Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 11. november 2022

Fraktalprosa. Mere krukket end nogensinde kalder Madame Nielsen sig selv kartograf, antropolog, menneskefisker, sprogindsamler og kronikør.

Madame Nielsen: Den Højeste Orden & Underverden. Pentagon smeltet III. 266 sider. Forlaget Grif.

Pludselig slår det mig, at ingen af os forstår tilstanden Madame Nielsen, ingen af alle os, der gennem årene har forsøgt at afdække kunstnerskabets etiske og æstetiske dimensioner, har for alvor greb om nældens rod, for hele nældens rods natur er en bifurkation, en labyrintisk misledning, undvigelse og unddragelse, og som fluer i flasker banker vi knolden ind i illusioner om transparens og udveje, men der er ingen transparens, der er ingen udveje, der er kun én lang nedstyrtning og fortabelse i ét stort sammenfoldet og sammenfiltret tunnelvæv, hvor vi følende og famlende bevæger os frem, vi famler os frem gennem et spejlkabinet af illusoriske selvsyn, hvor kun slitagen på gulvplankerne fra tusinder af skosåler antyder en vej tilbage til genkendelighed og normalitet, men, viser det sig, fører direkte ind i en evighedsspaltende fraktal fortabelse. Læs videre “Undtagelsestilstanden”

Weekendavisen den 4. november 2022

Den danske bogmesse har aldrig opnået international status som de store messer i vores nabolande. Bogmessen i Frankfurt er både højborg for kontraktforhandlinger om oversættelsesrettigheder, arena for intellektuelle samtaleprogrammer og debatter med verdens vigtigste forfattere og filosoffer, og hjemsted for uddelingen af de tyske boghandleres vigtige fredspris. Også bog- og biblioteksmessen i Göteborg har ry for at være mindre kommerciel og mere intellektuel.

For nogle år siden – efter at messen i Göteborg havde været centrum for en strid mellem nynazister og antifascister – kritiserede jeg Bogforum i Danmark for at hygge sig i smug, mens verden brændte om dens vugge. Derfor bør man bemærke, at Bogforum i år lancerer en ny og anerkendelsesværdig tilføjelse. I samarbejde med en aflyst litteraturfestival i Kyiv, Ukraine, deltager tre aktuelle ukrainske forfattere på messen.

I en pressemeddelese skriver bogmessens leder, Andreas Norkild Poulsen: ”Selvom ordene stadig skurrer i ørerne, er de ikke desto mindre en realitet: Vi lever i en tid med krig i Europa. En ting er den grusomme virkelighed i den sandhed, noget andet er de effekter, selvsamme sandhed har på den menneskelige erfaring. For hvordan kan vi bearbejde krigens missilnedslag ikke blot i de fysiske men også kulturelle landskaber?”

Jeg må tilstå at jeg ikke forstår anslaget. Hvad skurrer i ørerne? Bogmessen er 30 år gammel, og den blev født ind i en europæisk krig. Da Bogforum slog dørene op første gang, var belejringen af Sarajevo nogenlunde lige så gammel som krigen i Ukraine er nu. Efter Balkankrigene kom så serien af russiske krige i Tjetjenien m.m.

Ikke desto mindre er Ukraine-initiativet en interessant drejning af det danske bogmessekoncept. Det ændrer dog ikke noget ved, at læserne mest kommer fo det hypnotiserende mix af bøger, gløgg og gøgl. Derfor er bogmessen ikke mindst læsernes fest. Uden læsning er litteraturen retningsløs, og selv når murene falder, er der altid nogle reoler, der står tilbage – som på det berømte foto fra Holland House, London, 1940, hvor tre mænd kigger på bøger i et sønderbombet bibliotek. I al sit kaotiske vælde, er menneskemylderet i hurlumhejhuset trods alt en tillidserklæring til digtningens nødvendighed og bogens betydning.

Weekendavisen den 21. oktober 2022

Ulven kommer. Kerstin Ekmans har skrevet en fremragende, fascinerende og realistisk-sær fortælling om mennesket i naturen og naturen i mennesket.

Kerstin Ekman: Ulvespring. På dansk ved Anne Marie Bjerg. 208 sider, 249,95 kr. Gyldendal.

Gad vide om Kerstin Ekman har læst Pia Tafdrups digtsamling Hvid feber (1986)? I hvert fald synes hele den skelsættende pointe i den svenske forfatters nye, perfekte fortælling at være indlejret i dette digt:

”Jeg er blevet set i morgenkulden/ af en hare/ før den tog flugten hen over isen/ på en bundfrossen skovsø/ forsvandt mellem tørre viftende siv/ for at berøre mig med en stilhed/ – dit blik i mit –/ ubegribeligt som jorden i omløb/ årstidernes bøn om fortsættelse.” Læs videre “Hvid feber”

Weekendavisen den 21. oktober 2022

Selvmord. Jan Kjærstads nye roman er et stykke visdomslitteratur, der beskæftiger sig med menneskets mulighed for selv at forme sin tilværelse.

Jan Kjærstad: En tid til at leve. Oversat af Camilla Christensen. 368 sider. 299,95 kr. Gyldendal.

Forleden læste jeg en anmeldelse i en udenlandsk avis, hvor Ian McEwans nye roman (som endnu ikke er oversat til dansk) blev afskrevet som et »kyndigt kulturprodukt af en overdrevet professionaliseret forfatter«. Den sved, tænkte jeg, for jeg kan vældig godt lide Ian McEwans romaner, men samtidig kan jeg sagtens se, hvad anmelderen sigter efter. Nogle forfattere er simpelthen et nummer for suveræne i stil og teknik. Læs videre “En tid til at dø”

Weekendavisen den 21. oktober 2022

Atomur. Hvem er feminist og forfatter på den rigtige måde? I Sverige fyger det netop nu med beskyldninger om at lyve, stjæle, appropriere og mangle anstændighed.

De seneste uger har den svenske avis Expressen lagt spalteplads til et flot litterært mundhuggeri, som litteraturprofessor emerita Ebba Witt-Brattström satte i gang med et angreb på forfatteren Elisabeth Åsbrink.

Stridens æble er sidstnævntes nye biografi, Mitt stora vackra hat. En biografi över Victoria Benedictsson om den legendariske svenske forfatter Victoria Benedictsson (1850-88), der som emancipationskvinde brød ud af lillebyen i Skåne, hvor hun var gift med en ældre enkemand. Læs videre “Stort smukt had”