Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 8. januar 2021

Trilogi. Den svenske supersucces om Jana Kippo er fuld af action og seksuel og religiøs fortræd. Men tung og træls.

Karin Smirnoff: Jeg tog ned til bror. 336 sider, 300 kr. og Vi tog op med mor. 384 sider, 300 kr. Begge oversat af Birgitte Steffen Nielsen. C&K Politikens Forlag.

Ved en af litteraturens uforudsigelige lunefuldheder er den debuterende forfatter Karin Smirnoffs tre romaner om Jana Kippo fra Smalånger – Jeg tog ned til bror (2018), Vi tog op med mor (2019) og Sen for jag hem (2020), som endnu ikke er oversat til dansk – blevet en stormende supersucces i Sverige med et salg på over en halv million bøger. Læs videre “En åben afkrog i et lukket hjerte”

Weekendavisen den 23. december 2020

Kommentar. I identitetspolitikkens og billedstormens tid er skrivning blevet en gang på æggeskaller.

Hvis man føler sig desorienteret i ellers kendt terræn, er det så kortet eller landskabet, der er noget galt med?

For godt og vel tyve år siden udgav jeg en bog med et essay, ‘De sorte børn findes’. Det handlede om fremstillingen af sorte mennesker i Egon Mathiesens mesterlige billedbøger og i sangbogen Lystige viser for børn. Dengang – i de gode gamle kulturradikale 30’ere, 40’ere og 50’ere – optrådte det, man i dag kalder N-ordet, fuldkommen naturligt og konfliktfrit i sproget.

Da jeg begyndte på mit essay, vel engang sidst i 90’erne, var ordet neger allerede ved at være problematisk. Så gik der to årtier, og i dag lever og skriver vi i et helt og aldeles forandret sproglandskab, hvor Pippis far er blevet sydhavskonge i stedet for negerkonge og Halfdans børnedigte også findes i en renset udgave uden N-ordet. Læs videre “Hvid mand, sort mand”

Weekendavisen den 11. december 2020

Woke. En 74-årig hvid, mandlig forfatter luftede sin kritik af tidsånden og blev sat grundigt på plads af twitterkratiet.

Den 74-årige irske forfatter John Banville vidste godt, at han inviterede til seriøse øretæver, da han i sidste uge kritiserede de seneste års identitetspolitiske drejning:

”Sorte og transseksuelle bør ikke have nogen særstilling. De skal behandles på samme måde som alle os andre. Åh Gud, jeg kan allerede høre alle kommentarerne på Twitter. Generer det mig? Absolut ikke.” Læs videre “Hængemule”

Weekendavisen den 4. december 2020

Roman. Sidsel Falsig Pedersens nye roman viser, at under fællesskabets fernis hersker kun ensomhed.

Sidsel Falsig Pedersen: Svaret kommer med posten. 106 sider, 200 kr. Forlaget Epilog.

Sidsel Falsig Pedersen (f. 1970) har i efterhånden mange år været en af dansk litteraturs best kept secrets, ganske vist belønnet med Beatriceprisen af Det Danske Akademi i 2016, men i øvrigt ganske overset af etablissementet.

Med sin nye kortroman – 106 små sider – rekonfirmerer Sidsel Falsig Pedersen nu sin position som en særegen og underspillet fortæller, der bringer mindelser om så store antydningskunstnere som Helle Helle og Pia Juul (ak ja, så alt for tidligt afdøde).

Svaret kommer med posten handler om en navnløs kvinde på en navnløs arbejdsplads i en navnløs by i et navnløst land. Her hersker en udpræget social kontrol, som ikke tjener noget tydeligt politisk formål, men alligevel har en formynderisk kim i sig. Et fejltrin kan betyde, at ens skrivebord er blevet fjernet, men hvorhen? Hvilken etage skal man nu arbejde på? Man ser kolleger, der vandrer rundt på gangene og leder og leder. Læs videre “Svaret blæser i vinden”

Weekendavisen den 27. november 2020

Krise. Carsten Jensen siger med Mary Shelley, at vi må acceptere vores egen død, men ikke den fælles.

Carsten Jensen: Øvelser i afsked. En coronakrønike. 352 sider, 250 kr. Politikens Forlag.

Først sænker han sin læser grundigt ned i pessimismens mørkedyb, hvor vi med åndenød læser om den antropocæne epokes fatale klimaødelæggelser af vores klode – men derefter tænder Carsten Jensen et lillebitte, håbefuldt og forsigtigt flakkende lys for en mulig fremtid hen mod afslutningen på dette vanvittige coronaår:

”Betragt den nuværende tilstand som en åndelig beredskabsøvelse. Frivilligheden blomstrer sammen med hjælpsomhed, uegennytte og omsorg. Sammen finder vi en fælles mening, der ikke handler om selvtilstrækkelighed. Det er det velgørende værdiskred midt i pandemien, den store stille opfordring til fællesskab.” Læs videre “Nu har han set verden slutte”