Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 25. juni 2021.

Roman. Vietnamkrigen og hjemmets slagmark spejler hinanden i Katrin Ottarsdóttirs dæmpede drama.

Katrin Ottarsdóttir: Pigen i verden. Roman. 288 sider, 249,95 kr. Lindhardt & Ringhof.

En færøsk pige på elleve år er på sommerferie hos sin mormor og morfar i en lille bygd. I radioen hører hun, at amerikanerne kaster bomber over Vietnam:

”Hun også har set et billede af en grædende pige, der kommer løbende. En pige som hende selv, bare pænere og med skæve øjne. Pigen var blevet bombet med noget, der åd sig ind i hendes krop, åd kødet af knoglerne. Børn kunne altså ikke stole på, at alle de voksne ville dem det godt.”

Jeg antager at der er tale om det legendariske foto af den niårige Kim Phuc, der flygter fra et sydvietnamesisk napalmbombardement. Det billedet blev taget i juni 1972, så når forlagets pressemeddelelse oplyser, at romanen foregår i 60’erne, passer det altså ikke. Læs videre “Hvem tør stole på de voksne?”

Gæsteanmeldelse i Politiken den 22. juni 2021

Hans Hertels litterære anmeldelser og introduktioner fra 1958 til 2020 er en uudtømmelig mine at grave i.

Hans Hertel: Spotlight. Historier om kendte og ukendte bøger. 426 sider, 250 kr. Epilog.

Med ferieloven af 1938 fik arbejdere og funktionærer to ugers betalt ferie. Men så blev Danmark besat, grænserne blev lukket, og Vesterhavskysten blokeret af nazisternes fæstningsbyggeri. Derfor måtte man finde på andre indenlandske destinationer for ferien.

Hakon Mielche, den store globetrotter, der i 1930’erne havde skrevet populære rejsebøger fra fjerne egne i Stillehavet og Sydamerika, fandt på at tage på ekspeditioner op ad småfloder som Susåen og Halleby å. Han ville vise, at ”Eventyrets Orkidé ikke kun vokser i den røde Jord ved Amazonas Bred”, men også i Danmark. Det blev til rejsebogen Til Søs gennem Sjælland (1945). Læs videre “Eventyr på ordrejse”

ATLAS Bogtillæg #3 2021

Erindring. Evigt ejes kun det skabte i Lilian Munk Rösings essay, der både rodfæster og frisætter.

Det første man bliver blind på er jo øjnene. I lang tid troede jeg, at Lilian Munk Rösings lille, elegante essaybog hed Kapelvej 97, og den vej kender jeg på 2200 N, men pludselig faldt skællene fra øjnene, og det viste sig at bogen hedder Kaplevej 97, og den ligger altså i 2830 Virum – men spørg mig ikke hvad vejen er opkaldt efter, for Ordbog over det danske sprog kender ikke til ”kaple”.

På denne adresse, et lille forstadsrækkehus, boede Lilian Munk Rösings mormor sammen med sine to søstre fra 1955 til den sidste døde i 2019. Mormorens søstre blev overfor andre omtalt som ”grandmostre”, men i praksis havde forfatteren hele tre mormødre. I daglig tale blev de blot omtalt som Vimserne (via en forvanskning af Virum), men i en anden gren af familien hed Vimserne ”pigerne”. Forfatteren noterer: ”Det er ligesom planeten Venus der både hedder aften- og morgenstjernen.” Læs videre “Dit væsens rod”

Weekendavisen den 18. juni 2021

Kommentar. Jens-Martin Eriksens og Kaspar Colling Nielsens spekulative romaner er blevet indhentet af virkeligheden.

Franco Albrecht, løjtnant i Bundeswehr, er en ung, tysk mand med rødligt hipsterskæg og et sympatisk smil. Og så står han bag en plan om højreradikal terror. Hans onde plan var, mener den tyske efterretningstjeneste, at dræbe den jødiske aktivist Anetta Kahane, daværende justitsminister Heiko Maas og Claudia Roth fra De Grønne.

Som en anden Günter Wallraff havde han forklædt sig som syrisk asylsøger, fordi attentaterne skulle tage sig ud som islamistisk terror. På den måde ville Franco Albrecht kaste benzin på bålet og øge uviljen mod Tysklands muslimske asylsøgere og flygtninge. Læs videre “Helter Skelter”

Weekendavisen fredag d. 18. juni 2021

Historikerstrid. Norske forfattere og historikere skriver bøger, modbøger og responsbøger i vigtig debat om deportationen af de norske jøder.

Da den norske forfatter og kommentator Marte Michelet i 2018 udgav bogen Hva visste hjemmefronten? udløste hun en voldsom historikerstrid om Norge under den nazistiske besættelse, og i denne uge er striden trådt ind i en ny fase.

I bogen fremførte Marte Michelets en række pointer og påstande, som aldrig før havde haft en plads i den norske historieskrivning. Kort sagt skrev hun, at hjemmefronten – som er et bredere begreb på norsk, end på dansk, nærmest en samlebetegnelse for det civile samfunds, myndighederne og modstandsbevægelsen – kendte til nazisternes planer om at deportere landets lille jødiske menighed, men ignorerede det. Desuden blev de få jødiske flygtninge, som blev hjulpet til Sverige, afkrævet betaling, mens ikke-jødiske norske flygtninge blev smuglet over grænsen ganske gratis. Ialt 773 norske jøder blev deporteret til kz-lejre. Kun 38 overlevede. Læs videre “Hvem vidste hvad?”