Af Klaus Rothstein

Kommentar i Weekendavisen den 15. februar 2008.

Kultur. Søren Pind og Kristian Jensen er uenige om integration. Hvem af dem repræsenterer Venstres officielle synspunkt?

Mandag den 4. februar skrev Søren Pind et indlæg på sin blog, hvor han krævede assimilation af indvandrere i stedet for integration. Tirsdag den 5. februar offentliggjorde Politiken en kronik af skatteminister Kristian Jensen, som formulerede fem vigtige pejlemærker for det liberale samfunds udvikling – og de to unge Venstrefolks synspunkter om det samme emne viser sig forbløffende nok at være ganske uforenelige. Mens Søren Pind kræver kulturel ensretning, ønsker Kristian Jensen plads til kulturel forskellighed. Begge synspunkter er jo ganske valide, og selvom de er personligt uenige, kan kun den ene have ret på partiets vegne.

I en kronik i Jyllands-Posten i søndags uddyber Søren Pind sit opgør med multikulturalismen (samlet set et ekko af Søren Krarup gennem halvtreds år, bare ikke nær så suverænt og sort), og han lægger ud med en beklagelse over, at vi ”i angst for at erkende vores ejendomsret til det her land, afstår fra at fortælle, oplyse og blive bekendt med vores egen kultur”. Han henviser til en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet, der viser, at vi danskere er glade for vores land og er modstandere af multikulturalisme – men samtidig føler en ligegyldighed overfor vores arv og kultur. Vi er, refererer Søren Pind, ligeglade med Kingo, Buxtehude, Rømer, Brorson, Ewald, Oehlenschläger, Rask og H. C. Ørsted, Kierkegaard, H.C. Andersen, Bohr, Krøyer, Carl Nielsen, Grundtvig og Ingemann. Til gengæld elsker vi velfærdsstaten – til den liberale ideologs store ærgrelse, for den er jo kun et ”kunstprodukt”! Læs videre “Danskernes land”

Kommentar i Weekendavisen den 15. februar 2008.

Trusler. Kurt Westergaard har et aktuelt skæbnefællesskab med Ayaan Hirsi Ali og Taslima Nasrin.

I mandags: Ritzau fortæller, at den somaliskfødte forfatter Ayaan Hirsi Ali vil være fransk statsborger. Hun mener ikke at hendes eksilhjemland Holland yder hende den nødvendige og tilstrækkelige beskyttelse, og hun frygter fortsat at ende sine dage som offer for en muslimsk morder. Siden regeringen i Haag nægtede at fortsætte med finansieringen af forfatterens beskyttelse i USA, har hun opholdt sig vrangvilligt i Holland, og i denne uge spurgte hun i et tv-program i al åbenhed Frankrig, om der er mulighed for at hun kan få fransk statsborgerskab og asyl.

Jorden blev gødet sidste år af en række franske intellektuelle, f.eks. sværvægtere som Pascal Bruckner, Alain Finkielkraut, André Glucksmann, Bernhard-Henri Lévy m.fl., der i slutningen af oktober 2007 netop opfordrede den franske regeringen til at tilbyde asyl og statsborgerskab til Ayaan Hirsi Ali. Man må formode at hendes ønske i denne uge om at blive franskmand først er blevet fremsat efter politiske og diplomatiske sonderinger, og den franske minister for menneskerettigheder, der håndterer sagen, Rama Yade, udtrykte da også en forsigtig imødekommenhed med en udtalelse om, at Frankrig gerne vil hjælpe ved at tage initiativ til oprettelsen af en EU-fond, der kan finansiere beskyttelse af forfulgte forfattere. Læs videre “Mod og modpres”

Kommentar i Bogmarkedet den 8. februar 2008.

De uretfærdigt uskældte bibliotekarer gør en fantastisk indsats for litteraturformidlingen. Godt nok er jeg ikke altid enig i indkøbspolitikken (langt fra, faktisk), men jeg har fidus til den unge og dynamiske Pernille Drost, der som formand for Bibliotekarforbundet leder en dygtig faggruppe, der skal hjælpe med at vedligeholde og udvikle folkeoplysning, (ud)dannelse og demokrati. Læs videre “Litteraturformidling i fremtiden”

Kommentar i Weekendavisen den 8. februar 2008.

Uvildigt. ”Howdy, partner. Jeg kommer fra den danske uvildige undersøgelseskommission, og vil gerne bede om alle de hemmelige papirer om jeres konventionsstridige trafficking af terroristmistænkte!”

Jeg deltager gerne i den hellige, almindelige, rimelige og rituelle forargelse over at CIA har mellemlandet i Grønland med deres kontrabande af mistænkte terrorister. Hvad ligner det at fragte mennesker rundt om jorden til forhør, sandsynligvis også tortur, i skarp modstrid med alverdens konventioner? Det er naturligvis fuldkommen uacceptabelt, en trussel for den internationale retstilstand, og en kynisk overfortolkning af grønlandsk alliancegæstfrihed. Læs videre “X-files fra Langley”

Anmeldelse i Weekendavisen den 8. februar 2008.

Storyteller. Vellykket og gavmild roman fra Thorstein Thomsen i krønikestilen fra Morten Ramsland og Kim Blæsbjerg.

Det usynlige kainsmærke

En roman, der spænder fra 1936 til 2006 har et storpolitisk tagselvbord at hente fortællinger, skæbner, miljø og smag og farve fra. Det kan være besættelsen, befrielsen, månelandingen, ungdomsoprøret, Vietnam-krigen, den kolde krig, kommunismens sammenbrud, apartheids afskaffelse, islamterrorismens ankomst osv. osv., men Thorstein Thomsen ignorerer med fuldt overlæg det hele. Selvom vores hovedperson bor i venstreorienterede miljøer i Vesttyskland i 70’erne, hører vi ikke noget om Rote Armee Fraktion, og faktisk er det kun Murens fald, der nævnes for alvor, og det er i øvrigt ganske en passant. Hvorfor mon?

Fordi Sne på hendes ansigt ikke er en politisk roman, ja det er ikke engang en roman om samfund, men om mennesker. Ganske vist er miljøbeskrivelsen og mentalitetsportrætterne korrekte, overbevisende og tidssvarende, men dybest set er det hverken byen eller verden, der optager Thorstein Thomsen, det er menneskene. Romanen prøver derfor ikke at være en krønike om en tid, men en krønike om de mennesker, der udgør en familie på ondt og godt. Læs videre “Thorstein Thomsen: Sne på hendes ansigt”