Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 17. februar 2023

Roman. Et fremtidigt USA i knæ for Kina tvangsfjerner børn fra familier uden de rette patriotiske værdier. Celeste Ng tænker godt, men skriver ringe.

Celeste Ng: De savnede hjerter. På dansk ved Lisbet Kjær Johansen. 300 sider, 275,00 kr. Politikens Forlag.

Jeg kan virkelig god lide den kritiske substans, som Celeste Ngs De savnede hjerter bygger på, men jeg er allergisk overfor romanens klægt forfølende formsprog.

Handlingen er henlagt til USA i en temmelig snarlig fremtid. Efter en mangeårig global finanskrise, er Kina kommet bedst på fode, og efter at USA har tabt terræn i det politiske og økonomiske magtspil, er den amerikanske selvforståelse hårdt såret. Derfor har Kongressen vedtaget en ny hyperpatriotisk lov, The Preserving American Culture and Traditions Act, PACT, som blandt andet giver myndighederne mulighed for at tvangsfjerne børn, der er i risiko for at vokse op hos forældre med anti-amerikanske værdier, altså i kinesiske fjendefamilier. Læs videre “Forsvundne hjerter”

Weekendavisen den 3. februar 2023.

Revolutionsroman. Vigdis Hjorth plejer at sige den ufortyndede sandhed om familien. Nu ser hun en pointe i at bevare livsløgnen for et gennemsnitsmenneske.

Vigdis Hjorth: Femten år. Det revolutionære forår. På dansk ved Karen Fastrup. 188 sider, 299,95 kr. Turbine.

Der er indlejret et så sympatisk og modigt nej! i denne roman, at jeg må bryde ud i et begejstret, bekræftende ja! Ja! til Vigdis Hjorths kloge, bevægende, tankevækkende og smukt svævende portræt af pigen Paula.

Forud for sin konfirmation kommer pigen til skelsår og alder, altså den alder hvor man er voksen og moden nok til at træffe beslutninger, tage ansvar for sine handlinger m.m. Sagen er bare, at Paula træffer andre beslutninger, end dem hendes traditionsbundne familie forventer. Læs videre “Paulas nej”

Weekendavisen den 27. januar 2023

Eksilroman. Agota Kristofs prosa har humanistisk budskabsstyrke og er på én gang tynd som en tråd og tykt som et tov.

Agota Kristof: I går. Oversat af Nina Lautrup-Larsen. Roman. 156 sider, 199,95 kr. Gyldendal.

For et par måneder siden udkom den ungarske forfatter Agota Kristofs selvbiografiske essay, Analfabeten (2004), om tilværelsen som flygtning i Schweiz efter den mislykkede opstand mod Sovjetunionen i 1956. I det retrospektive essay fortalte Agota Kristof (1935-2011) nøgternt om sammenhængen mellem eksilets psykologi og hendes udvikling som forfatter. Skønlitteraturen var både en kompensation og en redningskrans efter tabet af hjemstavn og modersmål.

Romanen I går (1995, på dansk første gang 1996) er skrevet på fransk, som forfatteren lærte sig som flygtning i Neuchâtel, hvor hun arbejdede på en urfabrik. Med resigneret bitterhed, men uden forbitrelse, fortæller Tobias Horvath sin fortrædsfulde historie, der i mangt og meget bringer mindelser om Agota Kristofs hovedværk, romantrilogien Det store stilehæfte. Som i hele forfatterskabet er formen elegant og sproget prægnant. Læs videre “Sandor Lesters hemmelighed”

Weekendavisen den 7. januar 2023

Essay. Om litteraturens betydning for det vi ved om kvinders kamp mod patriarkalsk voldslogik i reaktionære autoritære religiøs regimer – og i vores eget moderne, vestlige, verdslige velfærdssamfund.

Den 16. september i fjor døde den 22-årige Jina Mahsa Amini i det religiøse moralpolitis varetægt i det berygtede Vozara-center i Teheran. Jina Mahsa Amini var blevet arresteret for uanstændighed, fordi hun ikke bar sin hijab korrekt. Moralpolitiet hævder at hun tilfældigvis fik hjertestop, men det er der ingen, der tror på. Menneskerettighedsgrupper siger, at hun var offer for dødsvold.

Nogle uger efter Jina Mahsa Aminis død kunne man på sociale medier se kvinder klippe håret af sig selv i solidaritet med deres iranske medsøstre, som lod lokkerne falde i en vred og sorgfuld symbolsk demonstration. Læs videre “Danske kønsroller”

Weekendavisen den 7. januar 2023

Kommentar. Flere politiske samtidsromaner, færre autofiktioner, flere essays, færre kendisser.

Mens litteraturåret 2023 endnu ligger for vores fødder som en tabula rasa, sænker jeg min fangstline i den litterære ønskebrønd og håber på bid.

Først og fremmest håber jeg på et nyt gennembrud for den politisk-realistiske samtidsroman. Helt konkret vil jeg – måske en kende for tidligt, den litterære inkubationstid taget i betragtning – meget gerne læse Den Store Danske Minkroman, helst skrevet af Jens Smærup Sørensen. Jeg ser for mig, hvordan romanen, som meget vel kunne hedde Risikozoner, bliver markedsført under sloganet ”En roman om mink, magt og magtesløshed”. Og bagsideteksten lyder: Læs videre “De litterære risikozoner”