Af Klaus Rothstein

Weekendavisen den 13. juli 2024

Skarp. Det handler om retsfølelse og retsetik, når Anders og ungerne kæmper mod en mand, der hævder at være Nordamerikas retmæssige ejer.

Der er en ordveksling i Carls Barks’ Anders And og Den gyldne hjelm (1952), som jeg hæftede mig ved allerede som barn, og som stadig slår mig som genial magtsatire.

Vi er et sted på de vindpiskede bølger ud for Newfoundlands savtakkede kyst. Anders And støtter sig udmattet til rælingen på den lille båd, hvor han driver omkring sammen med den arrogante advokat Skarp Skarpson:

»Skarpson,« siger han, »tror De ikke, der er noget, der hedder straf?«

Advokaten ser på anden med ansigtet lagt i foragtens folder. Han svarer:

»Ikke når man har en dygtig advokat!« Læs videre “Tror De ikke, der er noget, der hedder straf?”

Weekendavisen den 12. juli 2024

Anmeldelse: »Piger sværmer ikke så uskyldigt, som man tror.« Norske Torborg Nedreaas’ klassiker fra 1947 er modig og blodig.

Torborg Nedreaas: Af måneskin gror der ingenting. Oversat af Lotte Kirkeby. 245 sider, 249, 95 kr. Turbine.

Åbningssætningen i romanen Af måneskin gror der ingenting havde nok været verdensberømt, hvis den var skrevet af en mandlig eksistentialist: »Jeg går og leder efter et menneske.«

Men som kvindelig feminist og troende kommunist har nordmanden Torborg Nedreaas (1906-87) måttet vente på international bevågenhed.

Den får hun så til gengæld på efterbevilling i disse år, hvor den snart 80-årige romans popularitet knopskyder med oversættelser til mange sprog. Har litterær genopdagelse mon nogensinde haft så gunstige kår som for tiden, hvor det ene værk efter det andet trækkes ud af glemslen i en stor klassikerskyggekanon? Læs videre “Læs, vær vågen, blegn”

Weekendavisen den 12. juli 2024

Udbrud. Er jeg den eneste, der er litteraturfetichistisk nok til at ville se Hans Scherfigs skrivemaskine?

For nylig fortalte en god veninde mig, at hun under oprydningen i et dødsbo havde fundet sin oldemors dødsmaske fra 1956, pænt foldet ind i et håndklæde.

Oldemoren var en kendt og moderne tænkende forfatter, som beredte vejen for mange yngre skrivende kvindelige kolleger. Hendes dødsmaske skal naturligvis være i familiens eje, så længe der er interesse for den. Men hvis slægtsinteressen løber ud, hvor hører sådant et klenodie så hjemme? Læs videre “Dødsmaske”

Kommentar. Hvorfor måtte en gruppe ghanesiske forfattere og forskere ikke komme til Aarhus?

Weekendavisen den 28. juni 2024

Da jeg i sidste weekend tog toget hjem fra litteraturfestivalen LiteratureXchange i Aarhus, var det med følelsen af at leve i en paranoid stat.

Et af festivalens temaer var »Slaveriets litteraturhistorie«. Kan litteraturen bygge bro mellem fortid og nutid og kaste lys over nedarvede traumer? Absolut tidstypiske og litterært relevante spørgsmål.

Selv skulle jeg deltage i en samtale om de talrige gode grunde til at (gen)læse Thorkild Hansens mesterlige dokumentariske trilogi, Slavernes kyst, Slavernes skibe og Slavernes øer, som ved udgivelsen i 1967-70 skabte nye erkendelser om Danmarks skyld og ansvar. Læs videre “I en paranoid stat”

Weekendavisen den 14. juni 2024

Blodflod. Kristina Stoltz lægger sorgen til brystet i eminent unheimlich digtcyklus om kvindekrop og nutidsangst.

Den formuldede verdensstemning, som hersker i disse sinistre tider, danner en dyb resonansbund under Kristina Stoltz’ dystre digte om kriser, klima, krig, køn.

Fra blodet er et stort, sort suitesystem, 28 dele med syv digte i hver. Mens syvtallet peger hvor som helst hen i vores symbolleksikon – dødssynder, underværker, verdenshave, himmellegemer, Jesus’ bespisningsfisk, Guds hviledag, Snehvides små dværge – repræsenterer tallet 28 åbenlyst antallet af dage i den kvindelige cyklus.

Allerede i bogens anslag lader Kristina Stoltz blodet strømme ned ad siderne. Og benene: Læs videre “En ny fortælling om stater og ulve”