Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 23. juni 2023.

Hjertets behov. Rune Christiansen har en stærk visuel sans for smukke og skræmmende tableauer med symbolsk ladning. Det er som taget af Ingmar Bergmans univers.

Rune Christiansen: Affæren med den tabte tids luner. Oversat af Christel Pedersen. 224 sider, 249,95 kr. Forlaget Etcetera.

Hvad betyder det, at vores sorger er afgrænsede områder, som er ubeboelige for andre? Hvad er hjertets behov, når virkelighedens enkelhed viser sig for os? Hvad skal vi gøre med vores sammensatte og uklare følelser?

Tillad mig at foregribe begivenhedernes gang i den norske forfatter Rune Christiansens sitrende smukke sommerskæbneroman, Affæren med den tabte tids luner. Læs videre “En ridder og en nar”

Weekendavisen den 16. juni 2023.

Skyld og skam. Tove Ditlevsens datter blev misbrugt af sin stedfar, Victor Andreasen. Det viser ny, bevægende bog af forfatteres barnebarn, der skildrer sin slægts tragiske kvindehistorie.

Lise Munk Thygesen: Tove Ditlevsen var min mormor. En familie historie om skam, skæbne og tilgivelse. 256 sider, 299,95 kr. Forlaget 28B.

Tsunamien Tove skyller fortsat ind over kulturlandskabet med uformindsket styrke.

For et par uger siden udkom Jeg holder skam kæft med meget, et udvalg af 66 avisinterviews og samtaler med Tove Ditlevsen. I næste uge er der premiere på spillefilmen Toves værelse med Paprika Steen som Tove. Til efteråret udkommer Anne Lise Marstrand-Jørgensen fotografiske album Tove Ditlevsen i billeder.

Læg dertil sidste års genudgivelse af Toves brevveksling med Ester Nagel, Jens Andersens Ditlevsen. En biografi, en succesfuld introduktion af de selvbiografiske romaner i USA, talrige genoptryk af selve forfatterskabet og alle mulige andre genudnyttelser, versioneringer, iscenesættelser, fortolkninger m.m., herunder Gyldendals rovdriftsagtige Tove Ditlevsen-notesbog med guldfolie og læsebånd i ”ikonisk design”. Læs videre “Man gjorde et barn fortræd”

Weekendavisen den 16. juni 2023.

Kvintet. Ali Smith er en eminent gådefortæller, og en litterær låsesmed af første klasse.

Ali Smith: Andre tider. På dansk ved Ninna Brenøe. 245 sider, 249,95 kr. Gyldendal.

Skotske Ali Smith (f. 1962) er en dybt original, intelligent og opfindsom forfatter, der skriver vedkommende, vittigt og underholdende som bare fanden.

Med den såkaldte Årstidskvartet – fire romaner med titel efter hver sin årstid, skrevet og udgivet kontinuerligt i løbet af fire år – forvandlede hun sin samtids blottede nerver til fremragende politisk samtidslitteratur om flygtninge, trumpisme, Brexit, corona m.m. Læs videre “Spove eller spærretid”

Weekendavisen den 9. juni 2023

Kolonikollos. Jeppe Brixvold har skrevet en voluminøs roman, hvor konfliktstoffet er højdramatiske og hyperaktuelt.

Jeppe Brixvold: I de levendes verden. Roman. 928 sider, 379,95 kr. Gyldendal

De første litterære skildringer af den transatlantiske trekantshandel mellem Danmark, Guldkysten og De Vestindiske Øer blev skrevet med patriotisk selvglæde allerede i den såkaldt florissante periode, hvor Gud havde indstiftet et umisforståeligt hierarki mellem racerne.

Langt senere begyndte forfattere som Kelvin Lindemann (Huset med det grønne træ, 1942), Jakob Bech Nygaard (Guvernøren, 1956) og Thorkild Hansen (Slavernes kyst, Slavernes skibe, Slavernes øer, 1965-70) at se på epoken med kritisk distance. Læs videre “I en dyb, dunkel grav”

Weekendavisen den 2. juni 2023

Autotravesti. Benn Q. Holm har skrevet en melankolsk alvorlig parodi på autofiktionen.

Benn Q. Holm: Boi Wagner. 460 sider, 299 kr. Alpha.

Ifølge Danmarks Statistik var der i januar 2023 blot tolv danskere med fornavnet Boi. Navnet er altså meget sjældent, og måske derfor har Benn Q. Holm valgt at kalde sin jeg-fortæller – og sit alter ego – for netop Boi.

Men hvad sker der, når man giver et gennemsnitsmenneske et undtagelsesnavn? Gennemsnitlig er Boi Wagner nemlig. Helt og aldeles normal som mand, ægtemand, far. Også som forfatter er han temmelig almindelig. Han skriver troligt sine bøger med en vis rutinepræget træthed. Stor litteratur bliver det vist aldrig for alvor, og det virker ikke som om han er drevet af nogen kunstnerisk nødvendighed. Læs videre “En halvgammel, hvid mand”