Weekendavisen den 14. august 2009.
Pseudonym. Berlingske Tidendes kom i sidste uge med et kvalificeret fejlskud på den mystiske svenske krimikonge Lars Keplers sande identitet, men det var Aftonbladet, som knækkede koden.
Mandag aften i denne uge bankede det på døren hos forfatterægteparret Alexander Ahndoril og Alexandra Coelho Ahndoril i deres sommerhus i Halland. Udenfor stod en medarbejder fra Aftonbladet, der bad om en kommentar til avisens forestående afsløring af at de to var identiske med den mystiske Lars Kepler, hvis debutkrimi Hypnotisören har sat Sverige på den anden ende denne sommer. Ægteparret, som blev taget på sengekanten, hverken benægtede eller bekræftede, men bad journalisten ringe tilbage dagen efter, hvorefter de gik under jorden for at koordinere slagets gang med deres hemmelighedsfulde forlag, Albert Bonniers. Tirsdag kom så en officiel meddelelse fra forlaget, der i ro og omag bekræftede Aftonbladets afsløring. Læs videre “Ud af skyggerne”