Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 14. oktober 2022

Konversationsleksikon

Gad vide om folk i landsbyen Kvislemark nær Næstved nogensinde tænker på, at de bor det sted, hvor en verdensberømt forræderens fjerne forfædre kom fra?

Det gør de næppe. Men Kvislemark hed i forne tider Quislemarke – som udsprang af ordet kwissæl, der betegnede en markforgrening ved et åløb – og herfra kom en slægt, der udvandrede til Norge. Med sig tog de slægtsnavnet fra det sjællandske: Quisling.

Quislingene slog sig ned i Øvre Telemark, hvor Vidkun blev født i 1887 som søn af en gejstlig øvrighedsperson og præstehistoriker. I 1920’erne var han en international humanitær hædersmand, derefter blev han fascineret af fascismen, og da tyskerne trampede op ad Karl Johan i Oslo den 9. april 1940, udråbte han sig selv som ministerpræsident. En landsforræder var født. Læs videre “Quisling”

Weekendavisen den 14. oktober 2022

Da litteraturkritikeren, litteraturformidleren og bibliotekaren Ejgil Søholm i 1990 udgav den første udgave af Bogklubbens Litteraturkalender i regi af Gyldendals Bogklubber, var verden en ganske anden. Bagerst i kalenderen – som var spækket med de herligste litteraturhistoriske noter og anekdoter – fandt man alt det traditionelle listestof, der hørte sig en god, gammeldags papirkalender til. Her var både postnumre for København og provinsen og servicetelefonnumre (Nummeroplysning 0033, Sporten 0052, Telegrafens oplysning 0028), og i listerne over telefonselvvalg til udlandet og udenlandske helligdage optrådte både Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet, Jugoslavien, Tyskland, vest og Tyskland, øst. Læs videre “En forlagsepoke er slut”

Weekendavisen den 7. oktober 2022

Vulkanisme. Keld Conradsen forbinder Dan Turéll og Jorge Luis Borges i læseværdig kriminalistisk videnskabsroman.

Keld Conradsen: Byen og havet. 250 sider, 249,95 kr. Roman. Modtryk.

Videnskabskrimien er en særlig subgenre, hvor et mord i universitetsverdenen bliver opklaret, samtidig med, at forfatteren manuducerer sin læser i palæoornitologi, immunologi, gammaglimt eller noget andet klogt.

At kalde Keld Conradsens solide og velfortalte Byen og havet for en videnskabskrimi fører for vidt, for der bliver ikke begået et eneste mord – men vi kan roligt typebestemme den som en befriende politifri opklaringsroman om revolutionerende forskningsfund og skæbnesvanger akademisk misundelse. Læs videre “Kvinden der spredte verden”

Weekendavisen.dk den 6. oktober 2022

Kommentar. Valget af Annie Ernaux som årets modtager af Nobelprisen i litteratur er et tilbagefald til det, man kan kalde Det Svenske Akademis eurocentriske orientering.

Med offentliggørelsen af den franske forfatter Annie Ernaux som modtager af Nobelprisen i litteratur 2022, inviterer Det Svenske Akademi til et par småkritiske spørgsmål, som aldrig bliver besvaret, kun pareret. Spørgsmålene handler på ingen måde om Annie Ernauxs værdighed som prismodtager, kun om det klassiske og solide valgs forudsigelighed. Læs videre “Det litterære udsyns grænse”

Weekendavisen den 30. september 2022

Klimaklipning. Charlotte Weitzes vigtige kunstneressay om klimaet trækker en stærk pointe ud af hårklipning som ældgammelt sorgritual.

Charlotte Weitze: Klimaet og kunstneren. 149 sider, 199,95 kr. Upress.

Flere og flere forfattere forsøger at åbne sind og sanser for alle de vækster, der kæmper for at overleve i en humandomineret verden. Derfor vælter fotosyntesepoesi og litteratur om metamorfoser og symbioser mellem naturen og mennesker ud af forfatternes knaphuller i disse år.

Se bare alle de tværæstetiske udgivelser fra det sejre Laboratoriet for Æstetik og Arkæologi, der definerer sig selv som ”en kuratorisk platform for planetariske tilblivelser” eller Pernille Steensgaards interview her i avisen med forfatteren Jacob Gammelgaard, der har skrevet en eksperimentroman, Liff, om planters liv gennem 70 millioner år. Hvad ville planter sige, hvis de kunne tale? Læs videre “Svingninger fra sjælen”