Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 21. oktober 2022

Ulven kommer. Kerstin Ekmans har skrevet en fremragende, fascinerende og realistisk-sær fortælling om mennesket i naturen og naturen i mennesket.

Kerstin Ekman: Ulvespring. På dansk ved Anne Marie Bjerg. 208 sider, 249,95 kr. Gyldendal.

Gad vide om Kerstin Ekman har læst Pia Tafdrups digtsamling Hvid feber (1986)? I hvert fald synes hele den skelsættende pointe i den svenske forfatters nye, perfekte fortælling at være indlejret i dette digt:

”Jeg er blevet set i morgenkulden/ af en hare/ før den tog flugten hen over isen/ på en bundfrossen skovsø/ forsvandt mellem tørre viftende siv/ for at berøre mig med en stilhed/ – dit blik i mit –/ ubegribeligt som jorden i omløb/ årstidernes bøn om fortsættelse.” Læs videre “Hvid feber”

Weekendavisen den 21. oktober 2022

Selvmord. Jan Kjærstads nye roman er et stykke visdomslitteratur, der beskæftiger sig med menneskets mulighed for selv at forme sin tilværelse.

Jan Kjærstad: En tid til at leve. Oversat af Camilla Christensen. 368 sider. 299,95 kr. Gyldendal.

Forleden læste jeg en anmeldelse i en udenlandsk avis, hvor Ian McEwans nye roman (som endnu ikke er oversat til dansk) blev afskrevet som et »kyndigt kulturprodukt af en overdrevet professionaliseret forfatter«. Den sved, tænkte jeg, for jeg kan vældig godt lide Ian McEwans romaner, men samtidig kan jeg sagtens se, hvad anmelderen sigter efter. Nogle forfattere er simpelthen et nummer for suveræne i stil og teknik. Læs videre “En tid til at dø”

Weekendavisen den 21. oktober 2022

Atomur. Hvem er feminist og forfatter på den rigtige måde? I Sverige fyger det netop nu med beskyldninger om at lyve, stjæle, appropriere og mangle anstændighed.

De seneste uger har den svenske avis Expressen lagt spalteplads til et flot litterært mundhuggeri, som litteraturprofessor emerita Ebba Witt-Brattström satte i gang med et angreb på forfatteren Elisabeth Åsbrink.

Stridens æble er sidstnævntes nye biografi, Mitt stora vackra hat. En biografi över Victoria Benedictsson om den legendariske svenske forfatter Victoria Benedictsson (1850-88), der som emancipationskvinde brød ud af lillebyen i Skåne, hvor hun var gift med en ældre enkemand. Læs videre “Stort smukt had”

Weekendavisen den 14. oktober 2022

Konversationsleksikon

Gad vide om folk i landsbyen Kvislemark nær Næstved nogensinde tænker på, at de bor det sted, hvor en verdensberømt forræderens fjerne forfædre kom fra?

Det gør de næppe. Men Kvislemark hed i forne tider Quislemarke – som udsprang af ordet kwissæl, der betegnede en markforgrening ved et åløb – og herfra kom en slægt, der udvandrede til Norge. Med sig tog de slægtsnavnet fra det sjællandske: Quisling.

Quislingene slog sig ned i Øvre Telemark, hvor Vidkun blev født i 1887 som søn af en gejstlig øvrighedsperson og præstehistoriker. I 1920’erne var han en international humanitær hædersmand, derefter blev han fascineret af fascismen, og da tyskerne trampede op ad Karl Johan i Oslo den 9. april 1940, udråbte han sig selv som ministerpræsident. En landsforræder var født. Læs videre “Quisling”

Weekendavisen den 14. oktober 2022

Da litteraturkritikeren, litteraturformidleren og bibliotekaren Ejgil Søholm i 1990 udgav den første udgave af Bogklubbens Litteraturkalender i regi af Gyldendals Bogklubber, var verden en ganske anden. Bagerst i kalenderen – som var spækket med de herligste litteraturhistoriske noter og anekdoter – fandt man alt det traditionelle listestof, der hørte sig en god, gammeldags papirkalender til. Her var både postnumre for København og provinsen og servicetelefonnumre (Nummeroplysning 0033, Sporten 0052, Telegrafens oplysning 0028), og i listerne over telefonselvvalg til udlandet og udenlandske helligdage optrådte både Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet, Jugoslavien, Tyskland, vest og Tyskland, øst. Læs videre “En forlagsepoke er slut”