Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 25. februar 2022

Jerntrekanten. Johanna Hedmans småkedelige roman om kærlighed & venskab har et enormt uforløst potentiale.

Johanna Hedman: Trioen. På dansk ved Juliane Wammen. 404 sider, 299,95 kr. Roman. Turbine.

Det kan være lidt svært at læse Johanna Hedmans debutroman uden at være forudindtaget af al den påtrængende virak og branchetamtam, der ledsagede romanens indtog på det svenske bogmarked i fjor: Trioen er allerede før udgivelsen solgt til oversættelse på en halv milliard sprog, proklamerede forlaget, og den svenske presse åd det hele råt, halleluja, halleluja!

Da romanen så udkom, stemte anmelderne ikke i med den forbeholdsfri begejstring, som marketingoffensiven havde foruddiskonteret, og kritikken må ærlig talt have været en spand kold vandt i hovedet på 27-årige Johanna Hedman, der er talentfuld uden at være et vidunderbarn. Læs videre “Var det det hele?”

Weekendavisen den 18. februar 2022

Jalousi. Med tyve års forsinkelse får vi Vigdis Hjorths nyklassiske roman om altfortærende sortsyge på dansk.

Vigdis Hjorth: Hvis bare. Oversat af Karen Fastrup. Roman. 286 sider, 299,95 kr. Turbine.

Næppe før har jeg på én gang agtet en roman og foragtet dens karakterer så højt, som tilfældet er med norske Vigdis Hjorths Hvis bare – en klassisk nøglehulsroman med et råt for usødet indkik i et privatlivs kollaps.

Ida Heier, tredive år, gift, mor til to, er dramatiker og tidsskriftredaktør. Til et seminar møder hun Arnold Busk (lyder sjovt i danske ører, fordi vi jo har boghandlerkæden Arnold Busck), en ti år ældre, lille, spædlemmet og karseklippet professor og Brecht-oversætter. Læs videre “Den grænsesprængte verden”

Weekendavisen den 18. februar 2022

Trilogi. Karakteren Jana Kippo er beundringsværdig, men Karin Smirnoffs tre romaner er hulter til bulter.

Karin Smirnoff: Så tog jeg hjem. På dansk ved Birgitte Steffen Nielsen. 368 sider, 300 kr. C&K.

Det siger ikke så lidt om litteraturens uforudsigelighed, at Karin Smirnoff er blevet verdensberømt og prisbelønnet i Sverige og omegn for sin trilogi om den skæbnesvangre og fandenivoldske Jana Kippo. Mage til rodet historie og radbrækket prosa skal man nemlig lede længe efter.

De tre romaner – Jeg tog ned til bror (2020), Vi tog op med mor (2021) og nu slutstenen Så tog jeg hjem – er en omgang rod, fordi den hektiske handling hele tiden piskes fremad, uden at der kommer en narrativ helhed ud af det, og prosaen er radbrækket, fordi Karin Smirnoff forløfter sig på krukkede og umotiverede sprogeksperimenter.

Jana Kippo er en ensom rytter i livet, både kunstner og socialarbejder, men først og fremmest et kaosmenneske med dybe snitsår i sjælen efter en frygtelig opvækst i lillebyen Smalånger (en fiktiv, nordsvensk flække), hvor den svage mor var blind for den vold, som Janas og Brors skiderik af en far udsatte sine børn for. Læs videre “Svigte svigter svigtede svigtet”

Weekendavisen den 11. februar 2022

Kommentar. Statsministeren bruger de populære romaner. Men ikke til en politisk samtale med litteraturen.

Mette Frederiksen har justeret stilen på sine sociale medier, og fremstår ikke længere kun som et helt almindeligt danskermenneske, der pudser vinduer, steger frikadeller, ser håndbold og spiser makrelmad med majonæse. Nu viser statsministeren også bøger.

Ved nytårstalen den 1. januar genkendte de skarpsindige et eksemplar af Niviaq Korneliussens Blomsterdalen – den bevægende roman om selvmordsepidemien blandt den grønlandske ungdom – i vindueskarmen på Marienborg.

Den 2. januar lagde statsministeren så et foto af Morten Papes handlingsmættede roman om finanskrise, folkedrab og de gule vestes oprør, I ruiner, op. Hun skrev, at den gav ”meget at tænke over og mange politiske overvejelser”. Læs videre “Vinduespynt”

Weekendavisen den 11. februar 2022

Forbudte bøger. Konservative organisationer i USA øger angrebene på litteratur, der ikke understøtter klassiske familieværdier. Men de vinder ikke hver gang.

I sidste uge tiltrak det sig en del opmærksomhed, at McMinn County Board of Education i Tennessee, USA, har besluttet at fjerne Art Spiegelmans legendariske holocausttegneserie Maus I-II fra skolebibliotekerne. Årsag: Nøgenhed og bandeord.

Men også mange andre bøger er for tiden under censurpres over hele USA. Ifølge det litterære webmagasin lithub.com er der tale om et vanvittigt ny-puritansk bogforbud, der bunder i Republikanernes forsøg på at konsolidere lokal magt gennem en blanding af trumpistisk moralpanik og slet skjult fremmedhad. Læs videre “Det moralske territorium”