Af Klaus Rothstein

Kommentar i Weekendavisen den 8. april 2009.

Kritik og hån. Dansk Folkepartis og Naser Khaders ytringsfrihedskonference har mere brug for Taslima Nasrin end for Geert Wilders.

Naser Khader og Pia Kjærsgaard (så forskellige og dog så ens) har begge sagt det med nøjagtig samme ord, der var morsomme nok første gang, men ikke holder ved genhør: at Geert Wilders og Ayaan Hirsi Ali står for nøjagtig det samme, men at hun er nemmere at støtte, fordi hun er sort og smuk, mens han er hvid og har en latterlig frisure.

Nej, de er ikke ens, de to, og forskellen ligger i mere end Geert Wilders forkærlighed for et brintoverilteaffarvet garn, der får ham til at ligne en parykklædt dommer. Ayaan Hirsi Ali har nemlig en personlig historie og en relevant islamkritik, mens Geert Wilders er en vaskeægte populist og frygtstifter, der ikke kritiserer, men håner islam og muslimer. Læs videre “Sluterklæring”

Anmeldelse i Weekendavisen den 3. april 2009.

Sydkraft. Jakob Ejersbo (1968-2008) efterlod en voldsom og dybt fascinerende Afrika-roman om en destruktions- og dødsmærket piges indre eksil.

I romanens første linie ser den femtenårige Samantha op mod vandspejlet, mens hun svømmer hen over sandbunden. I romanens sidste linie bliver hendes grav kastet til. Det siger jeg uden at røbe for meget – for omstændighederne, mine damer og herrer, omstændighederne… og romanens sidste replik, der måske er det mest kyniske, der er skrevet på dansk.

For hvor skrev han dog umanerlig godt, Jakob Ejersbo, om det rå, det destruktive, det dødsmærkede, det menneskelige hærværk. Det var mesterligt i Nordkraft, og ikke mindre markant her i Eksil, der igen beskriver selvopløsning og svigt, denne gang ikke i iskolde Aalborg, men i dunkende varme Afrika, nærmere bestemt Tanzania fra 1982 til 1986, hvor forfatteren selv boede som dreng i to perioder, der ligger umiddelbart forud for romanens kronologi. Læs videre “Katastrofespiralen”

Anmeldelse i Weekendavisen den 3. april 2009.

Jan Kjærstad. Skynd dig lidt! Kom og se, hvad der sker i det forkælede land, der moraliserer over andre landes konflikter…

Jan Kjærstad: Jeg er brødrene Walker. På dansk ved Camilla Christensen. Roman 438 sider, 349 kr. Samlerens Forlag.

Der er tradition for at være næsegrus af beundring for Jan Kjærstads evne til at konstruere enorme romankorpuser, hvor personerne bevæger sig igennem handlingen og deres egne livsfaser på en arabeskagtig facon, garneret med meningsfulde digressioner, symbolspor og gennemtænkte betydningslag, som en eller anden lektor kan bruge et helt otium på at kortlægge. Og efter endt læsning af Jeg er brødrene Walker må man konstatere, at forfatteren stadig bygger sin tekst med en ekstrem forkærlighed for anstrengende neologismer og fortælletekniske stilforsøg, og som i den berømte Wergeland-trilogi og den momentvis rigtig gode Kongen af Europa, trækker det store veksler på læseren. For store, er jeg ked af at konstatere. Læs videre “Alt kan bortforklares”

Weekendavisen den 27. marts 2009.

Bandekrig. Michel Saouma er født i Kerteminde, han deltog i borgerkrigen i Libanon, blev lokal præsident for Hells Angels og sad tre år i spjældet inden han lagde fortiden bag sig og grundlagde sit eget investeringsfirma i Dubai og Libanon. I denne uge tilbød han at mægle mellem rockerne og indvandrerne.

Fredag i sidste uge blev jeg af en vens ven, som jeg har mødt en håndfuld gange, inviteret til middag på et hotel i København. Han havde en gæst, som jeg skulle møde. Hvem, ville jeg vide. Og hvad skulle vi tale om? Kom nu bare, fik jeg at vide. Du vil synes at det er interessant.

Samme aften møder jeg dansk-libanesiske Michel Saouma for første gang. En mand i 30’erne, velklædt, veltrænet, velopdragen. Stylet hår og dyrt armbåndsur. Han takker fordi jeg ville komme, og mens vi studerer hotelrestaurantens spisekort, siger han, at han gennem længere tid har fulgt med i mine artikler og kommentarer. Han er ofte uenig med mig, men tænker at jeg vil være interesseret i hans historie: Til hverdag bor han med sin kone og deres tvillingedrenge i Dubai og Libanon, hvor han passer en blomstrende investeringsbusiness. Men nu er han kommet til København for at tilbyde sig som mægler i vinterens konflikt mellem rockere og indvandrerbander. Læs videre “Fantomet fra Fyn”

Kommentar i Weekendavisen den 27. marts 2009.

Offentlig hemmelighed. Forsvarsminister Søren Gade afviser at Nicolai Sennels ikke må fortælle om sin ansættelse.

Den 27. februar 2009 skrev jeg en kommentar her i avisen, hvor jeg kritiserede at psykolog Nicolai Sennels ikke måtte oplyse, hvor i staten han er ansat. Nicolai Sennels havde nemlig oplyst over for mig, at hans arbejdsgiver frygte at det ville skade arbejdspladsens renomme, hvis det kom frem, at han var ansat der, fordi han har det kontroversielle synspunkt, at muslimske kriminelle ikke er kriminelle af samme årsager som andre kriminelle, men at de er kriminelle på grund af islam. Nicolai Sennels har en velbeskrevet forhistorie som psykolog i Københavns Kommune, hvor han måtte fratræde efter at socialborgmester Mikkel Warming havde givet ham en påtale for udtalelserne om de unge kriminelle muslimer og islam, som Sennels fremsatte i et medarbejderforum på et seminar for integrationsmedarbejdere i kommunen. Læs videre “Barselsvikaren”