Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 21. januar 2022.

Brødre. Jens Vilstrups roman er mørk realisme fra de surrogatsamfund, vi drømmer os væk til.

Jens Vilstrup: Lalandia. 422 sider, 299,95 kr. alpha.

Tom er enebarn i en almindelig familie med et almindeligt forstadsliv i almindelige Greve. Men så rykker hans forældre teltpælene op, og slår sig ned i en forfalden ejendom på en pløjemark på Lolland.

Faren er bibliotekar med hang til vin og jazz, moren forsøger at sælge keramik og fotokunst, og deres intentioner er lige så ærlige, som deres evner er skrøbelige.

Den store vending i Toms liv indtræffer, da forældrene beslutter at åbne hjemmet for et plejebarn. Nick er tvangsfjernet fra sin mor, og den skumle dreng gemmer sig dels bag selektiv mutisme, altså en selvpålagt stumhed, dels bag en kasketskygge, der altid skjuler hans øjne. Læs videre “Knuthenborg er ikke Afrika”

Weekendavisen den 14. januar 2022

Samtidfremtid. Verden er en halshugget høne, der løber forvildet rundt i Viggo Bjerrings originale debutroman.

Viggo Bjerring: Verdenshjertet. 260 sider, 249,00 kr. Roman. Forlaget Ekbátana.

Gad vide om beboerne på Roligheds Allé i Espergærde ved, hvad der foregår i dybet under nummer 24b? Adspurgt vil de svare, at sådan en adresse slet ikke findes, at der er husnummer 24 og 26, men ikke 24b. Og det svar er helt reelt og helt formelt. Men, men. Det kan ske, at en monstrøs villa i tre etager træder frem som et fikserbillede i skovbrynet mellem nummer 24 og nummer 26. Og samtidig kan man bemærke en brummende, subsonisk rumlen fra undergrunden.

Viggo Bjerrings gennemført gådefulde, stærkt legesyge og uløseligt mystiske roman Verdenshjertet foregår i en meget nutidsnær fremtid, hvor humanisten Mads er en af den kapitalistiske økonomis prækariatsarbejdere.

Hver nat sidder han og leder efter små tekstopgaver på portalen Easyjobs. Hvis han er heldig kan han tjene nogle tusind kroner ved at oversætte en manual eller redigere en reklametekst. Han er derfor ikke en af de overflødige, eller De Unyttige, som det officielt hedder, og han kan bilde sig selv ind, at han er sin egen chef: Læs videre “Den store stilstand”

Weekendavisen den 8. januar 2022

Arkivfund. En urne med aske, en hårlok, bronzeafstøbninger af fod og hånd, en tegnebog og et rødt penneskaft. Georg Brandes’ jordiske rester m.m. er pludselig dukket op i et skab på Det Kgl. Bibliotek.

I oldgamle dage havde perserne et navn for den ø, vi i dag kender som Sri Lanka, nemlig Serendip. Der boede tre prinser, der ifølge et persisk eventyr, hele tiden gjorde spændende fund, selvom de slet ikke søgte. Eventyret blev nedskrevet i Indien i 1300-tallet, hvorfra det kom til Venedig i 1500-tallet, og derfra videre til England, hvor politikeren, historikeren og forfatteren Horace Walpole voksede op med historien.

Den 28. januar 1754 skrev han et brev til en slægtning, hvor han fortalte om et heldigt fund, han havde gjort. Han sammenlignede det med prinsernes opdagelser i The Three Princes of Serendip. Og til lejligheden konstruerede han et nyt ord (den slags havde han for vane, han fandt også på souvenir, malaria og nuance), nemlig serendipity. Læs videre “Støvets år”

Weekendavisen den 8. januar 2022

Fikserbillede. Lotte Kirkebys raffinerede roman om de strømførende forbindelser mellem mor og datter.

Lotte Kirkeby: Hvis man ikke vidste bedre. 207 sider, 249,95 kr. Roman. Gutkind.

”Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro…” er en klassisk sprogvending, som betegner, at man har gennemskuet nogen eller noget.

Lotte Kirkeby tager dobbelt ladegreb på vendingen, hvis første del hun sætter som titel på sin nye roman, der slet og ret hedder Hvis man ikke vidste bedre, og hvis fulde udtræk udgør første sætning, og dermed anslaget i hele romanen: ”Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at jeg havde siddet her hele natten. Det har jeg ikke. Og hvis jeg havde, var der ingen, der ville opdage det.”

Titlen og åbningssætningen indikerer jo stærkt, at der altid er en sandhed, som ikke alle har indblik i. Men på et tidspunkt skal regnebrættet gøres op, og fortællestemmen – let sentimental, let bitter, men ganske afklaret – tilhører en kvinde, der er vendt tilbage til den provinsby, hvor hendes liv udspillede sig for mange år siden. Læs videre “”Er du mor til nogen?””

Weekendavisen den 30. december 2021.

Bitterfissen. Den svenske feminist, aktivist og forfatter Maria Sveland er hovedperson i et retssalsdrama om voldtægtsanklager og bagvaskelser.

En af Sverige mest kendte forfattere, journalist og feministisk samfundsdebattør Maria Sveland, er blevet anmeldt til politiet for at have fotograferet ulovligt ved en retssag i Stockholm tingsrätt i maj (domstolens førsteinstans, der svarer til byretten). Retssagen handlede om en kvinde, der stod anklaget for grov bagvaskelse af en mand, som hun havde meldt for at have begået voldtægt mod hende. Der var ikke hold i beskyldningen, og kvinden blev anklaget for bagvaskelse. Læs videre “Hævnaktion og retsløshed”