Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 7. maj 2021

Nygotisk. Lina Wolff er en helt eminent historiefortæller, der accelererer sit plot, så man ranker sig og hvæsser sine sanser.

Lina Wolff: Kødets tid. På dansk ved Louise Ardenfelt Ravnild. 256 sider, 249,95 kr. Grif.

En lillebitte, oldgammel nonne med en lemlæstet hånd, kræfter som kvæg, ond som Hitler, fuld af feministisk mandehad og koncentreret kvindelig bitterhed.

Sådan hører vi første gang om Lucia, den mystiske hovedkarakter i svenske Lina Wolffs besynderligt gode roman, Kødets tid. Med en vis håndskælven, men dog ganske meningsfast, skriver jeg her, at netop sådan en fortælling ville selveste Karen Blixen – hvis hun havde levet og skrevet i dag – kunne have udtænkt i et særlig djævelsk humør. Læs videre “Sjælens tid”

Weekendavisen den 7. maj 2021

Anklageskrift. Den indiske forfatter Arundhati Roy kalder regeringens coronastrategi for ”en forbrydelse mod menneskeheden”.

Få forfattere fortolker rollen som public intellectual lige så aktivistisk som indiske Arundhati Roy. I sidste uge gik hun til frontalangreb på sit lands premierminister, hindunationalisten Narendra Modi.

I The Guardian skrev hun, at virologer forudsiger, at coronasmittetallene i Indien vil vokse til en halv million hver dag, og mange hundredtusinde indere vil dø i de kommende måneder, måske flere:

”Regeringen har svigtet. Det er ikke bare en kriminel forsømmelse, men en decideret forbrydelse mod menneskeheden. Mine venner og jeg har besluttet at vi ringer til hinanden hver dag, bare for at give os selv til kende. Vi taler med dem vi elsker, grædende og angste, fordi vi ikke ved om vi nogensinde kommer til at se hinanden igen. Vi skriver, vi arbejder, uden at vide, om vi kommer til at afslutte det, vi begynder på. Uden at vide hvilke rædsler og ydmygelser, der venter os. Forargelsen over det hele. Det er det, der ødelægger os.” Læs videre “Troldmanden vs. Karrierepropagandisten”

Weekendavisen den 28. april 2021

Negerlandsbyen. Hvem var den unge kvinde, der i 1944 skabte en bemærkelsesværdig vægudsmykning i et kælderrum under Aarhus Rådhus?

I et lagerlokale i kælderen under Aarhus Rådhus findes en stor tegneserieagtig vægudsmykning. To kulsorte kvinder med bare bryster, kruset hår og guldringe om hals, håndled og ankler, sidder på jorden foran et par primitive hytter.

Den ene kvinde har en gasmaske for ansigtet, og i hånden holder hun en endnu en gasmaske, mens hun instruerer den anden kvinde, der lytter med store opspilede øjne og fyldige røde læber. Begge kvinder bærer armbind med bogstaverne DBK, Danske Kvinders Beredskab, en forgrening af Dansk Luftværnsforening, som under 2. Verdenskrig assisterede myndighederne med blandt andet sygepleje. Ifølge Aarhus Stadsarkiv blev væggene, som ikke er tilgængelige for offentligheden, malet i 1944 af en ung kvinde ved navn Eva Skytte Birkefeldt. Læs videre “Evas mange ansigter”

Weekendavisen den 23. april 2021

Ørkesløst. Retræten fra Afghanistan bør være en ny begyndelsen for den moderne danske krigslitteratur.

Hvordan forvandler man en katastrofe til kunst? Sådan spurgte engang den engelske forfatter Julian Barnes i et essay, og naturligvis havde han svaret selv. Processen er automatisk, skrev han. Hvis et atomkraftværk eksploderer, kan man se et skuespil om det på et teater i London sæsonen efter, hvis en præsident bliver myrdet, kan man snart efter læse bogen og se filmen. Krig? Send romanforfatterne af sted. Lyt til digternes trampen. Læs videre “Digternes tramp”

Weekendavisen den 23. april 2021.

Roman. Christina Englunds skrivestil er nærmest for velkontrolleret til et portræt af en 22-årig surrealists selvmord.

Christina Englund: Slugt. Roman. 236 sider, 249,95 kr. Lindhardt & Ringhof.

Sølle 22 år blev Francesca Woodman, inden hun kastede sig i døden fra et hustag i New York, men hendes oeuvre har for altid sikret hende en prominent plads i det avantgardistiske kunstfotografis historie.

Christina Englunds interessante og bevægende roman, Slugt, om de sidste to år i det stakkels genis korte liv, er seneste skud på stammen i den voksende exo-litterære tendens, hvor forfatterne – med Christina Hesselholdts ord – skriver ”på et skellet af virkelighed” om andre menneskers liv. Med andre ord: Fiktionalisering på basis af det autentiske. Læs videre “Frygtelig engel”