Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 15. oktober 2021

ZZZ. Suzanne Brøggers dagbøger 2010-20 skal læses som forfatterens frihedsbrev til sig selv.

Suzanne Brøgger: En forfatters dagbog 2010-2020. 426 sider, 299,95 kr. Gyldendal.

Man kan jo vælge at fokusere på de personlige fjendskaber i den litterære lilleverden, når man læser Suzanne Brøggers dagbogsoptegnelser gennem tyve år (sådan som Information gjorde på forsiden i sidste uge) – men hvis man forlæser sig på den tabloide vinkel i En forfatters dagbog 2010-2020, går man glip af bogens egentlige kvaliteter.

At forfatteren kalder (nu forhenværende) kolleger og meningsmodstandere fra Det Danske Akademi for Gøg og Gokke (Frederik Stjernfelt og Søren Ulrik Thomsen) og Handskedukken (Marianne Stidsen), er i bedste fald forbigående morsomt, men blottet for litterær fornærmelseselegance. Så er det sjovere at hun bruger jiddische udtryk for tosser og tåber, meshugge og schlemiel, om Stjernfelt og Thomsen. Men at lave Stidsen om til Stridsen er bare uopfindsomt. Til gengæld er dette skånselsløst iskoldt: ”Stridsen missekatter mig. Falsk.” Læs videre “Vendepunktet”

Weekendavisen den 8. oktober 2021

Amager-Rwanda. Morten Pape bygger sin globale hjemstavnsroman på ruinerne af folkedrab og finanskrise.

Morten Pape: I ruiner. 604 sider, 300 kr. Roman. Politikens Forlag.

Finanskrisen, der slog til efter kollapset i de amerikanske boligpriser i 2008, vendte op og ned på mange almindelige danskeres livsvilkår, men underligt nok har den ikke fået en særlig fremtrædende plads i samtidslitteraturen.

Anders Bodelsen strejfede spekulanterne i sine comebacknoveller allerede i 2009, og siden har forfattere som Lone Hørslev, Lotte Kaae Andersen, Signe Schlichtkrull, Katrine Marie Guldager og Kim Blæsbjerg skrevet med forskellige vinkler på finanskrisen. Man kan også inkludere Asta Olivia Nordenhof. Og sikkert også flere, dog ikke overvældende mange.

Men nu slutter Morten Pape sig til med en stor roman, der tager afsæt i det kapitalistiske kleptokrati. I ruiner handler om Amagerbankens fatale krak i 2011, en finansiel tragedie, der trækker tæppet væk under en (mere eller mindre) normaldansk familie fra Ugandavej på Amager. Læs videre “Det kapitalistiske kleptokrati”

Weekendavisen den 8. oktober 2021

Ungdomsroman. Svensk humanitært-psykologisk romanportræt af suicidale flygtningebørn mister pointe i dansk oversættelse.

Elin Persson: De afghanske sønner. På dansk ved Martha Flyvholm Thode. 188 sider, 199,95 kr. Gutkind.

Nogen bør lave en bogudstilling, der viser den nyere indvandrings Danmarkshistorie fortalt gennem litteraturen for børn og unge – fra Leif Esper Andersens Fremmed (1975) til Sarah Engells Valget (2017) – for b&u-forfatterne har altid haft et godt øje til disse emners fortættede fletværk af dilemmaer om mennesker, magt og moral.

Mit kvalificerede gæt er, at sådan en udstilling vil vise en entydigt humanistisk og empatisk litteratur, og så kan man jo spørge sig selv, hvad det alt sammen har nyttet – men heldigvis skal man ikke vurdere litteraturen ud fra nogen nyttelogik – når nu pushbacks er dagens ret i Europa, og højteknologiske grænsehegn vinder nye tilhængere blandt forhenværende modstandere. Læs videre “Afghanistans sønner”

Weekendavisen den 8. oktober 2021.

Nobelprisen 2021. Ikke helt uventet gik årets pris til en forfatter fra det globale syd. Men at det blev Abdulrazak Gurnah kom bag på alle og enhver.

Artiklen er ikke identisk med den endelige udgave i avisen, hvor flere kollegers bidrag er redigeret sammen til én tekst.

Det Svenske Akademi tildelte i går Nobelprisen i litteratur 2021 til den britisk-tanzaniske forfatter Abdulrazak Gurnah (f. 1948) for hans ”kompromisløst og med stor medfølelse at have gennemlyst kolonialismens virkninger og flygtningenes skæbner i kløften mellem kulturer og kontinenter.”

Dermed levede Det Svenske Akademi op til stærke forventninger om, at prisen i år ville fjerne sig fra Nobelprisens eurocentriske verdensbillede, som har domineret den – af de 117 forfattere, der har modtaget Nobelprisen i litteratur siden begyndelsen i 1901 har 81% af modtagerne været fra Europa eller USA – og rette sig mod et forfatterskab fra det globale syd. Læs videre “Outsideren”

Weekendavisen den 1. oktober 2021

N. Groft sprog, der ikke er inkluderende, bremser genudgivelsen af af historisk svensk roman.

Der knytter sig et par interessante litterære kontroverser til den svenske forfatter Bengt Anderbergs romaner; kontroverser, der siger ganske meget om, hvordan det ømtålelige og moralsk delikate skifter med tiden. I 1948 vakte forfatteren skandale med romanen Kain, der hånede militæret og den forstokkede kirke, og slog til lyd for pacifisme og et erotisk frisprog. Det afstedkom en voldsom fejde, hvor Bengt Anderbergs fjender truede med at lægge sag an for litterær blufærdighedskrænkelse.

Stormen lagde sig, og forfatteren slog sig ned på Bornholm sammen med sin hustru, keramikeren Astrid Anderberg, og frem til sin død i Rønne i 2008 passede han sit forfatterskab, sine oversættelser – fra Shakespeare til Schade – og sit arbejde som kulturkritiker på Expressen gennem næsten et halvt århundrede. Ja, i 1973 blev han sågar medlem af Bibelkommissionen, der skulle stå for nyoversættelsen af Bibelen, så hans ungdoms ugudelighed må være blevet ham tilgivet undervejs. Læs videre “Sort samvittighed”