Af Klaus Rothstein

Amnesty International 2/09, juni 2009.

Eksilet er et kendt tema, både i livet og i kunsten. Det kan man denne sommer konstatere i så forskellige værker som en Hollywood-film med Harrison Ford og en kunstudstilling med 35 danske og udenlandske kunstnere i Silkeborg.

”Vi er alle i samme båd!”

Sådan lød et godt, gammelt revyrefrain engang, og ordene genlyder nu med symbolsk kraft i Gerda Thune Andersens, Moustafa Al Yassins og Marit Benthe Norheims kunstværk af samme navn – We Are All In The Same Boat. Værket kan netop nu ses på KunstCentret Silkeborg Bad, der har valgt at gøre eksilet til tema for en stor kunstudstilling, der samler bidrag fra 35 kunstnere fra ind- og udland.

Eksilet har altid været et vilkår i menneskers liv – og derfor et eviggyldigt stof for kunstnere, der har fundet inspiration i hjemløsheden, fremmedgørelsen og mødet mellem fremmede verdener. I udstillingen EXILE tolker kunstnerne begrebet eksil på hver deres måde. I maleri, skulptur, installation, video og fotografi skildrer de det at være rodløs og fremmed, hvad enten man er fordrevet af krige og konflikter, eller søgt ud i verden for at arbejde langt væk fra hjemmet.

Gerda Thune Andersen har foldet papirbåde af udenlandske aviser:

”Vi ser bådflygtninge i medierne hver dag, flygtninge der nægtes adgang ved kysten, som om de ikke eksisterede. Min installation beskriver deres rejse over havet, drømmen om nye horisoner og håbet om at nå frem i sikker havn. Papirbådene er foldet af aviser fra hele verden og på mange sprog. Aviserne rummer oplysninger om de flygtninge, der enten dør eller bliver afvist,” forklarer hun. Læs videre “Over grænsen”

Kommentar i Bogmarkedet 12/09, juni 2009.

I de seneste ni måneder har jeg hver uge budt velkommen til radioprogrammet Faglitteratur på P1, og nu hvor programmet holder sommerpause frem til september, kan jeg gøre lidt status over mine erfaringer.

Hvad er faglitteratur egentlig? Jeg synes at det nemmeste er, at definere det bagvendt: faglitteratur er alt det, der ikke er fiktion. Indenfor faglitteraturen findes der så naturligvis alle mulige subgenrer, og jeg har redigeret mit program så bredt som muligt: fra lette sager som kogebøger og samtalebøger over essays og debat til tung videnskabelig forskning.

Som redaktør og studievært kan jeg vælge mellem de mange millioner fagbøger, der udkommer hver uge, og bag hvert eneste valg, ligger der også et fravalg. Skal jeg tage Ralf Pittelkows erindringer? Hm, ja hvorfor ikke? Forlaget havde opsøgt mig med en korrektur (altid meget velkommen!) i god tid, men efter endt læsning, lagde jeg ideen død, for dels sagde Pittelkow det han altid har sagt, dels var jeg sikker på at han ville blive grundigt eksponeret i alle andre medier. Men mine llyttere skal ikke nødvendigvis have det, de tror at det skal have! Så ud med Pittelkow og ind med Min Første Røde Ordbog. Læs videre “Støt den kloge viden”

Anmeldelse/interview i Weekendavisen den 12. juni 2009.

Céline Curiol. Hvad har regeringens lønkommission til fælles med en ny fransk roman om en fremtid, hvor skønlitteraturen er forbudt?

Resumeets magt

Om aftenen den 14. august 2003 mørkelagde et enormt strømsvigt store dele af Canada og USA. Det store Northeast Blackout slukkede lyset for 55 millioner mennesker, men tændte en idé i den franske forfatter Célien Curiol, der dengang var FN-korrespondent for BBC France.

Weekendavisen mødte den 34-årige forfatter, da hun var i København for at præsentere sin nye roman, der er en kritisk samfundsfantasi i traditionen fra Karin Boyes Kallocain, George Orwells 1984 og – ikke mindst – Ray Bradburys Fahrenheith 451, som romanen står i tematisk og ideologisk gæld til. Læs videre “Celine Curiol: Udgangstilladelse”

Anmeldelse i Weekendavisen den 12. juni 2009.

Hvedekorn. ”Ingen hører til i mit land for vi er alle ens,” skriver debutanten Eva Tind Kristensen i sine adoptions- og identitetsdigte.

Bedst som det nye nummer af Hvedekorn ankom, sad jeg og rodede med et lige præcis 40 år gammelt nummer af tidsskriftet, hvor kunstneren Erik Andersen bidrager med fulde 25 sider med IBM-koder, hvorfor løskøbere kan få refunderet halvdelen af tidsskriftets pris, hvis de ikke råder over et dataanlæg med kapacitet til IBM 360/65, RC 4000, CDC6600, BESM-6…

Det var dengang Poul Borums var redaktør. Nu bestrides posten af noksåbekendte Lars Bukdahl, og den gode mand giver sin egen begejstring frit afløb i pressemeddelelsen, hvor han ved den søde grød fejlciterer sit eget mesterikon, F.P. Jac. Læs videre “Telefonen er tyk”

Anmeldelse i Weekendavisen den 4. juni 2009.

Selvbiografi. Peer Hultberg efterlod et manuskript, hvor han bortdømmer sin far som ond, dum og kynisk. Dansk litteratur har næppe set noget lignende.

Peer Hultbergs efterladte manuskripter kaster et ubarmhjertigt lys over den sensible og talentfulde drengs opvækst blandt voksne, der manglede enhver sans for kærlighed og omsorg. Jeg tror ikke at den danske litteratur tidligere har ejet så sorgfulde og lidende erindringsstykker.

Peer Hultberg var adoptivbarn, og mens Selvbiografi er et kompromisløst opgør med forældrene, er Brev et behjertet forsøg på at komme overens med moren, der nok havde de rigtige følelser, men manglede det menneskelige talent. Faren er der til gengæld intet forsonende at sige om. Landsdommeren i Viborg var en gennemført usympatisk person, et monster uden menneskesans: ”Hvor var han dog et ækelt individ. Det er et udtryk der igen og igen kommer tilbage til mig. Tænke sig, jeg har intet godt overhovedet at sige om min far.”
Et andet sted hedder det: “Skammen over min far var værre end skammen over min mor. Min mor var bare lidt dum men hun var sød og kærlig, min far var bare dum og brovtende.” Læs videre “”Forbandet. Forbandet…””