Af Klaus Rothstein

Anmeldelse i Weekendavisen den 29. december 2006.

Mislykket. Noget tyder på, at Booker Prize vinderen Vernon G. Little var et lucky punch.

DBC Pierres gebrokne prosa

Moderne myter fødes – og dør. Med sin debut- og gennembrudsroman Vernon G. Little hev forfatteren DBC Pierre i 2003 tæppet væk under kritikere, læsere og medier, og før man fik set sig om, havde han vundet den anglosaxiske verdens mest prestigefyldte og økonomisk givtige udmærkelse, The Booker Prize. Som forhenværende stofmisbruger, ludoman og pengebedrager lagde Peter Warren Finlay fortiden bag sig, tog et alias (DBC = Dirty But Clean), og skabte sig nærmest en ny identitet med romanen om Amerikas voldsfikserede ungdom. Så vidt, så godt. Læs videre “DBC Pierre: Ludmillas gebrokne engelsk”

Kronik sammen med Mikael Rothstein i Weekendavisen den 22. december 2006.

Ungdomshuset. Den store gruppe af gode, unge mennesker, der blot vil dyrke deres subkultur i fred, må gå deres egen vej, sørgmodige over at miste Ungeren, men stolte og glade over at fravælge volden.

Da Ungdomshuset uanmeldte demonstration udviklede sig til gadekampe på Nørrebro, blev det bevist med al ønskelig tydelighed, at det autonome miljø dels består af en mindre, magtfuld og militant fraktion, dels af en stor gruppe fredelige og fornuftige unge mennesker, der ikke ønsker vold og ikke deltager i vold. Læs videre “Ungeren og Faderhuset”

Anmeldelse i Weekendavisen den 15. december 2006.

Utilsløret sex. Dybt pornografisk roman om mænd og magt indvarsler en muslimsk sædelighedsfejde.

Sjæl og kød

Hvem forfatteren er, ved vi ikke. Hun gemmer sig bag et symbolsk pseudonym, og offentligheden kender ikke hendes ansigt. Da hun var i fransk tv for at promovere sin debutroman, skjulte hun sig som en anden misantropisk Greta Garbo bag store solbriller og en bredskygget hat. Nedjma er nemlig bange for repressalier, for ikke alle ser i nåde til en kvindelig muslim, der skriver om sex med en blussende frivol og dampende pornografisk ligefremhed. Læs videre “Nedjma: Mandelen”

Bloggeri på Kommunikationsforum.dk d. 21. – 24. november 2006

Tirsdag

”Da jeg læste, hvad du skrev, tænkte jeg, at nu ville Klaus ønske, at han kunne holde kæft med tilbagevirkende kraft…” Min ven – en gudbenådet klummeskriver og kyndig litterat – ved godt at jeg nyder en god, offentlig holdningsstrid. Men da vi stod der uden for Forum under weekends bogmesse (mere om den senere), vidste han også udmærket, at jeg havde begået en yderst ærgerlig fejl. Om fredagen havde jeg en kommentar i Weekendavisen, hvor jeg kædede nogle ildspåsættelser ved Islamisk Kulturcenter i Københavns nordvestkvarter sammen med Dansk Folkeparti. Læs videre “Bloggeri om dit og dat”

Kommentar i Amnesty, november 2006.

Frank Farmer er et cool navn. Eller Kevin Costner. Men de venlige og diskrete danske livvagter – med spiralsnoede ledninger bag ørerne – ligner nu mere nogen der hedder Birger eller Henning eller Lars-Peter eller Henrik. Deres fornavn og efternavn har sikkert ikke engang smarte og effektfulde Hollywood-bogstavrim. Og deres virkelighed på jobbet er næppe så farlig eller glamourøs som dengang da filmfrikadellen gav den som Bodyguard i det romantiske drama, der i 1992 fik alle raske drenge til at drømme om at beskytte en berømt skønhed. Læs videre “Opgør og oprør”