Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 26. marts 2021

Strejftog. Endelig bliver der slået litterær bro til Australien med en skrækindjagende syndsfortælling af en tasmansk gyser om imperiets mordmissioner.

Rohan Wilson: Menneskejægerne. 272 sider, 300 kr. Oversat af Poul Bratbjerg Hansen. Forlaget Feldtfos.

For nylig så jeg en liste over Australiens ti største nulevende forfattere, og jeg må med skam melde, at jeg kun kendte en enkelt eller to. At J.M. Coetzee, der vandt Nobelprisen i 2003, er emigreret fra Sydafrika og nu er australsk statsborger, anede jeg heller ikke.

Litterært set er Australien temmelig underrapporteret herhjemme. Hverken Patrick White, der modtog Nobelprisen i 1973, eller Gerald Murnane, som Det Svenske Akademi siges at have et godt øje til nu, ville findes på dansk, havde det ikke været for særlige ildsjæle i mikroforlæggeriet. For nylig kom heldigvis Gerald Murnanes Sletterne, en mærkelig ædelsten af en roman (udgivet på dansk af forlaget THP). Læs videre “Den hvide syge”

Weekendavisen den 26. marts 2021

Roman. I Benn Q. Holms nye roman om Ben(n), Berlin og Bowie viser det sig, at størst af alt er ensomheden.

Benn Q. Holm: Et stykke af tiden. Roman. 330 sider, 299,95 kr. Alpha.

Hvis man underkaster Christopher Isherwoods to romaner Mr. Norris skifter tog og Farvel til Berlin og Benn Q. Holms nye roman Et stykke af tiden komparative studier, opdager man flere interessante fællestræk: Læs videre “Ind i dødsstriben”

Weekendavisen den 19. marts 2021

Fængsel. Kim Fupz Aakeson skriver med suverænt håndelag om tre fængselsbetjente, der alle har gang i lyssky handlinger.

Kim Fupz Aakeson: Fangeleg, 318 sider, 249.95 kr. Roman Gyldendal.

Kim Fupz Aakesons børnelitterære forfatterskab og hans store manuskriptforfatterfilmografi overskygger hans virke som romanforfatter (for voksne), men også indenfor dette skrivefelt er han først blandt ligemænd.

Med Fangeleg – en socialrealistisk mini-kollektivroman om tre fængselsbetjente – viser Kim Fupz Aakeson, hvordan en erfaren plotfortæller arbejder. Man kan kalde hans stil for no nonsens-prosa, sprogligt lidt usaltet og prunkløs, men det ville også ligge ham fjernt at spille avantgarde og sætte skriften før historien. Han gør snarere det modsatte. Hans scener er skrevet med suverænt håndelag, og hans replikker giver smæld. Læs videre “Lykkelig og ulykkelig”

Weekendavisen den 12. marts 2021

Roman. Merethe Lindstrøms nye roman er præget af klassisk fuglesymbolik – og gamle heksetegn, der røber den dybe menneskelighed.

Merethe Lindstrøm: Fuglenes anatomi. Oversat af Jannie Jensen. Batzer & Co. Roskilde Bogcafé. 248 sider, 300 kr.

Merethe Lindstrøm – den norske forfatter, der i 2012 vandt Nordisk Råds Litteraturpris for Dage i stilhedens historie – har altid skrevet med stærk sproglig intensitet om tilværelsens dunkle punkter, enten som en slags autofiktion (Fra vinterarkiverne) eller mytisk allegori (Nord), men med romanens Fuglenes anatomi griber hun til en slags raffineret blanding af realisme og symbolisme. Læs videre “Engang var vi her”

Weekendavisen den 26. februar 2021

Grotesker. Jens Blendstrup lægger en løgn ind mellem ilden og træværket i nye noveller, der desværre lider under fantasiens overophedning.

Jens Blendstrup: Sorgens balalajka. Roman 272 sider, 299,95 kr. People’s.

Så er Jens Blendstrup tilbage med tyve nye novellegrotesker, hvor det trygge nedkæmpes af det sære, og det harmonisøgende forvandles til et splintret spejl. Sorgens balalajka rummer – karakteristisk for forfatterskabet – noget af det mest udprægede fjolleri, som dansk litteratur kan byde på i disse år. Nogen synes at det er lårklaskende sjovt, andre stikker et blasert stenfjæs op. Jeg hører desværre til den sidste gruppe. Men jeg forsøger at se bagom mine idiosynkrasier og møde novellernes essentielle budskaber. For selvom Jens Blendstrup nok er dansk litteraturs muntre søn, har hans gøglerier bestemt en seriøs baggrund.

I ‘Manden med jollen’ finder vi, mener jeg, samlingens samlende pointe. En midaldrende mand, Bo, dukker en dag op i Egå Marina Sejlklub. Hans kone mener at han er passiv-aggressiv og bør sejle til Sverige og opsøge samekulturen: ”Hun siger at jeg vil have godt af at stå mellem to rensdyr og føle deres varme.” Læs videre “Det hjerteløse samfund”