Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 12. maj 2021

Deportation. Hans Luchts roman er vigtig, når den hengiver sig til en sandhedssøgende socialrealisme. Desværre sander den til.

Hans Lucht: Lysene på den anden side. 320 sider, 299,95 kr. Roman. Turbine.

Præcis som jeg sluttede læsningen af Hans Luchts ørkenactionbasker om tvungen repatriering af udlændinge uden opholdstilladelse, kom nyheden, om at regeringen har indgået en migrationsaftale med Rwanda. I årevis har politikere fantaseret om at rykke asylsagsbehandling fra Europa til Afrika, men først nu hører vi om et konkret land, der vil lægge jord til et dansk drevet asylcenter m.m. Læs videre “Ørkenramasjang”

Weekendavisen den 12. maj 2021

Roman. Marie Darrieussecq bruger både Star Wars og Rilke til at skildre den humanitære krise i eftertænksom og sentimental roman.

Marie Darrieussecq: Over havet under jorden. 232 sider, 250 kr. Epilog.

Younés, en ung fyr fra Niger, drømmer om en ny tilværelse i England. Han har overlevet ørkenen og havet, men efter migrantbarakkerne i Calais venter endnu en trussel: Eurostar-tunellen under Den engelske Kanal, som Younés sammenligner med et monster fra Star Wars: ”Der er et dyr i sandet, en enormt stor orm. Man kan kun se dens mund. Et stort hul fyldt med tænder der åbner sig i sandets overflade. Det er den tunnellen får mig til at tænke på.” Læs videre “Du må ændre dit liv”

Weekendavisen den 7. maj 2021

Nygotisk. Lina Wolff er en helt eminent historiefortæller, der accelererer sit plot, så man ranker sig og hvæsser sine sanser.

Lina Wolff: Kødets tid. På dansk ved Louise Ardenfelt Ravnild. 256 sider, 249,95 kr. Grif.

En lillebitte, oldgammel nonne med en lemlæstet hånd, kræfter som kvæg, ond som Hitler, fuld af feministisk mandehad og koncentreret kvindelig bitterhed.

Sådan hører vi første gang om Lucia, den mystiske hovedkarakter i svenske Lina Wolffs besynderligt gode roman, Kødets tid. Med en vis håndskælven, men dog ganske meningsfast, skriver jeg her, at netop sådan en fortælling ville selveste Karen Blixen – hvis hun havde levet og skrevet i dag – kunne have udtænkt i et særlig djævelsk humør. Læs videre “Sjælens tid”

Weekendavisen den 7. maj 2021

Anklageskrift. Den indiske forfatter Arundhati Roy kalder regeringens coronastrategi for ”en forbrydelse mod menneskeheden”.

Få forfattere fortolker rollen som public intellectual lige så aktivistisk som indiske Arundhati Roy. I sidste uge gik hun til frontalangreb på sit lands premierminister, hindunationalisten Narendra Modi.

I The Guardian skrev hun, at virologer forudsiger, at coronasmittetallene i Indien vil vokse til en halv million hver dag, og mange hundredtusinde indere vil dø i de kommende måneder, måske flere:

”Regeringen har svigtet. Det er ikke bare en kriminel forsømmelse, men en decideret forbrydelse mod menneskeheden. Mine venner og jeg har besluttet at vi ringer til hinanden hver dag, bare for at give os selv til kende. Vi taler med dem vi elsker, grædende og angste, fordi vi ikke ved om vi nogensinde kommer til at se hinanden igen. Vi skriver, vi arbejder, uden at vide, om vi kommer til at afslutte det, vi begynder på. Uden at vide hvilke rædsler og ydmygelser, der venter os. Forargelsen over det hele. Det er det, der ødelægger os.” Læs videre “Troldmanden vs. Karrierepropagandisten”

Weekendavisen den 28. april 2021

Negerlandsbyen. Hvem var den unge kvinde, der i 1944 skabte en bemærkelsesværdig vægudsmykning i et kælderrum under Aarhus Rådhus?

I et lagerlokale i kælderen under Aarhus Rådhus findes en stor tegneserieagtig vægudsmykning. To kulsorte kvinder med bare bryster, kruset hår og guldringe om hals, håndled og ankler, sidder på jorden foran et par primitive hytter.

Den ene kvinde har en gasmaske for ansigtet, og i hånden holder hun en endnu en gasmaske, mens hun instruerer den anden kvinde, der lytter med store opspilede øjne og fyldige røde læber. Begge kvinder bærer armbind med bogstaverne DBK, Danske Kvinders Beredskab, en forgrening af Dansk Luftværnsforening, som under 2. Verdenskrig assisterede myndighederne med blandt andet sygepleje. Ifølge Aarhus Stadsarkiv blev væggene, som ikke er tilgængelige for offentligheden, malet i 1944 af en ung kvinde ved navn Eva Skytte Birkefeldt. Læs videre “Evas mange ansigter”