaskedreng og ugens fodboldtræning er overstået, står den på en omgang af mors brændende kærlighed, inden vi klæder om til gulerodsbukser og Nik Kershaw-frisure og turen går til forfest med Pisang Ambon og halbal. Hvad er størst? Frygten for onde Søren eller forelskelsen i kønne Heidi? Læs videre “Thomas Aagaard Skovmand: Hvad skete der den nat?”

Anmeldelse i Weekendavisen den 23. december 2009.

På polsk. Hvem efterlader kalenderblade på maltrakterede og parterede lig i Breslau i 20’erne?

Jordens undergang

Det er vinter og sort søle i 1920’ernes tyske Breslau – nutidens polske Wroclaw. Nazismen er højeste politiske mode, cabareterne er klædt i rødt fløjl og grønt lampeglas, betalingspigerne hænger på gadehjørnerne, og på beværtningerne sætter tjenerne øl og flæsk på bordet foran firskårne mænd, der puster blå røgringe mod loftet.
Og midt i det hele er en særdeles mystisk og bestialsk morder på spil. Læs videre “Marek Krajewski: Kalendermordene”

Kommentar i Weekendavisen den 18. december 2009.

Kommentar. Selvudgiverne ligger underst i det danske forfatter- og forlagshieraki.

Hvert år udkommer der mange flere bøger, end aviser, radio og tv har tid, plads og energi til at anmelde eller omtale. Hvis der udkommer ca. 10.000 nye titler, er det vel under en tiendedel af dem, der kan regne med en nogenlunde dækkende presseomtale. Hvis man hedder f.eks. Naja Marie Aidt behøver man ikke at frygte for at blive overset (jeg har selv interviewet hende til både radio og tv, og hun er også blandt de nominerede til Weekendavisens Litteraturpris), men mange andre forfattere må vente forgæves på opmærksomhed. Det gælder også forfattere på etablerede forlag, men især forfattere, der er deres egen forlægger. Det er der en god grund til. Læs videre “De kasteløse”

Anmeldelse i Weekendavisen den 18. december 2010.

Lørdag. Tommy Heisz’ bog om engelsk fodbold rammer i fascinationens og nostalgiens solar plexus. Men…

Hvor er Billy Bremner?

Når mine børn vil se fodbold i fjernsynet, og det vil de tit, kan de uden problemer finde danske, engelske, spanske og tyske kampe. De kan se internationale turneringer, landskampe, højdepunkter, goalshows, kavalkader, talentturneringer, ja sågar EM for U17 kvinder! Dertil kommer analyser, interviews, optaktsudsendelser, debatprogrammer osv. osv. osv. Det nyeste – og ekstremt velfungerende – er det program, hvor et ekspertpanel følger hver deres kamp og trykker sig ind, når der er mål eller andre højdepunkter. Kampe som helforløb bliver nedbrudt til de mest underholdende sekvenser, og spillet formidles som en fest, der aldrig stopper, men altid topper. Det er en fiktionalisering af fodbolden. Læs videre “Tommy Heisz: Det begyndte med Tipslørdag”