Af Klaus Rothstein

Weekendavisen online tirsdag d. 2. november 2021

Kommentar. Der blev skrevet grønlandsk, og dermed nordisk, litteraturhistorie, da Niviaq Korneliussen modtog Nordisk Råds Litteraturpris 2021.

Med tildelingen af Nordisk Råds Litteraturpris 2021 til Niviaq Korneliussen står grønlandsk litteratur for første gang som vinder af den prestigefyldte pris. Det er en historisk, kolossal og fuldt velfortjent triumf for den 31-årige forfatter og hendes roman Blomsterdalen – og for grønlandsk samtidslitteratur.

Nordisk Råd motiverer tildelingen af prisen til Niviaq Korneliussen på denne måde:

”Naasuliardarpi (Blomsterdalen) har begejstret juryen med sin levende intensitet. Naasuliardarpi handler om kærlighed, om venskab og om at være en del af et postkolonialt samfund. Det stærkt rørende værk giver indblik i grønlændernes liv i dag og de traumer, der stadig sætter dybe spor i hverdagslivet. Det er en smuk, men også smerteligt rå fortælling. Døden for egen hånd er hele tiden den unge hovedpersons ledsager, men på trods af dette mørke stråler romanens kærlighedsspor af lys og ømhed. Sproget er direkte og meget præcist sansende, og selvom romanens fortæller til sidst når et desperat slutpunkt og gør læseren til sit vidne, gestalter romanen en altopslugende længsel. Ikke bare efter døden, men også efter livet. Det er stærk kunst, der vil leve.” Læs videre “Hvis det bedste allerede er sket”

Weekendavisen den 29. oktober 2021

Gennembrud. For 150 år siden, den 3. november 1871, holdt Georg Brandes den første af en række litterære forelæsninger, der for altid forandrede den danske debat. Hans ukendte ungdomsdigte kaster lys over projektet.

Natten mellem den 9. og 10. januar 1871. På et prøjsisk hospital i Rom ligger den 28-årige danske litterat Georg Brandes. På en europæisk dannelsesrejse har han pådraget sig en voldsom tyfus, som i sygdommens første dage truede ham på livet. Nu er der gået et par måneder, og selvom hospitalet er usselt, er han ved at fatte mod, ikke mindst fordi et brev fra selveste Henrik Ibsen er nået frem til ham. Læs videre “Ild må der til”

Weekendavisen den 29. oktober 2021

Mission fuldført. Kim Leine afslutter sit storværk om Grønland og Danmark.

Kim Leine: Efter åndemaneren. 736 sider. 299,95 kr. Roman. Gyldendal.

En forårsdag i 1882 plyndrer to brødre i nattens mørke en grav på kirkegården ved den lille bygd Alluitsup Paa, Sydprøven. I kisten ligger det nærmest mumificerede lig af den ene mands kone – og en bunke guldmalm: ”Idet de løfter bylten op, revner ligklædet, liget går over på midten, og knogler og ubestemmelige klumper vælter ud på jorden.”

Så er vi i gang. Med Efter åndemaneren fuldbringer Kim Leine det, han selv kalder sin ”missionstrilogi”, de store historiske Grønlandsromaner, der begyndte med Profeterne i Evighedsfjorden (2012), som foregik i 1790’erne og fortsatte med Rød mand/Sort mand (2018), der sprang tilbage til 1720’erne, inden vi med dagens bog er fremme i 1880’erne med udstråling til 1953. Læs videre “Civilisationen vil frem”

Weekendavisen den 29. oktober 2021.

Digterfrelser. Et enkelt digt kan redde verden fra corona, vulkanudbrud og massedød. Kaspar Colling Nielsen slås igen forgæves med sine egne ideer.

Kaspar Colling Nielsen: Frelseren fra Hvidovre. 304 sider, 300 kr. Roman. Politikens Forlag.

I debutbogen Mount København (2010) introducerede Kaspar Colling Nielsen os for et kunstigt bjerg på Avedøre Holme, 3500 meter højt, 55 kilometer i omkreds. Hvorfor bjerget blev bygget, blev aldrig opklaret, men anlægsarbejdet stod på i 200 år, og landet var længere som før, hverken i geografi, økonomi eller levevis.

Herligt ligeglad med tidslinjer og anden overflødig logik, placerede Kaspar Colling Nielsen bjerget i byen, ikke i fjern fremtid, men i vor tid. De 200 år kom og gik på ét sekund i litteraturens trylletelt, og Mount København er siden dukket op i forfatterskabet med den største selvfølgelighed, også i Frelseren fra Hvidovre. Læs videre “Oh, Allan!”

Weekendavisen den 22. oktober 2021.

Kommentar. I en klimaskamfuld tid er nostalgisk rejseromantik vejen frem for forfatterne.

Her i 2021, hvor corona på andet år holdt mange fly i hangaren og turismebranchen snappede efter vejret, ankom hele tre danske romaner om mænd, der flyver til Asien på jagt efter en dybere livsmening.

Daniel Denciks Snask udkom i vinter, Daniel Dalgaards Sfinx udkom i sommer og Christian Jungersens Du kan alt udkom her i efteråret. Med temaer som udlængsel og globalturisme udgør de et interessant motiv i den del af samtidslitteraturen, der blev udgivet under eller i kølvandet på coronaens spærretid. Læs videre “Belæst og berejst”