Dronningen og de dovne danskere

Kommentar i Amnesty, maj 2005

Søren Quist Rasmussen – er det et navn, der får en lille klokke til at ringe? Nå, ikke. Hvad så med Dronning Margrethe? Ja, hende kender vi jo alle, for hun er vores vidende og værdige statsoverhoved, som det i en menneskealder har været en hel folkesport at respektere, agte og ære. Søren Quist Rasmussen må nøjes med at være formand for en grundejerforening udenfor Århus. Men en vidunderlig forårsdag i april – ja, faktisk på dronningens 65 års dag den 16. – krydsedes regentens og undersåttens veje på en ganske tankevækkende måde. Læs videre “Dronningen og de dovne danskere”

Jørgen Knudsen: Georg Brandes – den mangfoldige

Kulturkritik. Jørgen Knudsen følger sin Georg Brandes biografi op med et inspirerende udvalg af litterære, politiske og private tekster.

Apostle søges

I indledningen til sine berømte forelæsninger om Emigrantlitteraturen den 3. november 1871, genfortalte Georg Brandes en velkendt dyrefabel. Ræven inviterede storken til middag, men anrettede måltidet på flade tallerkener, så storkens lange, spidse næb ikke kunne få fat i lækkerierne. Da storken geninviterede ræven, serverede den maden i dybe, langhalsede krukker, hvor ræven ikke kunne trænge ned med sin snude. Og derefter konstaterer forelæseren: ”Saaledes have i lange Tider de forskjellige Nationer vexelvis været Ræv og Stork for hinanden. En stor Del af det æsthetiske Studiums Opgave er og har været at anrette Storkens Kjøkken paa Rævens Service og omvendt.” Læs videre “Jørgen Knudsen: Georg Brandes – den mangfoldige”

Mod, talent, fortvivlelse

Kommentar i Weekendavisen den 1. april 2005

Kvalme. Nu begynder H.C. Andersen-festen, men jeg vil bare gerne hjem.

Hvis det skulle have forbigået nogens opmærksomhed: Vores alle sammens hjemmefødning og kosmopolit H.C. Andersen fylder i morgen 200 år. I den anledning er der havefest i Parken, hvor et skrabsammen af kunstnere skal hylde ham på så festlig en måde, at der drysser guld, galla og glimmer i stuerne hos tv-seere ude i verden. Andersens runde dag er nemlig både en kulturel og kommerciel verdensbegivenhed. Hvordan kan det så være, at vi allerede har fået nok? Læs videre “Mod, talent, fortvivlelse”

Publicistprisen 2006 til Søren Krarup

Kommetar i Weekendavisen den 18. marts 2005

Systemkritiker. Hans Hertel modtog årets Publicistpris og efterlyste publicister, der tør sige det forkerte. Det efterlader ingen tvivl om, hvem der skal have prisen næste år.

Da Hans Hertel for et par uger siden fik årets Publicistpris fra Den Danske Publicistklub, affødte det et debatindlæg i Politiken fra et medlem, der harcelerede over den politiske korrekthed, der prægede prismodtagerne. Hvor er de borgerlige publicister henne, spurgte han. Udover Connie Hedegaard (der godt nok er konservativ, men på sådan en pæn humanistisk måde) og Jens Kistrup (der vist var en slags skabs-kulturradikal) er der ingen markante højreorienterede intellektuelle, der har fået prisen. Hvorfor nu det? Læs videre “Publicistprisen 2006 til Søren Krarup”

Irshad Manji: Problemet med islam

Olé! Allah! Islams frigørelse kommer via medier og mikrokreditter til kvinderne. Revolutionen har allerede et navn:

Operation Ijtihad

Islam er ude på at kolonisere vesten! Islam har aldrig haft en oplysningstid! Islam har erstattet Sovjetunionen som Vestens fjendebillede! Islam mig her og islam mig der. Hvad diskuterede vi egentlig, før vi alle – læg som lærd – begyndte at diskutere muslimerne og deres religion? Læs videre “Irshad Manji: Problemet med islam”