Anmeldelse i Weekendavisen den 25. maj 2007.
Erindringsessays. Jonathan Franzen udleverer sig selv, sin samvittighed og sine forældre i perspektiverede tilbageblik på barndom og ungdom.
Middelmådigt og originalt
Når man er født i 1959, er det måske lidt vel tidligt at skrive sine erindringer, men amerikanske Jonathan Franzen har sådan et oplagt talent for at kombinere det personlige – ja, det private, ikke mindst barndoms-, opvækst- og modningsår – med tankevækkende overvejelser om kunst, kultur, politik og livets genvordigheder, at begrebet ”erindringer” bliver udvidet gevaldigt. Der er snarere tale om reflekterende essays baseret på erindringer, end om traditionelle erindringer baseret på hukommelse. Det er meget newyorker-
intellektuelt!
Forfatteren – der brød igennem med den prisbelønnede bestseller Korrektioner i 2001 – udgav senest den fremragende essaysamling Hvordan man er alene, og med Ubekvemmelighedszonen bliver han i den genre, hvor jeget og begivenhederne er autentiske. Forfatterskabet består dermed af to tidlige romaner (ikke oversat til dansk), en bred gennembrudsroman, og to smalle erindrings- og refleksionsbøger. Det er en relativ beskeden titelliste, men Jonathan Franzen rangerer alligevel blandt de store, nulevende kanoner i moderne amerikansk litteratur. Ja, faktisk er han så stor, at The Simpsons har parodieret ham, hvilket må siges at være et meget stærkt bidrag til brandet, eftersom det plejer at være folk som Tom Wolfe og Thomas Pynchon (med en papirpose over hovedet), når der er forfattere med i det formidable tegnede satireshow, som i øvrigt snart rammer biograferne med en hel film. Læs videre “Jonathan Franzen: Ubekvemmelighedszonen”