Af Klaus Rothstein

Artikel på dr.dk/kunst d. 18. november 2005.

Parallelaktion. Claus Beck-Nielsens partner fra demokratifremstødet i Irak er nu klar til at befri Guantanamo. Denne gang hedder han dog ikke Rasmussen, men Thomas Altheimer. Hvem er han? Hvad går det ud på?

Faktaboks:
I dag, den 18. november 2005, begynder to danske kunstnere – eller ”proaktive, europæiske fribyttere”, som de benævner sig selv – en rejse til Jamaica, hvor de vil leje en båd, der skal bruges i et angreb på Guantanamo fra søsiden. Hensigten er at skræmme amerikanerne væk med Furtwänglers 1944-optagelse af Beethovens Tredje Symfoni, Eroica. Når amerikanerne efter planen har taget flugten, bliver det retsløse rum, Guantanamo Bay, forvandlet til en kæmpestor europæisk ruminstallation under europæisk jurisdiktion med tilhørende borgerrettigheder. Til dette formål medbringer de europæiske fribyttere det nye, godartede, universelle ”Europa” i en boks. Befrielsen af Guantanamo er en del af den såkaldte Parallelaktion, der tidligere har rejst rundt i Irak med en demokraticontainer. Deltagerne er aktionens leder, sekretær Thomas Altheimer og embedded journalist Ulla Hvejsel. Parallelaktionen har også en protektor i form af Nicholas Berwin, som sidder i diverse bestyrelser for teatre og samlinger i London. Thomas Altheimer benævnes ’sekretær’ – samme rolle Ulrich indtog i Robert Musils ”Manden uden egenskaber”, hvor Parallelaktionen lanceres som den østrigske elites forsøg på at komme på central ide, der skal markere ’fredskejseren’ Franz Josefs tredive års jubilæum i 1918 og samtidig overskygge det parallelle tyske festår for Wilhelm II. I dette forsøg mødes sans for det virkelige med sans for det mulige – ganske som i Parallelaktionen 2005. Følg med i rejsen, der begynder i dag og slutter den 30. november, på www.parallelaction.com.

Dette er historien om en kunstner, der nægter at nøjes med at være sig selv, et politisk kunstværk, der nægter at være politisk, og en offentlighed, der nu for første gang får samlet overblik over fænomenet Thomas Altheimer. Eller skulle vi sige Thomas Strøbech? Eller Thomas Herzen? Eller Rasmussen? Forvirret? Her følger et forsøg på en forklaring. Læs videre “De europæiske fribyttere”

Interview i Weekendavisen den 11. november 2005

Thriller. Ved årsskiftet 1991-92 var Stockholm grebet af frygt. En blev dræbt og mange såret af en ukendt gerningsmand bevæbnet med et lasergevær. Ofrene havde intet til fælles, bortset fra mørk hud og sort hår. Nu fortælles historien om skudattentaterne i en ny tv-serie med den dansk-svenske skuespiller David Dencik i hovedrollen som Lasermanden.

Kort efter midnat den 3. august 1991 var David Gebremariam på vej til en fest med et par venner i Stockholm. Pludselig lyser en rød plet på ham, der lyder et smæld, og han tager sig til hoften, hvor blodet begynder at strømme ud. Hans venner får stoppet en bil. ”Vores ven er blevet skud, han skal på hospitalet!”. Manden i den hvide Volvo kikker på David. ”Nej, desværre,” siger han. ”Jeg ville gerne have hjulpet jer, men jeg vil ikke have blod på sæderne, så I må finde en anden.” Læs videre “Sveriges tabte uskyld”

Anmeldelse i Weekendavisen den 11. november 2005.

Forskydningssyndrom. Ørkesløs lang roman om en mand der rejser i tiden.

Morfarparadokset

Hypotetiske tidsrejsemaskiner og forestillingen om mennesker, der falder ud af deres egen samtid eller rejser gennem tidshuller, har altid været brændstof for fantasifulde, filosoferende og fabulerende forfattere. De har bl.a. spekuleret over det velkendte morfarparadoks: Hvad nu hvis jeg kan rejse tilbage i tiden og slå min morfar ihjel, så jeg aldrig selv bliver født? Læs videre “Audrey Niffenegger: Den tidsrejsendes kvinde”

Kommentar i Amnesty, november 2005

Hvad har Told & Skats indsats mod sorte penge at gøre med en af verdens største naturkatastrofer? Og hvad er sammenhængen mellem danske håndværksmestre på weekendarbejde i villakvarterene og rige, hvide turister på daseferie i Sydøstasien? Umiddelbart: Ikke spor. Men alligevel en hel del. Det handler om noget så simpelt som menneskelig identifikation og solidaritet, om at genkende andre i sig selv og tage medansvar for deres velfærd. Og så handler det om, at humanitær hjælp og medieeksponering hænger nøje sammen. Ofrene kan kikke forgæves efter hjælpen, hvis ikke giverens godhed kommer i fjernsynet. Læs videre “Jordskælv, sort arbejde og dansk hykleri”

Anmeldelse i Weekendavisen den 28. oktober 2005

Frihed og sikkerhed. Ian McEwans mesterværk om terrorens tidsalder er måske årets vigtigste roman.

Om lørdagen skabte Gud mennesket

Dette er en af årets absolut vigtigste romaner. Enhver læser af Ian McEwans ”Lørdag” vil selv kunne forvisse sig om, at vi her møder en forfatter af international topklasse med ekstremt sikkert håndelag og et dybt blik for disse års politiske og moralske dilemmaer. Med disse 336 sider indfanger Ian McEwan den angst, tvivl og trods, som har præget både den brede offentlighed og den intellektuelle elite i England og andre vestlige demokratier under krigen mod terror og invasionen i Irak. Det er bøger som denne, der viser hvordan og hvorfor romankunsten er absolut nødvendig, både som æstetiske udtryk og som politisk kommentar. Læs videre “Ian McEwan: Lørdag”