klaus@rothstein.dk / 30 13 83 64
Weekendavisen den 12. maj 2023
KONVERSATIONSLEKSIKON
Radio [ˈʁɑˀdjo] er den populære betegnelse for et 100 år gammelt massemedie, der netop nu befinder sig ved omkalfatringens eksistentielle vendepunkt.
Engang var radiomodtageren et mindre stuemøbel i et mørkbejdset teaktræskabinet, som man ofte beklædte med små arabeskagtige lyseduge. Her sad patriarken og modtog døgnets nyheder, og om søndagen samledes familien om en transmission fra radioteatret. Læs videre “Radio”
I 1888 kom den svenske forfatter Victoria Benedictsson til vejs ende i et kort, tragisk liv. Syg på sjæl og krop havde hun tilkæmpet sig en skrøbelig position som skrivende kvinde i et mandsdomineret samfund.
Også den magtfulde kritiker Georg Brandes’ opmærksomhed havde hun vundet. Og dertil hans litterære venskab, men ikke hans kærlighed, og tæret op af depression skar hun struben over på sig selv.
Mange år senere, i foråret 1910, blev Georg Brandes kontaktet af den finske litteraturhistoriker Helmi Krohn, som ville skrive om deres forhold i en biografi om Victoria Benedictsson. Han svarede, at han gennem mange år havde været »bytte for skrivende kvinders nysgerrighed«. Kvinderne forsøgte at fange hans interesse, vinde ham, sysselsætte ham, erobre ham, skriver han, fordi han skulle fungere som deres herold og basun. Læs videre “Offerets magtsprog”
Eva Tind: Citronbjerget. 252 sider. 299,95 kr. Gyldendal.
Der har været en påfaldende vekselvirkning i de seneste små ti år af Eva Tinds interessante forfatterskab:
I Han (2014) og Ophav (2019) beskæftigede hun sig med koreanske eksistenstemaer, og sideløbende har hun skabt de to gennemført gode exobiografiske romaner Astas skygge (2016) om filmdivaen Asta Nielsen og Kvinden der samlede verden (2021) om mideforskeren Marie Hammer.
Med sin nye roman, Citronbjerget, vender Eva Tind atter tilbage til det koreanske stof. Helt uforklarligt fremgår det ikke på nogen måde af bogens bagsidetekst, at Citronbjerget ikke er en ganske fritstående roman, men at den fortsætter, hvor den stærkt sære Ophav slap. Læs videre “Kvinden på bjerget”
Weekendavisen den 28. april 2023
Kvinden i buret. I en sydstatssump af horrorparodiske fraseologier viser Lina Wolff hvor god en forfatter hun er.
Lina Wolff: Djævlegrebet. Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild. 250 sider, 279,95 kr. Turbine.
I 1989 blev den tiårige Helen bortført og dræbt nær den skånske flække Hörby. Det sadistiske sexmord rystede den svenske offentlighed og er siden blevet beskrevet flere gange i journalistik og dokumentarisme.
Nu danner pigemordet også det den brutale resonansbund under Lina Wolffs dystre roman, Djævlegrebet, og dermed har den moderne skandinaviske kvindevoldslitteratur fået endnu en væsentlig tilføjelse til stærke og smertefulde romaner af Sara Stridsberg, Anna Swärd, Monika Fagerholm, Sofi Oksanen, Vigdis Hjorth og Gerður Kristný, der alle har kortlagt den maskuline malfunktion, som får mænd til at tæske og dræbe kvinder. Læs videre “Den forbandede lyst”
Weekendavisen den 28. april 2023
Brud. Melankolsk realisme om en kvinde, der i eksistentiel resignation forlader mand og barn.
Carsten Müller Nielsen: Lysende mørke. Roman. 180 sider, 229,95 kr. Jensen & Dalgaard.
To fyre har set video og røget smøger og joints i flere dage. Den ene er fortælleren, som viser sig at hedde Paul, den anden er hans ven Toke. Imens ligger Pauls datter Astrid og sover i sin tremmeseng. Så opdager de at Karen er væk. Karen er Astrids mor, Pauls kæreste, og der er noget uldent ved hendes pludselige fravær.
Ved første øjekast ligner åbningen på Carsten Müller Nielsens nye melankolsk-socialrealistiske roman, Lysende mørke, umiskendeligt en scene om omsorgssvigt. Men på den anden side er der også fine antydninger af det modsatte: Toke panter tomme dåser og bruger pengene på en pakke bleer til Astrid, og Paul har både styr på at koge sutter og blande mælkepulver. Men noget er galt. Hvornår gik Karen? Hvorfor gik Karen? Hvor gik Karen hen? Læs videre “Kvinden der forsvandt”