Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 7. januar 2023

Essay. Om litteraturens betydning for det vi ved om kvinders kamp mod patriarkalsk voldslogik i reaktionære autoritære religiøs regimer – og i vores eget moderne, vestlige, verdslige velfærdssamfund.

Den 16. september i fjor døde den 22-årige Jina Mahsa Amini i det religiøse moralpolitis varetægt i det berygtede Vozara-center i Teheran. Jina Mahsa Amini var blevet arresteret for uanstændighed, fordi hun ikke bar sin hijab korrekt. Moralpolitiet hævder at hun tilfældigvis fik hjertestop, men det er der ingen, der tror på. Menneskerettighedsgrupper siger, at hun var offer for dødsvold.

Nogle uger efter Jina Mahsa Aminis død kunne man på sociale medier se kvinder klippe håret af sig selv i solidaritet med deres iranske medsøstre, som lod lokkerne falde i en vred og sorgfuld symbolsk demonstration. Læs videre “Danske kønsroller”

Weekendavisen den 7. januar 2023

Kommentar. Flere politiske samtidsromaner, færre autofiktioner, flere essays, færre kendisser.

Mens litteraturåret 2023 endnu ligger for vores fødder som en tabula rasa, sænker jeg min fangstline i den litterære ønskebrønd og håber på bid.

Først og fremmest håber jeg på et nyt gennembrud for den politisk-realistiske samtidsroman. Helt konkret vil jeg – måske en kende for tidligt, den litterære inkubationstid taget i betragtning – meget gerne læse Den Store Danske Minkroman, helst skrevet af Jens Smærup Sørensen. Jeg ser for mig, hvordan romanen, som meget vel kunne hedde Risikozoner, bliver markedsført under sloganet ”En roman om mink, magt og magtesløshed”. Og bagsideteksten lyder: Læs videre “De litterære risikozoner”

Weekendavisen den 30. december 2022

Kommentar. Publikum elsker Benjamin Koppels debutroman, selvom den rent sprogligt ikke hæver sig over det triviallitterære.

At publikumspopularitet og litterær kvalitet ikke nødvendigvis er to sider af samme sag, findes der mange eksempler på. Og når De Gyldne Laurbær bliver offentliggjort i januar, får vi sikkert et mere.

Jeg tror – men her vover jeg et øje – at Boghandlerklubbens pris i år går til Annas sang, Benjamin Koppels debutroman, som har gået sin enorme sejrsgang over boghandlerdiskene over hele landet. Læs videre “De kommercielle laurbær”

Weekendavisen den 23. december 2022

Zonepandemi. Hanya Yanagiharas nye roman angler alt for krampagtigt efter at være elsket af alle for sin tolerance, frihedslængsel og klogskab.

Hanya Yanagihara: Til Paradis. Oversat af Juliane Wammen og Birgitte Steffen Nielsen. 734 sider, 350 kr. Politikens Forlag.

Man må anerkende den ambitiøse idé bag Hanya Yanagiharas nye roman, Til Paradis, der over mere end 700 fantasifulde sider vender op og ned på verden, som vi kender den. Men idé og ambition er ikke nok.

I et opulent ophobning af kontrafaktisk Amerika-historie og orwellske fremskrivninger af et post-pandemisk autokratisk overvågningssamfund, præsenterer Hanya Yanagihara (f. 1974) os for tre store fortællinger med udgangspunkt i årene 1893, 1993 og 2093. Læs videre “I en kontrafaktisk verden”

Weekendavisen den 25. december 2022

Konversationsleksikon

Da Johan Krohn i 1866 digtede Peters Jul, var han helt profetisk – uden at vide det. Da julen er forbi, og det nye år står for døren, lyder det således:

I Aften ender det gamle Aar,
Og derfor vi Æbleskiver faaer!
Jo, vi kan lugte, at Karen bager,
Mens vi spiller Gnav om Peberkager.

Samtidig tumlede en lille toårig pige rundt på sin fars gård i Truelstrup ved Roskilde rundt. Som kokkepigen i digtet hed hun også Karen, og hvis hun var vokset op i vor tids hedonistiske og forlystelsessyge overflodssamfund, i stedet for i 1870’ernes nøjsomhed, havde hun sandsynligvis nået finalen i Den Store Bagedyst, for hun var nemlig mere end almindeligt ferm til konditorkager, kringler og vafler. Læs videre “Æbleskiver”