Af Klaus Rothstein

ATLAS Bogtillæg #3 2021

Erindring. Evigt ejes kun det skabte i Lilian Munk Rösings essay, der både rodfæster og frisætter.

Det første man bliver blind på er jo øjnene. I lang tid troede jeg, at Lilian Munk Rösings lille, elegante essaybog hed Kapelvej 97, og den vej kender jeg på 2200 N, men pludselig faldt skællene fra øjnene, og det viste sig at bogen hedder Kaplevej 97, og den ligger altså i 2830 Virum – men spørg mig ikke hvad vejen er opkaldt efter, for Ordbog over det danske sprog kender ikke til ”kaple”.

På denne adresse, et lille forstadsrækkehus, boede Lilian Munk Rösings mormor sammen med sine to søstre fra 1955 til den sidste døde i 2019. Mormorens søstre blev overfor andre omtalt som ”grandmostre”, men i praksis havde forfatteren hele tre mormødre. I daglig tale blev de blot omtalt som Vimserne (via en forvanskning af Virum), men i en anden gren af familien hed Vimserne ”pigerne”. Forfatteren noterer: ”Det er ligesom planeten Venus der både hedder aften- og morgenstjernen.” Læs videre “Dit væsens rod”

Weekendavisen den 18. juni 2021

Kommentar. Jens-Martin Eriksens og Kaspar Colling Nielsens spekulative romaner er blevet indhentet af virkeligheden.

Franco Albrecht, løjtnant i Bundeswehr, er en ung, tysk mand med rødligt hipsterskæg og et sympatisk smil. Og så står han bag en plan om højreradikal terror. Hans onde plan var, mener den tyske efterretningstjeneste, at dræbe den jødiske aktivist Anetta Kahane, daværende justitsminister Heiko Maas og Claudia Roth fra De Grønne.

Som en anden Günter Wallraff havde han forklædt sig som syrisk asylsøger, fordi attentaterne skulle tage sig ud som islamistisk terror. På den måde ville Franco Albrecht kaste benzin på bålet og øge uviljen mod Tysklands muslimske asylsøgere og flygtninge. Læs videre “Helter Skelter”

Weekendavisen fredag d. 18. juni 2021

Historikerstrid. Norske forfattere og historikere skriver bøger, modbøger og responsbøger i vigtig debat om deportationen af de norske jøder.

Da den norske forfatter og kommentator Marte Michelet i 2018 udgav bogen Hva visste hjemmefronten? udløste hun en voldsom historikerstrid om Norge under den nazistiske besættelse, og i denne uge er striden trådt ind i en ny fase.

I bogen fremførte Marte Michelets en række pointer og påstande, som aldrig før havde haft en plads i den norske historieskrivning. Kort sagt skrev hun, at hjemmefronten – som er et bredere begreb på norsk, end på dansk, nærmest en samlebetegnelse for det civile samfunds, myndighederne og modstandsbevægelsen – kendte til nazisternes planer om at deportere landets lille jødiske menighed, men ignorerede det. Desuden blev de få jødiske flygtninge, som blev hjulpet til Sverige, afkrævet betaling, mens ikke-jødiske norske flygtninge blev smuglet over grænsen ganske gratis. Ialt 773 norske jøder blev deporteret til kz-lejre. Kun 38 overlevede. Læs videre “Hvem vidste hvad?”

Weekendavisen den 18. juni 2021

Vigtig-ikke-vigtig. Claus Nivaa reproducerer en slidt intellektuel fodboldkliche. Pludselig gav den mening.

Claus Nivaa: Måltid. Fodbolddigte. 248 sider, 250 kr. Artwork af Martin Bowyer. Forlaget Alba.

Claus Nivaa, poetryslammer og gymnasielærer i Nørre Sundby, har skrevet en digtsamling om fodbold, og jeg havde planlagt at være glad, for jeg kan godt lide digtene, men jeg skriver dette dagen efter Christian Eriksens kollaps i Parken, og selvom han overlevede, kan jeg ikke forlade den stemning, som billedet af grædende Youssuf Poulsen, Simon Kjær, Andreas Christensen og Jonas Wind har sat i mig. De danner vognborg om kammeraten på græsset. De tror at han dør, det fortæller deres ansigter.

Fodbold. Verdens vigtigste ikke-vigtige ting. Jeg har elsket det hele mit liv. Et mål tegnet med kridt på en husgavl. Børn i en baggård. Oldboys på Kløvermarken. Fodbold er ikke kun skønt, når lysene tændes i Parken og vi samles fulde af håb. Det er skønt, når bolden ruller de mest ydmyge steder, fordi bolden forbinder os. Læs videre “Mænds forpligtelser”

Weekendavisen den 11. juni 2021.

Ikke-sted. Alen Causevic debuterer med sympatisk roman om asylsøgeres småborgerdrømme.

Alen Causevic: Det egentlige liv i livet. Roman. 104 sider, 199 kr. Forlaget Silkefyret.

I 1995 introducerede den franske antropolog Marc Augé begrebet non-lieux (på dansk: ikke-steder) som karakteristik af lokaliteter, der alene fungerer som transitsystemer: lufthavne, stationer, metroer, motorveje, hoteller, den slags – altså steder, vi opholder os midlertidigt. Underligt nok var globaliseringens ikke-sted over alle ikke-steder mig bekendt ikke med på Marc Augés eksempelliste. Men intet andet ikke-sted er transitten så enerverende, som på et asylcenter. Læs videre “Om Gud vil, en skønne dag”