Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 20. maj 2022

Kommentar. Åbent brev til udlændingeministeren. Her er det spørgsmål, du skal stille Danmarks asylpartner Rwanda:

Kære Kaare Dybvad Bek

Tillykke med posten som udlændingeminister. Og ”tillykke” med den varme kartoffel, du har arvet fra din forgænger, nemlig de mystiske og åbenbart lyssky planer, I har for etableringen af et dansk asylcenter i Rwanda.

Når du og dine folk næste gang rejser til Kigali for at stikke hovederne sammen med de rwandiske myndigheder, bør du sætte et nyt punkt på dagsordenen for lige at lodde dybden i det demokratiske sindelag hos dine forhandlingspartnere. Punktet lyder sådan her: Hvor er forfatteren Innocent Bahati? Læs videre “Hvor er Innocent Bahati?”

Weekendavisen den 20. maj 2022

Kolonitidsroman. Nobelpristager Abdulrazak Gurnahs nye roman er suveræn, men den serverer os skallen om kernen i stedet for kernen selv.

Abdulrazak Gurnah: Efterliv. Oversat af Siri Ranva Hjelm Jacobsen. Roman. 352 sider, 249,95 kr. Gutkind.

Der er romaner med tilfredsstillende slutninger og romaner med skuffende slutninger. Og så er der Abdulrazak Gurnahs nye roman, hvis slutning både er tilfredsstillende og skuffende på én gang. Mest af alt har Efterliv en antislutning af svimlende styrke, men jo mere jeg tænker over det, jo mere føles det som om, at forfatteren serverer os skallen om en kerne i stedet for kernen selv.

Efterliv – der udkom på engelsk i 2020, året før Abdulrazak Gurnah modtog Nobelprisen for at belyse kolonialismens konsekvenser ”i kløften mellem kulturer og kontinenter” – foregår i begyndelsen af 1900-tallet i Deutsch-Ostafrika (det nuværende Rwanda, Burundi og Tanzania), hvor tyskerne hersker med hjælp fra lokalt udkommanderede soldater, de såkaldte askarier, der gør tjeneste i schutztruppe, den tyske kolonihær. Læs videre “En mistet plads i verden”

Weekendavisen den 20 maj 2022.

Debutroman. Zakiya Ajmi har skrevet en delvist vellykket problemroman om privilegieløse mennesker.

Zakiya Ajmi: Delvist møbleret. 268 sider, 249,95 kr. Roman. Gyldendal.

Nadjas tilværelse er ét stort kaos af brudte relationer til mænd. Den første (som vi aldrig hører nærmere om) er far til hendes datter, Lea, som Nadja fik som bare 16-årig. Den anden, Yousuf, er far til lillesøsteren Amina, der går i børnehave. Og den tredje, Jakob, er et svin, der er både velhavende og voldelig.

Vi begynder in medias res. Nadja er på flugt fra Jakob, hun skal i familieretshuset med Yousuf for at aftale hans samvær med Amina, og endelig, og ikke mindst, skal hun forsøge at begå sig i rollen som enlig mor. Lea er 16, og Nadja selv er kun dobbelt så gammel.

Efter skilsmissen fra Yousuf, gav Nadja slip på alt, og har siden været i frit fald. I et forsøg på at stabilisere hverdagen med døtrene, lejer hun en bolig på en forsømt gård udenfor stationsbyen Hvalsø midt på Sjælland. Her bor mælkebonden Jørgen, en ensom enkemand. Læs videre “Et barn med et barn”

Weekendavisen den 20. maj 2022

En ytring [ˈydʁεŋ] kan være hvad som helst, og intet er ikke en ytring. En ytring kan være en skriftlig eller mundtlig tilkendegivelse, hvor der gives udtryk for en mening, en opfattelse el.lign. for nu at citere Den Danske Ordbogs solide definition, men en ytring bliver ikke mindre ytringsagtig af at være være ikke-skriftlig og ikke-mundtlig.

Når alt er en ytring, er det umuligt at uytre, hvilket der selvfølgelig ikke er noget, der hedder, men De forstår hvad jeg mener, idet selv en uytring er en form for ytring, og derfor kan man ikke adskille det at være menneske fra det at ytre. Vi er en ytrende art, dog hersker her hverken ytringspligt eller ytringstvang, for som et af vores klassiske proverber siger, er tale sølv, men tavshed er guld. Ytringstilbageholdenhed har altså en egenværdi. Læs videre “Ytring”

Weekendavisen den 12. maj 2022

Skrap kost. Undertrykkelse, krænkelse, ydmygelse, terror. Forfattere, der har gået på kostskole, afgiver frygtelige vidnesbyrd.

Engang i 70’erne, hvor jeg havde opført mig ”uartigt”, truede min mor mig med at sende mig på kostskole. Det grinede jeg bare af, og så grinede hun også, for dybest set foretrak hun det uartige frem for det velopdragne.

Men den tomme trussel rungede i mit baghoved. Min far havde nok læst Flemming på kostskole højt for mig, hvor den gæve dreng kommer på kostskole, fordi han skændtes med sine forældre, og jeg skulle ikke nyde noget.

Kostskoleromanen om Flemming udkom i år for præcis 100 år siden. Forfatteren, Gunnar Jørgensen, arbejdede – både med sine romaner og sin privatskole – under mottoet ”Prøv! Med kærlighedens stærke arm!”, og pointen er netop, at både Flemming og hans forældre indser, at kostskolen ikke fungerer. Familien er løsningen. Læs videre “”Vi er den totale magt, pøblen er os underlagt!””