Af Klaus Rothstein

Den 9. november 2007.

Kommentar. Danskheden har fået alt hvad den kunne trække under VKO. Nu må det handle om demokratisk gennemskuelighed og forbedrede vilkår for opposition.

Åh, hvor har valgkampen været herligt renset for bragesnak om særlige nationale herlighedsværdier! Hvor har vi dog været befriende forskånet for al den snak om danskhed, hvis vi da lige ser bort fra Dansk Folkepartis lange reklamefremstød for sig selv som et Vogternes Råd for de danske værdier. Bortset fra de dumme modstandere, der har vandaliseret plakaterne med hagekors og hitleroverskæg, har folk flest vel bare set dem og trukket på skuldrene over trivialiteten. Nå ja, Dansk Folkeparti prøver jo altid at kuppe og monopolisere det danske. Vi står fast på danske værdier, står der i deres annoncer. Der burde stå: Vi slår plat på danske værdier. Læs videre “En ny værdipolitik”

Den 9. november 2007.

Kommentar. Anders Fogh Rasmussen har integreret løbeture i sin valgkamp. Det er der en god grund til.

Stem på Anders, han kan stå distancen. Stem på Anders, han holder helt i mål. Stem på Anders, han vinder spurten. Stem på Anders, han giver de andre baghjul.

Ja, det er nemt nok at finde på smarte slogans til statsministerens valgkampagne, hvor han hver eneste dag snupper sig en rask løbetur. Men man kunne også sige det på en anden måde: ”Stem på Anders, han er en stærk mand med gode evner for reproduktion”…

Så primitiv er politisk kommunikation nemlig også, og for hele Danmarks alfahan, statsminister Anders Fogh Rasmussen, handler valget ikke kun om velfærd og gavmilde gaver. Det handler også om at tale til underbevidstheden, ikke mindst kvindernes. Som påfuglehannen, der breder haleviften ud, skyder statsministeren brystkassen frem og spurter. Se mig! Læs videre “Påfuglens hale”

Kommentar i Weekendavisen den 2. november 2007.

Kommentar. Henrik Qvortrup bør fyres fra Jersild og Spin, men ikke på Naser Khaders opfordring.

Denne uges konflikt mellem Naser Khader og Henrik Qvortrup er vel noget af det mest uskønne, vi har oplevet i en dansk valgkamp, og den eneste der ikke har begået fejl, er vel TV2’s nyhedschef Michael Dyrby, der har besluttet at Qvortrup ikke kommer mere på skærmen i hans nyhedsudsendelser under denne valgkamp.

Ellers tårner fejlene sig op:

Henrik Qvortrup bringer en dramatisk nyhed i sit skandaleblad om at Naser Khader har brugt sorte håndværkere. Historien er baseret på én eneste kilde, der ikke tør stå frem og som i øvrigt har fået penge for historien. Hvor troværdigt er det? Kan man kalde det vederhæftig journalistik? Svaret er naturligvis et klokkeklart nej. Læs videre “Nul Alliance”

Anmeldelse i Weekendavisen den 26. oktober 2007.

Pligt og begær. Ian McEwans nye roman er en psykologisk gennemlysning af kærligheden i en bornert tid.

Et uanstændigt tilbud

Vi er i 1962, midt under den kolde krig, hvor to uforenelige systemer holder verden i skak – fuldstændig som i det dugfriske ægteskab mellem Edward og Florence. Ganske vist er deres kærlighed og hengivenhed oprigtig, ganske vist er de i stand til at overkomme forskellene i deres sociale baggrunde, og ganske vist har de begge et ønske om at leve sammen i tryghed. Men der er én ting, som de ser forskelligt på, og dén ene ting manifesterer sig på deres skæbnesvangre bryllupsnat i form af den store, truende dobbeltseng i bryllupssuiten på det lille hotel. Læs videre “Ian McEwan: Ved Chesil Beach”

Kommentar i Weekendavisen den 19. oktober 2007.

Fribyer. Skal Ayaan Hirsi Ali være et trofæ i Danmarks kamp mod religiøs fundamentalisme?

Skal Ayaan Hirsi Ali bo i Danmark? Spørgsmålet fik pludselig relevans da kulturministerens og Dansk PEN’s fine fællesforståelse for at koble Danmark på fribyordningen for forfulgte forfattere fik en overrumplende aktuel vinkel med den hollandske regerings beslutning om at stoppe finansieringen af den verdenskendte islamkritikers eksil i USA

Siden august 2006 har den somaliskfødte hollandske forfatter, feminist og ekspolitiker arbejdet på den liberal-konservative tænketank American Enterprise i Washington, men i sidste uge måtte hun pludselig vende tilbage til en hemmelig adresse i Holland, fordi regeringen ikke længere ville betale fakturaen på de 2,8 millioner dollars, som det amerikanske sikkerhedsselskab beregner sig for beskyttelse around the clock. Allerede i december havde den hollandske justitsminister varslet, at man ville stoppe betalingen efter juni 2007, fordi de ikke selv har hånd i hanke med risikovurderingen i USA, men i sommer blev ordningen forlænget efter nye dødstrusler. Læs videre “I eksil fra eksilet”