Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 9. september 2022

Matriarkatroman. Tankestoffet bag Maren Uthaugs nye roman er udmærket, men den litterære udførelse er for porøs og uden solid kerne.

Maren Uthaug: 11%. 352 sider, 299,95 kr. Roman. Lindhardt og Ringhof.

For ni år siden debuterede Maren Uthaug som romanforfatter (og samtidig som usentimental og galgenhumoristisk tegner i Politiken, hvor hun har lagt langt over 3.000 striber bag sig) med romanen Og sådan blev det, som jeg her i avisen kaldte ”stilsikker”, ”bemærkelsesværdig fin” og ”særdeles vellykket”.

Siden da har Maren Uthaug skrevet yderligere tre romaner, og det ærgrer mig at konstatere, at det er gået stødt ned ad bakke. Hvor der er fugle (2017) var slet ikke ringe, men heller ikke helt vellykket. En lykkelig slutning (2019) var derimod nærmest tæt på mislykket. Læs videre “Efter mændene”

Weekendavisen den 2. september 2022.

Via Dolorosa. Daniel Dencik skriver om at forsone sig med det, man ikke kan ændre, og om at gå tilværelsen i møde med oprejst pande.

Daniel Dencik: Første person flertal. 222 sider, 320 kr. Roman. Politikens Forlag.

Da Daniel Denciks udgav sin debutroman Anden person ental i 2014, afstedkom den en vis debat i det journalistiske og litterære miljø, der har det med at læse selvbiografisk fiktion som den rene og skære dokumentarisme. Men subjektive følelsesberetninger er ikke bevisførelse, og skønlitteratur skal ikke læses og løses som ligninger.

Men Daniel Dencik fortalte i interviews, at historien om Alexander var historien om ham selv. Som karakter og forfatter var de to sider af samme sag. Alexander havde, ganske som Daniel Dencik selv, været udsat for en uretmæssige anklage om vold mod sine tvillinger fra ekskonen, hvorefter myndighederne havde nægtet ham enhver kontakt og samkvem med børnene. Det hele fremstod som et kafkask myndighedsovergreb, beskrevet med offerblik i en meget vellykket roman. Læs videre “Efter syv sorger og otte bedrøvelser”

Weekendavisen den 26. august 2022

Essays. Hvad er det, der driver litteraturen? Hvordan bliver forfattere ved? Ida Jessen stiller spørgsmål, som hun selv mener er umuligt at besvare. Det er perfekt.

Ida Jessen: Endnu en bog jeg aldrig skrev. Essays. 224 sider, 249,95 kr. Gyldendal.

Da corona kom og ryddede kalenderen, fik jeg aflyst en aftale om en forfattersamtale med Ida Jessen i et kulturhus, hvor vi skulle have talt om hendes arbejde som forfatter med udgangspunkt i den nys udkomne barske jyske 1700-tals-western, Kaptajnen og Ann Barbara.

Aflysningen ærgrede både mig og de læsere, der havde købt billet til arrangementet, men nu har jeg indset, at vi vandt langt mere, end vi satte over styr. Ida Jessens nye, vigtige bog er nemlig et produkt af den coronastilhed, der pludselig sænkede sig over landet.

Endnu en bog jeg aldrig skrev er forfatterens første essaysamling, dens emnekreds er litterær, og jeg har sjældent læst noget så enestående inderligt og hengivent om læsningens og skrivningens nødvendighed. Læs videre “Et rigtigt menneskeliv”

Weekendavisen den 19. august 2022

Straffeaktion. Rasmus Daugbjergs eventyrske og arkaisk prosa har pessimistisk patos og poetisk blidhed.

Rasmus Daugbjerg: Trold. 128 sider, 199,95 kr. Gutkind.

For nogle år siden overværede jeg et arrangement på et bibliotek, hvor endnu ikke debuterede forfattere fik spontan respons på deres tekster af to forlæggere. En af forfatterne, Rasmus Daugbjerg, fangede min opmærksomhed, fordi han mindede mig om Agota Kristof. Jeg inviterede ham derfor med i et radioprogram om den litteratur, der findes reelt, fordi den er skrevet, men ikke formelt, fordi den endnu ikke er udgivet.

Et par år efter blev hans debut, Rygtet, udgivet på et af bogbranchens mange elegante undergrundsforlag (Møllegade Boghandel), og nu kommer så hans anden roman, denne gang på Gutkind, det stadig ret nye, men litterært set ganske veletablerede overgrundsforlag, og det gør godt at se, at den litteratur, der endnu ikke fandtes, havde bæreevne. Med Trold bekræfter Rasmus Daugbjerg sig nemlig som en særlig fortæller med stemningsrødderne dybt plantet i en eventyrsk og arkaisk fortælletradition, der samtidig paradoksalt nok er hypermoderne. Læs videre “En trold i bøddelkjole”

Weekendavisen den 12. august 2022

Kompulsivt. Madame Nielsens erindringer om sin fars liv og død er omsorgsfuld og inderlig, men vigtigst er forfatterens tilståelse af hensynsløs skriveafhængighed.

Madame Nielsen: Min fars død. Pentagon smeltet II. 102 sider, 199,95 kr. Grif.

Madame Nielsen opholder sig i Berlin, da hun får besked om, at hendes far er blevet indlagt og næppe har langt igen. Madame bør haste hjem, men hun undviger. I stedet hengiver hun sig til det, der ikke kun er hendes kunst, men også hendes kompulsive adfærd: at skrive.

Min fars død er en knap 100 små sider med erindringsportræt af den døende far og refleksioner over hans liv og forholdet mellem de to, den nu døende mand og hans søn, der blev androgyn som voksen og transformerede sig til Madame Nielsen. Mand i kvindeham? Kvinde i mandeham? Det ved vist ingen, og jeg er i stigende grad ligeglad, men når man følger forfatterskabet, er det umuligt at ignorere identitets- og transformationstilstanden, for den er uløseligt knyttet til kunsten og til skrivningen. Læs videre “Skæbnens lyn”