Af Klaus Rothstein

Anmeldelse i Weekendavisen den 30. december 2004

Scherfigsk. Kun ved at indføre ufrihed i dag, kan vi genskabe frihed i morgen.

Gratis sindelagskontrol til alle

”Når politik udvikler sig til fantasteri, har litteraturen bare at følge med. Det gør Flemming Chr. Nielsen”. Sådan står der på flappen på den nye roman af en af dansk presses bedre lurendrejere. Og bagsiden skovler mere kul på forventningerne med fristende ord om folk der dør, internering af samfundsnedbrydende kræfter, sandhed og politik, og sabotage af statsministerens nytårstale. Man sætter straks næsen op efter en samfundssatire af scherfigske dimensioner – og et meget langt stykke hen af vejen holder duftsporet. Læs videre “Flemming Chr. Nielsen: Nytårstalen”

Anmeldelse i Weekendavisen den 23. december 2004

Utroligt. Paul Auster har samlet almindelige amerikaneres ualmindelige historier.
Fortællinger fra frontlinien

Ideen er simpel, og resultatet er slående. Man inviterer ganske almindelige mennesker (det lyder så nedladende, men I ved hvad jeg mener) til at indsende korte, autentiske og selvoplevede historier fra de utrolige hverdage. Historierne bindes som en buket i en antologi, og vupti har man et mangetydigt, sprællevende og seismografisk folkeportræt skrevet af folket selv. Læs videre “Paul Auster (red.): Jeg troede min far var Gud”

Anmeldelse i Dansk PENs medlemsblad, PEN-nyt, december 2004.

Forfatternes helvedestanker

Duna Ghalis debutbog ”Sene opdagelser, små sejre” udstiller en af dansk litteraturkritiks akilleshæle, nemlig det besvær vi har med at bedømme den litteratur, som kommer hertil med flygtninge og indvandrere. I de seneste tredve år er en lang række digtere blevet rubriceret som ”den herboende indvandrerforfatter”, idet det bedømmende blik først og fremmest har hæftet sig ved forfatterens som skæbne i stedet for ved forfatteren som kunstner. Læs videre “Duna Ghali: Sene opdagelser, små sejre”

Kommentar i Weekendavisen den 3. december 2004

Gedekneppere! De muslimer, der både udtrykte chok over mordet på van Gogh og efterlyste en debat om ytringsfrihedens moralske grænse, gjorde deres demokratiske borgerpligt. Men hvad blev de mødt med?

Velsignet være debatten om ytringsfrihed! Den viser os, hvor satans svært det kan være, at holde det humanistiske hjerteblod varmt. Men først når dilemmaerne tårner sig op, får vi en gylden mulighed for at finde ud af, om vi er vanedemokrater eller viljedemokrater. Ingen siger, at man skal elske sin modpart, men man skal respektere hans rettigheder. Det er essensen i debatten om Dansk PEN, Lars Hedegaard og det nydannede Trykkerfrihedsselskabet af 2004, og det er essensen i debatten om de danske muslimer, som vores statsminister og integrationsminister forlanger betingelsesløs overgivelse af, mens de selv gerne vil diskutere ytringsfrihedens moralske grænser. Læs videre “Dobbeltmoral”

Kommentar i Weekendavisen den 19. november 2004

Trykkefrihedsselskabet af 2004. Tør Lars Hedegaards og David Gress’ modsvar til Dansk PEN lægge sig ud med Dansk Folkeparti?

For et lille års tid siden flækkede himlen over mit hoved, og ned regnede en tæt byge af krasse og kritiske ord. Nu skal man hverken gå tilbage til en fuser eller rode unødigt i fortidens fortræd. Og man skal først og fremmest tage sine bank som en mand. Men man skal også tage til genmæle, når det er nødvendigt. Derfor vil jeg for en kort bemærkning vende tilbage til en debat, der udspillede sig i alle landets medier sidste vinter, nemlig debatten om historiker og journalist Lars Hedegaard, der havde søgt optagelse i Dansk PEN. Vi har nemlig nu fået en afstikker af debatten, som får mig til at spørge om kulturkampens kæmpere befinder sig på den samme planet. Læs videre “Vagt i gevær!”